Nahum 2:5
Vognene skulle fare frem, som de vare galne, paa Stræderne, de skulle løbe hid og did paa Gaderne; deres Skikkelse er som Blus, de løbe som Lynet.
Vognene skulle fare frem, som de vare galne, paa Stræderne, de skulle løbe hid og did paa Gaderne; deres Skikkelse er som Blus, de løbe som Lynet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7De skulle løbe som de Vældige, og stige op paa Muren som Krigsmænd; og de skulle drage, hver paa sine Veie, og ikke forvende deres Stier.
8Og de skulle ikke fortrykke, den Ene den Anden, de skulle gaae, hver paa sin banede Vei, og de skulle falde over Vaaben, men ikke saares.
9De skulle løbe om i Staden, løbe paa Muren, opstige i Husene; de skulle komme ind igjennem Vinduerne som en Tyv.
3Thi Herren haver omvendt Jakobs Hovmodighed som Israels Hovmodighed; thi Plukkere have afplukket dem og fordærvet deres Viinqviste.
4Hans Vældiges Skjold er rødgjort, Krigsmændene ere røde som Skarlagen, Vognene (skulle være som) med Ilds Blus paa den Dag, han bereder sig (til Krig), og Spydene bæve.
1See, paa Bjergene (komme) hans Fødder, som fører et godt Budskab, som lader høre Fred: Juda! hellighold dine Høitider, betal dine Løfter; thi en Belials Mand skal ikke ydermere fare igjennem dig, han, han er aldeles udryddet.
9Og han skal sætte Muurbrækkere imod dine Mure, og nedbryde dine Taarne ved sine Sværd.
10For hans Hestes Mangfoldigheds Skyld skal deres Støv bedække dig; dine Mure skulle bæve af Rytteres og Hjuls og Vognes Lyd, naar han skal komme ind ad dine Porte, ligesom man (pleier at) komme udi en Stad, som er igjennembrudt.
11Han skal nedtræde alle dine Gader med sine Hestes Hover, han skal ihjelslaae dit Folk med Sværdet, og dine stærke Støtter skulle nedfalde til Jorden.
12Og de skulle røve dit Gods, og plyndre dine Varer, og nedbryde dine Mure, og afbryde dine ønskelige Huse; og de skulle kaste dine Stene og dit Træ og dit Støv midt udi Vandet.
6Han skal komme sine ypperlige (Mænd) ihu, (dog) de skulle falde, naar de gaae frem; de skulle haste til dens Muur, naar det, som bedækker, er beredt.
5Thi det er en Bulders og Nedtrædelses og Forvirrelses Dag fra Herren, den Herre Zebaoth, i Skuedal, (paa hvilken) Murene blive nedbrudte, og man raaber til Bjergene.
6Og Elam bærer Kogger, Ryttere ere paa Mandens Vogn, og Kir blotter Skjoldet.
7Og det skal skee, at dine udvalgte Dale skulle være fulde af Vogne, og Ryttere skulle sætte hart an imod Porten.
5De skulle springe paa Bjergenes Toppe, som Vogne rumle, som en Ildslue sprager, der fortærer Halm, som et mægtigt Folk, der er rustet til Krig.
12Og dine høie Mures Befæstning skal han nedbøie, nedtrykke, drage ned til Jorden indtil Støvet.
15og over hvert høit Taarn, og over hver fast Muur,
8Herren haver tænkt at fordærve Zions Datters Muur, han udstrakte en Maalesnor, han vendte ikke sin Haand tilbage, før han havde opslugt, og han haver gjort, at Værn og Muur maae sørge, de ere vansmægtede tillige.
10Herre! opslug (dem), adskil deres Tunge; thi jeg haver seet Vold og Trætte i Staden.
5Og de skulle være som vældige (Stridsmænd), der træde i Dynd paa Gaderne i Krigen, og de skulle stride, thi Herren skal være med dem; og de, som ride paa Heste, skulle beskjæmmes.
27Der er ingen Træt eller Skrøbelig af det (samme Folk), der skal Ingen slumre ei heller sove, og Ingens Bælte skal løses fra hans Lænder, og Ingens Skotvinge skal sønderrives.
