Nahum 3:9
Morland og Ægypten var dens Styrke, og der var ikke Ende paa; de af Put og Lybia vare til din Hjælp.
Morland og Ægypten var dens Styrke, og der var ikke Ende paa; de af Put og Lybia vare til din Hjælp.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Den blev ogsaa bortført, den maatte gaae i Fængsel, dens spæde Børn bleve ogsaa knuste foran paa alle Gader, og man kastede Lod om dens ærede (Folk), og alle dens store (Mænd) bleve bundne i Lænkerne.
11Du, du skal ogsaa blive drukken, du skal blive skjult; du skal ogsaa opsøge en Befæstning for Fjendens Skyld.
5Perser, Morianer og Puthæer med dem, de (som) allesammen (bære) Skjold og Hjelm,
4Og der skal komme et Sværd i Ægypten, og der skal være en Forfærdelse over Morland, naar de Ihjelslagne falde i Ægypten; og de skulle tage dens meget (Gods), og dens Grundvolde skulle nedbrydes.
5Morland og Put og Lydia med den Hob af allehaande (Folk), og Chub og de Folk af (deres) Pagtes Land, de skulle falde med dem ved Sværdet.
6Saa sagde Herren: De, som ville understøtte Ægypten, skulle og falde, og dens Styrkes Hovmodighed nedfare; fra Syene Taarn skulle de falde i den ved Sværdet, siger den Herre Herre.
7Thi (anlangende) de Ægypter, deres Hjælp (skal være) Forfængelighed og forgjæves; derfor udraaber jeg dette: Rahab skal sidde (stille).
31Skjæld paa Dyret i Røret, de stærke (Øxnes) Hob med Folkenes Kalve, den, som nedkaster sig for (Fødderne) med Stykker Sølv; han adspreder Folkene, som have Lyst til Strid.
14Saa sagde Herren: Ægyptens Arbeide og Morlands og de Sabæers Kjøbmandskab, de høie Folk skulle komme over til dig og vorde dine, de skulle følge efter dig, i Lænker skulle de komme over; de skulle nedbøie sig for dig, de skulle bede for dig, (sigende:) Hos dig alene er Gud, og der er Ingen ydermere foruden (den) Gud.
10(De af) Persia og Lydia og Put vare i din Hær dine Krigsfolk, de ophængte Skjold og Hjelm i dig, de gave (dig) din Prydelse.
8Ægypten drager op som Strømmen, og (hans) Vande bevæge sig som Floderne; og han sagde: Jeg vil drage op, bedække Landet, fordærve Staden og dem, som boe deri.
9Drager op, I Heste! og farer som de Gale, I Vogne! og lader de Vældige drage ud, Morland og Put, de, som tage fat paa Skjold, og de Lydier, som tage fat paa Buen (og) spænde (den)!
43Og han skal herske over (de skjulte) Liggendefæ af Guld og Sølv, og over alle kostelige Ting i Ægypten, og Lybier og Morianer skulle gaae med ham.
10Fra hiin Side paa Morlands Floder skulle mine Tilbedere (med) mine Adspredtes Døttre fremføre min Skjenk.
8Mon du være bedre end No, den folkerige (Stad), som laae imellem Floderne, som havde Vand trindt omkring, hvis Værn var Havet, dens Muur var af Havet?
8Vare ikke Morianerne og de Libyer en stor Hær med saare mange Vogne og Ryttere? dog, der du forlod dig fast paa Herren, gav han dem i din Haand.
4saa skal Kongen af Assyrien bortdrive de fangne Ægypter og de Morianer, som skulle bortføres, Unge og Gamle, Nøgne og Barfodede, og (de skulle være) blottede paa Bagdelen, de Ægypter til Blusel.
5Og de skulle forskrækkes og beskjæmmes formedelst Morland, som de saae til, og formedelst Ægypten, (som var) deres Ære.
1Vee det Land, (som er under) Vingers Skygge paa hiin Side af Morlands Floder,
2som sender Bud over Havet og over Vandet med Fartøi af Rør: Gaaer, I lette Bud! til et Folk, som er trukket og plukket, til et forfærdeligt Folk, fra det (blev et Folk), og hidindtil, et Folk, hvorudi (her og der) Maalesnorene (ere udstrakte), og som er nedtraadt, hvis Land Floderne have hentaget.
10Derfor, see, jeg (vil komme) til dig og til din Strøm, og gjøre Ægypti Land til aldeles øde Ørkener, fra Syene Taarn og indtil Morlands Landemærke.
3Thi jeg er Herren din Gud, Israels Hellige, din Frelser; jeg gav Ægypten til Forsoning for dig, Morland og Seba i dit Sted.
