Markus 16:4
Og der de saae hen, bleve de vaer, at Stenen var fravæltet; thi den var meget stor.
Og der de saae hen, bleve de vaer, at Stenen var fravæltet; thi den var meget stor.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og der Sabbaten var forgangen, kjøbte Maria Magdalena og Maria, Jakobi (Moder), og Salome vellugtende Salver, for at komme og salve ham.
2Og de kom til Graven paa den første (Dag) i Ugen meget aarle, der Solen gik op.
3Og de sagde til hverandre: Hvo skal vælte os Stenen fra Døren paa Graven?
1Men paa den første (Dag) i Ugen meget aarle kom de til Graven og bare dyrebare Specerier, som de havde beredt; og Nogle (gik) med dem.
2Men de fandt Stenen afvæltet fra Graven.
3Og de gik ind og fandt ikke den Herres Jesu Legeme.
4Og det skede, der de vare tvivlraadige derover, see, da stode to Mænd hos dem i skinnende Klæder.
5Men der de bleve bange og bøiede Ansigtet til Jorden, sagde de til dem: Hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde?
6Han er ikke her, men han er opstanden; kommer ihu, hvorledes han talede til eder, der han endnu var i Galilæa, og sagde:
1Men der Ugen var ude, da det lysnede til den første (Dag) i Ugen, kom Maria Magdalena og den anden Maria, for at besee Graven.
2Og see, der skede et stort Jordskjælv; thi Herrens Engel foer ned af Himmelen, traadte til og væltede Stenen fra Døren, og satte sig paa den.
3Men hans Skikkelse var ligesom Lynet, og hans Klædebon hvidt som Snee.
4Men Vogterne skjælvede af Frygt for ham og bleve ligesom døde.
5Men Engelen svarede og sagde til Qvinderne: Frygter I ikke! thi jeg veed, at I lede efter Jesum, den Korsfæstede.
6Han er ikke her; thi han er opstanden, saasom han haver sagt. Kommer hid, seer Stedet, hvor Herren laae.
7Og gaaer hastigen hen og siger hans Disciple, at han er opstanden fra de Døde; og see, han gaaer forud for eder til Galilæa, der skulle I see ham. See, jeg haver sagt eder det.
8Og de gik hastelig ud af Graven med Frygt og stor Glæde, og løb for at bebude hans Disciple det.
5Og de gik ind i Graven og saae en ung Karl sidde ved den høire Side, iført et langt hvidt Klædebon; og de forfærdedes saare.
6Men han sagde til dem: Forfærdes ikke; I lede efter Jesum den Nazaræer, som var korsfæstet; han er opstanden, han er ikke her; see, der er Stedet, hvor de lagde ham.
7Men gaaer bort, siger hans Disciple og Peder, at han gaaer hen i Forveien for eder til Galilea; der skulle I see ham, saasom han haver sagt eder.
8Og de gik hasteligen ud og flyede fra Graven; men Bævelse og Forfærdelse betog dem, og de sagde Ingen Noget, thi de frygtede.
60og lagde det i sin nye Grav, hvilken han havde ladet hugge i en Klippe, og væltede en stor Steen for Døren paa Graven, og gik bort.
1Men paa den første Dag i Ugen kom Maria Magdalena aarle, der det var endnu mørkt, til Graven, og saae, at Stenen var borttagen fra Graven.
2Da løb hun og kom til Simon Peder og til den anden Discipel, hvilken Jesus elskede, og sagde til dem: De have borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt ham.
3Da gik Peder og den anden Discipel ud, og de kom til Graven.
4Men de To løb tilsammen; og den anden Discipel løb foran, fastere end Peder, og kom først til Graven.
5Og da han kigede ind, saae han Linklæderne ligge, men gik dog ikke ind.
6Da kom Simon Peder, som fulgte ham, og gik ind i Graven og saae Linklæderne ligge,
12Men Peder stod op og løb til Graven; og der han kigede derind, saae han Linklæderne liggende alene, og gik bort og forundrede sig ved sig selv over det, som var skeet.
22Saa have og nogle af vore Qvinder forskrækket os, da de vare aarle ved Graven;
23og der de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de og havde seet et Syn af Engle, hvilke sige, at han lever.
24Og Nogle af dem, som vare med os, gik hen til Graven og fandt det saaledes, som og Qvinderne havde sagt; men ham saae de ikke.
11Men Maria stod udenfor ved Graven og græd; som hun da græd, kigede hun ind i Graven;
12og hun saae to Engle sidde i hvide (Klæder), een ved Hovedet og een ved Fødderne, der hvor Jesu Legeme havde ligget.
13Og de sagde til hende: Qvinde! hvi græder du? Hun sagde til dem: Fordi de have taget min Herre bort, og jeg veed ikke, hvor de have lagt ham.
14Og der hun dette havde sagt, vendte hun sig tilbage og saae Jesum staae der; og hun vidste ikke, at det var Jesus.
15Jesus siger til hende: Qvinde! hvi græder du? hvem leder du efter? Hun meente, det var Urtegaardsmanden, og siger til ham: Herre! dersom du haver baaret ham bort, da siig mig, hvor du haver lagt ham, saa vil jeg tage ham.
66Men de gik hen og med Flid forvarede Graven ved Vagten, der de havde forseglet Stenen.
37Da forfærdedes de og betoges af Frygt, og meente, at de saae en Aand.
46Og denne kjøbte et fiint Linklæde og tog ham ned og svøbte ham i det fine Linklæde, og lagde ham i en Grav, som var udhuggen i en Klippe, og væltede en Steen for Døren paa Graven.
11Men der de gik hen, see, da kom Nogle af Vagten ind i Staden og forkyndte de Ypperstepræster alt det, som var skeet.
8Da gik derfor og den anden Discipel ind, som var kommen først til Graven, og saae og troede;
9thi de forstode ikke endnu Skriften, at det burde ham at opstaae fra de Døde.
38Derfor blev Jesus atter inderligen bevæget og kom til Graven. Men det var en Hule, og en Steen laae derpaa.
10Hun gik bort og kundgjorde det for dem, som havde været med ham, som sørgede og græd.
11Og de Samme, der de hørte, at han levede og var seet af hende, troede det ikke.
64Befal derfor, at man med Flid forvarer Graven indtil den tredie Dag, at hans Disciple ikke skulle komme om Natten og stjæle ham, og sige til Folket: Han er opreist fra de Døde; og den sidste Forførelse skal blive værre end den første.
34Herren er sandeligen opstanden og seet af Simon.
34Hvor have I lagt ham? De sagde til ham: Herre! kom og see.
5Thi see, Kongerne vare forsamlede, de droge forbi tilsammen.