Matteus 23:12
Men hvo sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
Men hvo sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Naar du er buden af Nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst tilbords, at ikke en Hæderligere end du maatte være buden af ham,
9og den, der indbød dig og ham, maatte komme og sige til dig: Giv denne Plads! og du da med Blusel skal komme til at sidde nederst.
10Men naar du er buden, gak hen og sæt dig nederst, at naar han kommer, som indbød dig, han da maa sige til dig: Ven! sæt dig høiere op; da skal du have Ære for dem, som sidde med dig tilbords.
11Thi hver den, sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
11Men den Største iblandt eder skal være eders Tjener.
14Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort ned i sit Huus fremfor den Anden; thi hvo sig selv ophøier, skal fornedres, men hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
10Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøie eder.
23Menneskets Hovmod skal nedtrykke ham, men den Ydmyge skal holde fast ved Ære.
15Og et Menneske skal nedbøie sig, og en Mand fornedre sig, og de Hovmodiges Øine skulle fornedres.
4Derfor, hvo, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den Største i Himmeriges Rige.
11Et Menneskes høie Øine skulle fornedres, og Mændenes Høihed skal nedbøies; men Herren skal alene være høi paa den samme Dag.
12Thi den Herre Zebaoths Dag (skal komme) over hver Hovmodig og Høi, og over hver Ophøiet, at han skal fornedres,
42Da kaldte Jesus dem til sig og sagde til dem: I vide, at de, der ansees som Folkenes Regenter, herske over dem, og de Store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
43Men det skal ikke være saa iblandt eder, men hvo, som vil være stor iblandt eder, skal være eders Tjener,
44og hvo, som vil blive den Ypperste iblandt eder, skal være Alles Træl.
26Men saa skal det ikke være iblandt eder, men hvo, som vil blive stor iblandt eder, han være eders Tjener.
27Og hvo som vil være den Ypperste iblandt eder, han være eders Træl.
26Men (gjører) I ikke saaledes; men den Ældste iblandt eder skal være som den Yngste, og den Øverste, som den, der tjener.
27Thi hvilken er størst? den, som sidder tilbords, eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
5Desligeste, I Unge! værer de Ældste underdanige; men værer alle hverandre underdanige og smykker eder med Ydmyghed; thi Gud staaer de Hoffærdige imod, men de Ydmyge giver han Naade.
6Derfor ydmyger eder under Guds vældige Haand, at han maa i (sin) Tid ophøie eder.
9Den, som er ringeagtet og har en Tjener, er bedre end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
12For Forstyrrelse ophøies en Mands Hjerte, men Ydmyghed (gaaer) for Ære.
6han, som fornedrer sig til at see i Himlene og paa Jorden,
9Men en Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed,
17Og Menneskets Høihed skal nedbøies, og Mændenes Høihed skal fornedres, og Herren skal alene være høi paa den samme Dag.
52Han haver styrtet de Mægtige fra (deres) Throner og ophøiet de Ringe.
35Og han satte sig, og kaldte de Tolv og sagde til dem: Dersom Nogen vil være den Første, han skal være den Sidste iblandt Alle, og Alles Tjener.
2(Naar) Hovmodighed kommer, kommer og Forsmædelse, men Viisdom er hos de Ydmyge.
15Og du Capernaum, som er ophøiet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Helvede.
18Foran Forstyrrelse er Hovmodighed, og foran Fald en høi Aand.
19Det er bedre (at være) ringe i Aanden med de Sagtmodige, end at dele Rov med de Hovmodige.
6Derfor siger Skriften: Gud imodstaaer de Hoffærdige, men giver de Ydmyge Naade.
29Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene.
11See nu, dens Magt er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Navler.
12Naar den haver Lyst til (at udrække) sin Stjert, (da er den) som et Cedertræ; dens forfærdelige (Lemmers) Sener ere sammenviklede.
6Ær dig ikke selv for Kongens Ansigt, og staa ikke i de Mægtiges Sted.
7Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig hid op, end at man skal fornedre dig for en Fyrstes Ansigt, saa dine Øine see derpaa.
15Og han sagde til dem: I ere de, som retfærdiggjøre eder selv for Menneskene, men Gud kjender eders Hjerter; thi hvad som er høit iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
9Og der nedbøiede et Menneske sig, og der fornedrede en Mand sig; derfor skal du ikke forlade dem (det).
6Herren opreiser de Sagtmodige; de Ugudelige fornedrer han indtil Jorden.
33Herrens Frygt er Viisdoms Tugt, og Ydmyghed er for Ære.
6Thi Herren er høi og seer til den Ringe, og den Høie kjender han langt fra.
11for at sætte de Fornedrede høit op, at de, som gaae i Sørgeklæder, skulle ved Frelse ophøies;
16Haver eet Sind mod hverandre; tragter ikke efter de høie Ting, men holder eder til de lave. Vorder ikke selvkloge.
6At en Daare er sat i stor Høihed, men de Rige sidde lavt.
34Dersom de ere Bespottere, da skal han, han bespotte (dem), men de Sagtmodige skal han give Naade.
9Men han sagde og til Nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede Andre, denne Lignelse:
18Siig til Kongen og til Dronningen: Fornedrer eder, sidder (ned); thi eders Hovedsmykker ere nedfaldne, (ja) eders deilige Krone.