12Ogsaa I Morianer selv, I skulle være iblandt de Ihjelslagne ved mit Sværd.
3og hvis Indkomme var Sæden ved Sichor, den Høst ved Strømmen, (som førtes) over de store Vande; og den var Hedningernes Stabelstad.
3med tusinde og to hundrede Vogne og med tredsindstyve tusinde Ryttere; og der var ikke Tal paa det Folk, som kom med ham af Ægypten, Libyer, Suchiter og Morianer.
2dem, som fare hen at drage ned til Ægypten, og ikke adspørge min Mund, at styrke sig ved Pharaos Magt og tage Tilflugt under Ægypti Skygge!
3Thi Pharaos Magt skal blive eder til Beskjæmmelse, og den Tilflugt under Ægypti Skygge til Skam.
8Gebaliter og Ammoniter og Amalekiter, de Philister med Indbyggerne i Tyrus.
21Arabia og alle Fyrster af Kedar, de vare Kjøbmænd hos dig; med Lam og Vædere og Bukke, med dem have de handlet med dig.
22Kræmmere af Scheba og Raema, de vare dine Kræmmere med det Ypperste af allehaande Urter og med allehaande dyrebare Stene og Guld, (som) de førte paa dit Marked.
23Haran og Canne og Eden, Kræmmere af Scheba, Assur (og) Chilmad handlede med dig.
9Paa den samme Dag skal udgaae Bud for mit Ansigt i Skibene til at forfærde Morland, (som er saa) trygt, og der skal være en Forfærdelse iblandt dem som paa Ægypti Dag, thi see, den kommer.
24Paa den samme Dag skal Israel være den Tredie med Ægypterne og Assyrerne, en Velsignelse midt paa Jorden,
25hvilken den Herre Zebaoth haver velsignet, sigende: Velsignet er mit Folk, de Ægypter, og de Assyrer, mine Hænders Gjerning, og Israel, min Arv.
3Thi Ægypterne ere Mennesker og ikke Gud, og deres Heste ere Kjød og ikke Aand; og Herren skal udstrække sin Haand, at Hjælperen skal støde sig, og den, som bliver hjulpen, skal falde, og de alle skulle omkomme tillige.
24Ægypti Datter er beskjæmmet, hun er given i Folkets Haand af Norden.
12Hedningerne hørte din Skam, og dit Klagemaal fyldte Landet; thi de stødte sig, en Vældig paa en Vældig, de faldt begge tillige.
4Der Hedningerne hørte det om ham, blev han greben i deres Grav, og de førte ham med Lænker til Ægypti Land.
16Tilmed Nophs Børn og Thachphanes, de skulle sønderbryde din Hovedisse.
14Og jeg vil vende Ægypti Fængsel og føre dem tilbage i Pathros Land, til det Land, (hvor de have havt) deres Handel, og de skulle der være et fornedret Rige.
19Gjør dig Flyttetøi, du Indbyggerske, Ægypti Datter! thi Noph skal blive (aldeles) øde, at Ingen skal boe (derudi).
20Ægypten er en meget deilig Kalv; Slagteren kommer, han kommer af Norden.
21Ogsaa dens Daglønnere midt i den ere som fedede Kalve, thi de, de have ogsaa vendt sig, de flyede tillige, de stode ikke; thi deres Fordærvelses Dag kom over dem, deres Hjemsøgelses Tid.
7Dit Seil var af stukket (kosteligt) Linned fra Ægypten, at det skulde være paa din Mast; blaafarvet Tøi og Purpur fra Elisas Øer bedækkede dig.
15Dedans Børn vare dine Kræmmere, din Haands Handel var paa mange Øer; de gjengave dig Horn af Elfenbeen og Ebentræ til Betaling.
9Derfor gav jeg hende i hendes Boleres Haand, i Assurs Børns Haand, mod hvilke hun brændte af Kjærlighed.
13Og den anden Flods Navn er Gihon, hvilken løber om det ganske Land Chus.
10Far igjennem dit Land, som en Strøm, du Tharsis Datter! (der er) intet Bælte ydermere.
7Mon I ikke være mig som Morianernes Børn, o Israels Børn? siger Herren; mon jeg ikke haver opført Israel af Ægypti Land, og Philisterne af Caphthor, og Syrerne af Kir?
18Og i Thachpanches formørkes Dagen, naar jeg sønderbryder der Ægyptens Aag, og dens Styrkes Hovmodighed skal høre op i den; en Sky skal bedække den selv, og dens Døttre skulle gaae i Fængsel.