Matteus 13:32
hvilket er vel mindre end al (anden) Sæd; men naar det voxer op, er det større end Madurterne og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.
hvilket er vel mindre end al (anden) Sæd; men naar det voxer op, er det større end Madurterne og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
30Og han sagde: Hvormed ville vi ligne Guds Rige? eller med hvad Lignelse ville vi ligne det?
31(Det er) ligesom et Senepskorn, hvilket, naar det saaes i Jorden, er mindre end al anden Sæd paa Jorden.
32Og naar det er saaet, voxer det op og bliver større end alle Madurter og faaer store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne gjøre Rede under Skyggen deraf.
33Og han talede Ordet til dem ved mange saadanne Lignelser, eftersom de kunde fatte det.
18Men han sagde: Hvem er Guds Rige ligt? og med hvad skal jeg ligne det?
19Det er ligt et Senepskorn, hvilket et Menneske tog og kastede i sin Have; og det voxte og blev et stort Træ, og Himmelens Fugle gjorde Rede i dets Grene.
20Og han sagde atter: Hvormed skal jeg ligne Guds Rige?
21Det er ligt en Suurdeig, hvilken en Qvinde tog og skjulte i tre Maader Meel, indtil det blev syret altsammen.
31Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige ligner et Senepskorn, som et Menneske tog og saaede i sin Ager,
33Han sagde dem en anden Lignelse: Himmeriges Rige ligner en Suurdeig, hvilken en Qvinde tog og skjulte i tre Maader Meel, indtil det blev syret altsammen.
3Og han talede meget til dem ved Lignelser og sagde: See, en Sædemand gik ud at saae.
4Og idet han saaede, faldt Noget ved Veien; og Fuglene kom og aade det op.
5Men Noget faldt paa Steengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voxte snart op, fordi det ikke havde dyb Jord.
6Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
7Men Noget faldt iblandt Torne, og Tornene voxte op og qvalte det.
8Men Noget faldt i god Jord og bar Frugt, Noget hundrede Fold, Noget tredsindstyve Fold, og Noget tredive Fold.
21Men han haver ikke Rod i sig, men bliver ved til en Tid; men naar Trængsel eller Forfølgelse skeer for Ordets Skyld, forarges han strax.
22Men den, som er saaet iblandt Tornene, er den, som hører Ordet; og denne Verdens Bekymring og Rigdoms Forførelse qvæler Ordet, og det bliver uden Frugt.
23Men den, som er saaet i den gode Jord, er den, som hører Ordet og forstaaer det, og bærer ogsaa Frugt; og En bærer hundrede Fold, en Anden tredsindstyve Fold, og en Anden tredive Fold.
24Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige lignes med et Menneske, som saaede god Sæd i sin Ager.
25Men der Menneskene sov, kom hans Fjende og saaede Klinte iblandt Hveden, og gik bort.
26Men der Grøden voxte og bar Frugt, da lod ogsaa Klinten sig tilsyne.
11Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
5Der gik en Sædemand ud at saae sin Sæd; og idet han saaede, faldt Noget ved Veien og blev nedtraadt, og Himmelens Fugle aade det op.
26Og han sagde: Guds Rige haver sig saaledes, som naar et Menneske kaster Sæd i Jorden,
27og han sover og han staaer op, Nat og Dag; og Sæden voxer og bliver høi, saa at han ikke veed (hvordan).
6Men Herren sagde: Dersom I havde Tro som et Senepskorn, da maatte I sige til dette Morbærtræ: Ryk dig op med Rod og plant dig i Havet, og det skulde være eder lydigt.
5Og den tog af Landets Sæd og saaede den i en Sædeager; den tog (og saaede) den ved meget Vand, den satte den varligen.
6Og den voxede og blev til et (vidt) udskydende Viintræ, lavt af Væxt, eftersom dets Grene vare vendte til den, og Rødderne derpaa vare under den; og det blev til et Viintræ og fik (stærke) Qviste og udskjød (skjønne) Grene.
23Paa Israels høie Bjerg vil jeg plante det, og det skal faae Grene og bære Frugt og blive til et herligt Cedertræ, og allehaande Fugle, Allehaande, som haver Vinger, skulle boe under det, de skulle boe under dets Grenes Skygge.
28Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar Vædske allerede er kommen i dets Grene og Bladene springe ud, saa vide I, at Sommeren er nær;
29Og han sagde dem en Lignelse: Seer Figentræet og alle Træer;
18Saa hører nu I den Lignelse om Sædemanden:
19Naar Nogen hører Rigets Ord og forstaaer det ikke, da kommer den Onde og river bort det, som er saaet i hans Hjerte; denne er den (Sæd), som er saaet ved Veien.
3Hører til! See, en Sædemand gik ud at saae.
4Og det skede, idet han saaede, at Noget faldt ved Veien, og Himmelens Fugle kom og aade det op.
11Træet var stort og stærkt, og Høiden derpaa rakte til Himmelen, og man kunde see det indtil al Jordens Ende.
37Men han svarede og sagde til dem: Den, som saaer den gode Sæd, er Menneskens Søn.
38Men Ageren er Verden; men den gode Sæd er Rigets Børn; men Klinten er den Ondes Børn.
7Og Noget faldt midt iblandt Torne; og Tornene voxte op med og qvalte det.
20Det Træ, som du haver seet, som var stort og stærkt, og hvis Høide rakte til Himmelen, og som saaes over al Jorden,
21og hvorpaa vare deilige Grene og megen Frugt, og Føde for Alle derpaa, hvorunder Dyrene paa Marken boede, og i hvis Grene Himmelens Fugle boede,
7Og Noget faldt iblandt Torne; og Tornene voxte op og qvalte det, og det bar ikke Frugt.
6Alle Himmelens Fugle gjorde Rede paa hans (smaae) Grene, og alle (vilde) Dyr paa Marken avlede under hans (skjønne) Grene, og alle store Folk boede under hans Skygge.
47Atter ligner Himmeriges Rige en Vod, som kastes i Havet, og som samler af alle Slags.
13Men han svarede og sagde: Enhver Plante, som min himmelske Fader ikke haver plantet, skal med Rod oprykkes.
32Men lærer en Lignelse, (tagen) af Figentræet: Naar Vædske allerede er kommen i dets Grene, og Bladene springe ud, da vide I, at Sommeren er nær.
44Atter ligner Himmeriges Rige et Liggendefæ, skjult i en Ager, hvilket et Menneske fandt og skjulte, og gik af Glæde derover hen og solgte alt det, han havde, og kjøbte den Ager.
28Klæder da Gud Græsset saa, som idag staaer paa Marken og imorgen kastes i Ovnen, hvormeget mere eder, I lidet troende!
8Om dets Rod bliver gammel i Jorden, og Stubben deraf døer i Støvet,