Matteus 14:25

Original Norsk Bibel 1866

Men i den fjerde Nattevagt kom Jesus til dem, vandrende paa Søen.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 9:8 : 8 som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,
  • Matt 24:43 : 43 Men dette skulle I vide, at dersom Huusbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Huus.
  • Mark 6:48 : 48 Og han saae, at de lede Nød, idet de roede, thi Vinden var dem imod; og ved den fjerde Nattevagt kom han til dem vandrende paa Søen, og han vilde gaaet dem forbi.
  • Luk 12:38 : 38 Og dersom han kommer i den anden Vagt, og kommer i den Tredie Vagt, og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.
  • Joh 6:19 : 19 Der de nu havde roet ved fem og tyve eller tredive Stadier langt, saae de Jesum vandre paa Søen og komme nær til Skibet; og de frygtede.
  • Åp 10:2 : 2 Og han havde i sin Haand en liden Bog, som var opladt, og han satte sin høire Fod paa Havet, men den venstre paa Jorden.
  • Åp 10:5 : 5 Og Engelen, som jeg saae staae paa Havet og paa Jorden, opløftede sin Haand til Himmelen,
  • Åp 10:8 : 8 Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talede atter med mig og sagde: Gak hen, tag den liden Bog, som er opladt i Engelens Haand, der staaer paa Havet og paa Jorden.
  • Sal 93:3-4 : 3 Herre! Strømme opløfte, Strømme opløfte deres Lyd, Strømme opløfte deres sammenstødende (Bølger). 4 (Dog er) Herren mægtigere i det Høie end mange Vandes Lyd, (ja) end de mægtige Bølger i Havet.
  • Sal 104:3 : 3 Han hvælver sine Sale i Vandene, han gjør de tykke Skyer (til) sin Vogn, han, som vandrer paa Veirets Vinger.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 89%

    47Og der det var blevet Aften, var Skibet midt paa Søen, og han alene paa Landet.

    48Og han saae, at de lede Nød, idet de roede, thi Vinden var dem imod; og ved den fjerde Nattevagt kom han til dem vandrende paa Søen, og han vilde gaaet dem forbi.

    49Men der de saae ham vandre paa Søen, meente de, at det var et Spøgelse, og de raabte.

    50— Thi de saae ham alle og bleve forskrækkede. — Og han talede strax med dem og sagde til dem: Værer frimodige! det er mig, frygter ikke.

    51Og han traadte ind i Skibet til dem, og Vinden stilledes; og de forfærdedes overmaade meget ved sig selv og forundrede sig.

  • 88%

    26Og der Disciplene saae ham vandre paa Søen, bleve de forskrækkede og sagde: Det er et Spøgelse; og de raabte af Frygt.

    27Men Jesus talede strax til dem og sagde: Værer frimodige! det er mig; frygter ikke.

    28Men Peder svarede ham og sagde: Herre, dersom det er dig, da byd mig komme til dig paa Vandet.

    29Men han sagde: Kom! Og Peder traadte ned af Skibet og vandrede paa Vandet, for at komme til Jesum.

    30Men der han saae det haarde Veir, frygtede han; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: Herre, frels mig!

    31Og Jesus udrakte strax Haanden, og tog fat paa ham og sagde til ham: Du lidet troende, hvi tvivlede du?

    32Og der de stege ind i Skibet, stilledes Veiret.

    33Men de, som vare i Skibet, kom og faldt ned for ham og sagde: Du er sandelig Guds Søn.

    34Og da de vare farne over, kom de til Genezareths Land.

  • 85%

    22Og strax nødte Jesus sine Disciple til at gaae ind i Skibet og fare over før ham til hiin Side, indtil han fik ladet Folket fare.

    23Og der han havde ladet Folket fare, gik han afsides op paa et Bjerg for at bede. Men der det var blevet Aften, var han alene der.

    24Men Skibet var allerede midt paa Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var dem imod.

  • 83%

    16Men der det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen;

    17og de traadte ind i Skibet og kom paa hiin Side Søen til Capernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommen til dem.

