Matteus 25:2
Men de fem af dem vare kloge, og de fem daarlige.
Men de fem af dem vare kloge, og de fem daarlige.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen imøde.
3Der de daarlige havde taget deres Lamper, toge de ikke Olie med sig.
4Men de kloge toge Olie i deres Kar tilligemed deres Lamper.
5Men der Brudgommen tøvede, slumrede de alle og sov ind.
6Men om Midnat skede Anskrig: See, Brudgommen kommer, gaaer ham imøde!
7Da vaagnede alle disse Jomfruer og gjorde deres Lamper tilrette.
8Men de daarlige sagde til de kloge: Giver os af eders Olie, thi vore Lamper udslukkes.
9Men de kloge svarede og sagde: Det maatte ikke blive nok til os og eder; men gaaer heller bort til dem, som sælge, og kjøber for eder selv.
10Men der de gik bort at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt.
11Men siden kom og de andre Jomfruer og sagde: Herre, Herre, lad op for os!
12Men han svarede og sagde: Sandelig siger jeg eder, jeg kjender eder ikke.
13Vaager derfor; thi I vide hverken Dag eller Time, paa hvilken Menneskens Søn kommer.
14Thi ligesom et Menneske, der vilde drage udenlands, kaldte sine Tjenere og overantvordede dem sit Gods,
15og gav En fem Talenter, men en Anden to, men en Anden eet, hver efter hans Evne; og han drog strax udenlands.
16Da gik den bort, som havde annammet fem Talenter, og kjøbslog med dem og vandt andre fem Talenter.
17Ligesaa og den, som havde annammet de to Talenter, ogsaa han vandt andre to.
18Men den, som havde annammet det ene, gik bort, og grov i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
19Men en lang Tid derefter kom disse Tjeneres Herre og holdt Regnskab med dem.
20Da gik den frem, som havde annammet fem Talenter, og frembragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overantvordede mig fem Talenter; see, jeg haver vundet fem andre Talenter med dem.
15Seer derfor til, hvorledes I skulle omgaaes varligen, ikke som Uvise, men som Vise,
5I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,
25Og han sagde til dem: O I Daarer og seenhjertede til at troe alt det, som Propheterne have sagt!
5Men de foragtede det og gik hen, den Ene paa sin Ager, den Anden til sit Kjøbmandskab.
35Lader eders Lænder være ombundne og eders Lys brændende.
36Og værer ligesom de Mennesker, der vente deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, paa det, naar han kommer og banker paa, de strax kunne lade op for ham.
1Og Jesus svarede og talede atter ved Lignelser til dem, og sagde:
2Himmeriges Rige lignes med et Menneske, en Konge, som gjorde sin Søns Bryllup.
3Og han udsendte sine Tjenere, at kalde de Budne til Bryllup, og de vilde ikke komme.
8Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
24De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.
20I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.
5Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
30Og kaster den unyttige Tjener ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
17Derfor værer ikke uforstandige, men indseer, hvad Herrens Villie er.
28Tager derfor det Talent fra ham og giver det til den, som haver ti Talenter.
45Hvilken er derfor den tro og snilde Tjener, som hans Herre haver sat over sit Tyende, at give dem Mad itide?
25Og da jeg frygtede, gik jeg bort og, skjulte dit Talent i Jorden; see, der haver du Dit.
10Og Tjenerne gik ud paa Veiene og samlede alle dem, de fandt, baade Onde og Gode, saa Bryllupshuset blev fuldt af dem, som sadde tilbords.
20Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræve de din Sjæl af dig; men hvem skal det tilhøre, som du haver beredt?
25— og de sagde til ham: Herre! han haver ti Pund; —
14Den Vises Øine ere i hans Hoved, men Daaren vandrer i Mørket; dog fornam jeg ogsaa, at hvad der hændes den Ene, hændes dem alle.
25Men der Menneskene sov, kom hans Fjende og saaede Klinte iblandt Hveden, og gik bort.
5Og naar han haver fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
25Derefter, naar Huusbonden er opstanden og haver tillukket Døren, skulle I komme til at staae udenfor, og banke paa Døren og sige: Herre, Herre, lad op for os! og han skal svare og sige til eder: Jeg kjender eder ikke, hvorfra I ere.
7Og han gjorde ti Lysestager af Guld efter deres Viis, og han satte (dem) i Templet, fem paa den høire Side og fem paa den venstre Side.
19Men til denne sagde han ogsaa: Og du skal være over fem Stæder.
14Thi Mange ere kaldede, men Faa udvalgte.
40Derfor værer og I beredte; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene.
5Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.
8Da sagde han til sine Tjenere: Brylluppet er vel beredt, men de Budne vare det ikke værd.