Verse 54

Og han kom til sit Fædreneland og lærte dem i deres Synagoge, saa at de forundrede sig saare og sagde: Hvorfra haver denne saadan Viisdom og de kraftige Gjerninger?

Referenced Verses

  • Matt 2:23 : 23 Og han kom og boede i en Stad, som kaldes Nazareth, at det skulde fuldkommes, som sagt er ved Propheterne, at han skal kaldes Nazaræus.
  • Matt 4:23 : 23 Og Jesus gik omkring i ganske Galilea, lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium, og helbredede al Sygdom og al Skrøbelighed iblandt Folket.
  • Matt 7:28 : 28 Og det begav sig, der Jesus havde fuldendt disse Ord, forundrede Folket sig saare over hans Lærdom.
  • Luk 4:16-30 : 16 Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik i Synagogen efter sin Sædvane paa Sabbatsdagen, og stod op for at forelæse. 17 Da gave de ham Propheten Esaiæ Bog; og der han slog Bogen op, fandt han det Sted, hvor der var skrevet: 18 Herrens Aand er over mig, derfor salvede han mig; han haver sendt mig til at kundgjøre Evangelium for de Fattige, at helbrede dem, som have et sønderknuset Hjerte, at forkynde de Fangne, at de skulle løslades, og at de Blinde skulle faae Syn, at sætte de Plagede i Frihed, 19 at forkynde Herrens behagelige Aar. 20 Og han lukkede Bogen sammen, og gav Tjeneren den igjen og satte sig; og Alles Øine i Synagogen stirrede paa ham. 21 Men han begyndte at sige til dem: Idag er denne Skrift gaaet i Opfyldelse for eders Øren. 22 Og de gave ham alle Berømmelse, og forundrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og sagde: Er ikke denne Josephs Søn? 23 Og han sagde til dem: I ville vist sige dette Ordsprog til mig: Læge, læg dig selv! saa store Ting, som vi have hørt skee i Capernaum, gjøre du ogsaa her i dit Fædreneland. 24 Men han sagde: Sandelig siger jeg eder, at ingen Prophet er vel antagen i sit Fædreneland. 25 Men i Sandhed siger jeg eder: Der vare mange Enker i Israel i Eliæ Dage, der Himmelen var lukket i tre Aar og sex Maaneder, den Gang, der var en stor Hunger i det ganske Land; 26 og til Ingen af dem blev Elias sendt, uden til Sarepta ved Sidon, til en Enkeqvinde. 27 Og der vare mange Spedalske i Israel udi Propheten Elisæi Tid; og Ingen af dem blev renset uden Naaman, den Syrer. 28 Og Alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Vrede, der de hørte dette. 29 Og de stode op og stødte ham ud udenfor Staden, og førte ham op paa det Høieste af Bjerget, paa hvilket deres Stad var bygget, for at styrte ham ned. 30 Men han kom igjennem midt imellem dem og gik bort.
  • Joh 1:11 : 11 Han kom til sit Eget, og (hans) Egne annammede ham ikke.
  • Joh 7:15-16 : 15 Og Jøderne forundrede sig og sagde: Hvorledes kjender denne Skrifterne, da han ikke er lærd? 16 Derfor svarede Jesus dem og sagde: Min Lærdom er ikke min, men hans, som mig udsendte.
  • Apg 4:13 : 13 Men der de saae Petri og Johannis Frimodighed, og havde faaet at vide, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig; og de kjendte dem, at de havde været med Jesu.
  • Apg 13:46 : 46 Men Paulus og Barnabas talede frimodigen og sagde: Det var fornødent, at det Guds Ord skulde først tales for eder; men efterdi I forskyde det og agte eder selv ikke værdige til det evige Liv, see, saa vende vi os til Hedningerne;
  • Apg 28:17-28 : 17 Men det skede efter tre Dage, at Paulus sammenkaldte dem, som vare de Fornemste iblandt Jøderne; men der de vare forsamlede, sagde han til dem: I Mænd, Brødre! jeg, som haver Intet gjort mod Folket eller Fædrenes Skikke, er overantvordet fangen fra Jerusalem i de Romeres Hænder, 18 hvilke vilde ladet mig løs, der de havde forhørt mig, efterdi der var ingen Dødssag imod mig; 19 men der Jøderne talede derimod, nødtes jeg til at indskyde min Sag for Keiseren, dog ikke som den, der havde Noget at anklage mit Folk for. 20 For denne Sags Skyld lod jeg eder kalde hid, at see og tale med eder; thi jeg er sluttet i denne Lænke for Israels Haabs Skyld. 21 Men de sagde til ham: Vi have hverken faaet Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen, som haver forkyndt eller sagt noget Ondt om dig; 22 men vi ønske vel at høre af dig, hvad du mener; thi det er os vitterligt om denne Sect, at den allevegne finder Modsigelse. 23 Men der de havde bestemt ham en Dag, kom Mange til ham i Herberget, for hvilke han udlagde og vidnede om Guds Rige, og søgte at overbevise dem om Læren om Jesu baade af Mose Lov og af Propheterne, fra aarle om Morgenen indtil Aften. 24 Og Nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men Andre troede ikke. 25 Men der de vare usamdrægtige indbyrdes, skiltes de ad, der Paulus havde sagt det ene Ord: Retteligen haver den Hellig-Aand talet ved Propheten Esaias til vore Fædre og sagt: 26 Gak hen til dette Folk og siig: Med Hørelsen skulle I høre og ingenlunde forstaae, og seende skulle I see og ingenlunde kjende; 27 thi dette Folks Hjerte er blevet forhærdet, og de høre besværligen med Ørene og tillukke deres Øine, at de ikke skulle komme til at see med Øinene og høre med Ørene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem. 28 Derfor være det eder vitterligt, at Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle og høre.
  • Mark 6:1-6 : 1 Og han gik ud derfra og kom til sit Fædreneland; og hans Disciple fulgte ham. 2 Og der Sabbaten kom, begyndte han at lære i Synagogen; og Mange, som hørte det, forundrede sig saare og sagde: Hvorfra haver denne Saadant? og hvad er det for en Viisdom, som ham er given, at ogsaa saadanne kraftige Gjerninger skee ved hans Hænder? 3 Er denne ikke den Tømmermand, Mariæ Søn, men Jakobs og Jose og Judæ og Simons Broder? ere ikke og hans Søstre her hos os? Og de forargedes over ham. 4 Men Jesus sagde til dem: En Prophet er ikke foragtet uden i sit Fædreneland og iblandt sine Slægtninge og i sit Huus. 5 Og han kunde der slet ingen kraftig Gjerning gjøre, undtagen at han lagde Hænderne paa nogle faa Syge og helbredede dem. 6 Og han forundrede sig over deres Vantro, og gik omkring i Byerne og lærte.
  • Sal 22:22 : 22 Frels mig af Lovens Mund, og bønhør (og red) mig fra Eenhjørningers Horn.
  • Sal 40:9-9 : 9 Jeg haver Lyst til at gjøre din Villie, min Gud! og din Lov er midt i mit Inderste. 10 Jeg bebuder Retfærdighed i en stor Forsamling; see, jeg vil ikke (lade) forhindre mine Læber; Herre! du veed det.