    18Og Søen reiste sig, da der blæste en stærk Vind.

    19Der de nu havde roet ved fem og tyve eller tredive Stadier langt, saae de Jesum vandre paa Søen og komme nær til Skibet; og de frygtede.

    20Men han sagde til dem: Det er mig; frygter ikke!

    21Da vilde de tage ham ind i Skibet; og Skibet var strax ved Landet, som de fore hen til.

    22Den anden Dag, da Folket, som stod paa hiin Side Søen, saae, at intet andet Skib var der, uden dette ene, som hans Disciple vare traadte ind i, og at Jesus ikke var traadt med sine Disciple ind i Skibet, men at hans Disciple alene vare farne bort,

  • 80%

    23Og han gik i Skibet, og hans Disciple fulgte ham.

    24Og see, da blev en stor Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.

    25Og hans Disciple gik til ham, vakte ham op og sagde: Herre, frels os! vi forgaae.

    26Og han sagde til dem: Hvi ere I frygtagtige, I lidet troende? Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.

    27Men Menneskene forundrede sig og sagde: Hvad er denne for En, at baade Vindene og Havet ere ham lydige?

  • 80%

    35Og den samme Dag, der det var blevet Aften, sagde han til dem: Lader os fare over til hiin Side.

    36Og de lode Folket gaae og toge ham med, som han var, i Skibet; men der vare og andre Skibe med ham.

    37Og der kom en stærk Hvirvelvind; men den kastede Bølgerne ind i Skibet, saa at det allerede fyldtes.

    38Og han var bag i Skibet og sov paa en Hovedpude; og de vakte ham op og sagde til ham: Mester, bekymrer du dig ikke om, at vi forgaae?

    39Og han stod op, og truede Veiret og sagde til Søen: Ti! vær stille! og Veiret stilledes, og det blev ganske blikstille.

    40Og han sagde til dem: Hvi ere I saa frygtagtige? hvorledes have I ikke Tro?

    41Og de frygtede saare og sagde til hverandre: Hvo er da denne, at baade Veiret og Søen ere ham lydige?

  • 78%

    22Og det begav sig paa en af de Dage, at han og hans Disciple traadte i et Skib, og han sagde til dem: Lader os fare over Søen; og de fore ud.

    23Men der de seilede, sov han ind; og en Hvirvelvind kom ned paa Søen, og de fik meget Vand ind og vare i Fare.

    24Da traadte de til ham, og vakte ham op og sagde: Mester! Mester! vi forgaae. Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.

    25Da sagde han til dem: Hvor er eders Tro? Men de frygtede og forundrede sig, og sagde til hverandre: Hvo er dog denne? Thi han byder baade over Vind og Vand, og de ere ham lydige.

  • 4Men der det nu var blevet Morgen, stod Jesus paa Strandbredden; men Disciplene vidste ikke, at det var Jesus.

  • 74%

    36Men der de talede dette, stod Jesus selv midt iblandt dem og sagde til dem: Fred være med eder!

    37Da forfærdedes de og betoges af Frygt, og meente, at de saae en Aand.

  • 1Og han begyndte atter at lære ved Søen, og meget Folk forsamledes til ham, saa at han maatte træde ind i Skibet og sidde paa Søen; og alt Folket var paa Landet ved Søen.

  • 73%

    12Og han sagde til dem: Optager mig og kaster mig i Havet, saa stilles Havet for eder; thi jeg veed, at den store Storm er over eder for min Skyld.

    13Og Mændene roede for at føre (Skibet) tilbage til det Tørre, men de kunde ikke; thi Havet foer frem og stormede over dem.

  • 37Og han kom og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Simon, sover du? kunde du ikke vaage een Time?

  • 17Og der det var blevet Aften, kom han med de Tolv.

  • 27Men der den fjortende Nat kom, og vi dreve om i det adriatiske Hav, formodede Skibsfolkene ved Midnat, at et Land var dem nær.

  • 7Og Jesus traadte frem, rørte ved dem og sagde: Staaer op og frygter ikke!