28Dets Pile ere skjærpede, og alle dets Buer ere spændte; dets Hestehove maae agtes som en Klippe, og dets Hjul som en Hvirvelvind.
9den, som vederqvæger sig ved Ødelæggelse over den Stærke, at Ødelæggelsen kommer over Befæstningen.
18Thi jeg, see, jeg vil idag gjøre dig til en fast Stad og til en Jernpille og til Kobbermuur for alt Landet imod Judæ Konger, imod dens Fyrster, imod dens Præster og imod Folket i Landet.
16Trompets og Basunklangs Dag, imod de faste Stæder og imod de høie Hjørner.
10Og I skulle tælle Jerusalems Huse, og nedbryde Husene til at befæste Muren med.
14Drag dig Vand til Beleiringen, færdige dine Befæstninger; gak i Dyndet og træd i Leret, færdige Teglovnen.
10Og det skal bespotte Kongerne og lee ad Fyrsterne; det skal lee ad Befæstning, og sanke Jord tilhobe og indtage den.
9Og han skal gaae sin Klippe forbi af Frygt, og hans Fyrster skulle forskrækkes for Bannere, siger Herren, som haver Ild i Zion, og som haver Ovn i Jerusalem.
19Og han skal vende sit Ansigt tilbage til sit Lands Befæstninger, og støde sig og falde og ikke findes.
5Da skulle Fyrsterne i Juda sige i deres Hjerte: Jerusalems Indbyggere ere mig til Styrke i den Herre Zebaoth, deres Gud.
12Og Fyrsten, som er midt iblandt dem, skal bære (Saadant) paa Skuldrene i Mørket og udføre det, igjennem Væggen skulle de bryde til at udføre det derigjennem; han skal skjule sit Ansigt, paa det han, han skal ikke see Landet med et Øie.
6Og (han skal være) Rettens Aand for den, som sidder i Retten, og deres Styrke, som drive Krigen tilbage til Porten.
5Og han bestyrkede sig og byggede den ganske Muur, som var nedreven, og førte den op indtil Taarnene, og en anden Muur derudenfor; og han færdigede Millo i Davids Stad og lod gjøre Vaaben i Mangfoldighed og Skjolde.
16hvis Kogger er som en aabnet Grav; de ere allesammen vældige.
15Og Kongen af Norden skal komme og opkaste en Vold og indtage en (saare) fast Stad; og Armene af Sønden skulle ikke kunne bestaae, ei heller hans udvalgte Folk, og (der skal) ingen Kraft (være) til at bestaae.
11Paa den Dag, man skal bygge dine Mure, paa den samme Dag skal det beskikkede Raad komme vidt.
4Helliger en Krig imod hende, staaer op og lader os drage op om Middagen; vee os! thi Dagen vender sig, thi Aftenskygger udstrække sig.
5Staaer op og lader os drage op om Natten og fordærve hendes Paladser.
1Paa den samme Dag skal denne Sang synges i Judæ Land: Vi have en stærk Stad, han skal sætte Salighed til Mure og Værn.
12Opløfter Banner imod Murene i Babel, holder stærk Vagt, opsætter Vogtere, beskikker Lurere; thi baade haver Herren tænkt, (ja) ogsaa gjort det, som han haver talet imod Babels Indbyggere.
25Dine Folk skulle falde ved Sværdet, og dine Stærke i Krigen.
20Du skal gjøre Vei, at Sværdet kan komme til Ammons Børns Rabba, og i Juda, til den faste (Stad) Jerusalem.
37Og den Ene skal falde over den Anden, som for et Sværd, enddog Ingen forfølger dem; og I skulle ikke kunne reise eder op for eders Fjenders Ansigt.
7See, deres Stærke, de skrige derude; Fredsbud skulle græde beskeligen.
14Der var en liden Stad, og faa Folk i den, og der kom en mægtig Konge imod den og omringede den og byggede store Bolværker om den;
2(Der er) Svøbes Lyd og Hjuls Bulders Lyd, og stampende Heste og rumlende Vogne.
2Og du skal gjøre en Beleiring imod den, og bygge et Bolværk imod den, og opkaste en Vold imod den, og du skal stille Leire imod den, og sætte Stormbukke imod den trindt omkring.
22En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.