Verse 1
Men i de samme Dage fremstod Johannes den Døber, som prædikede i Judæas Ørken og sagde:
Verse 2
Omvender eder; thi Himmeriges Rige er kommet nær.
Verse 3
Thi han er den, om hvilken Propheten Esaias haver talet, som siger: Det er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vei, gjører hans Stier rette.
Verse 4
Men Johannes, han havde sit Klædebon af Kameelhaar og et Læderbælte om sin Lænd; men hans Mad var Græshopper og vild Honning.
Verse 5
Da udgik Jerusalem til ham, og det ganske Judæa og alt Landet omkring Jordan.
Verse 6
Og de døbtes af ham i Jordan, de, som bekjendte deres Synder.
Verse 7
Men der han saae mange Pharisæer og Sadducæer komme til sin Daab, sagde han til dem: I Øgleunger! hvo viste eder at flye fra den tilkommende Vrede?
Verse 8
Bærer derfor Omvendelsens værdige Frugter,
Verse 9
og mener ikke, at I ville sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene.
Verse 10
Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.
Verse 11
Jeg døber eder vel med Vand til Omvendelse; men den, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, hvis Skoe jeg ikke er værdig at bære; han skal døbe eder med den Hellig-Aand og Ild.
Verse 12
Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal gjennemrense sin Lo og sanke sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.
Verse 13
Da kom Jesus fra Galilæa til Jordan til Johannes, for at døbes af ham.
Verse 14
Men Johannes formeente ham det meget og sagde: Jeg haver behov at døbes af dig, og du kommer til mig?
Verse 15
Men Jesus svarede og sagde til ham: Tilsted det nu; thi saaledes bør det os at fuldkomme al Retfærdighed. Da tilstedte han ham.
Verse 16
Og der Jesus var døbt, steg han strax op af Vandet; og see, Himlene aabnedes ham, og han saae Guds Aand fare ned som en Due og komme over ham.
Verse 17
Og see, (der kom) en Røst af Himlene, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag.