Verse 1
Og der var et stort Skrig af Folket og deres Hustruer imod deres Brødre, Jøderne.
Verse 2
Thi der vare (Nogle), som sagde: Vi med vore Sønner og vore Døttre ere mange; derfor have vi optaget Korn, at vi maae æde og leve.
Verse 3
Der vare og de, som sagde: Vi have pantsat vore Agre og vore Viingaarde og vore Huse, og optaget Korn i (denne) Hunger.
Verse 4
Og der vare de, som sagde: Vi laane Penge til Kongens Skat paa vore Agre og vore Viingaarde.
Verse 5
Nu er dog vort Legeme (ligesaa godt) som vore Brødres Legeme, og vore Børn som deres Børn; men see, vi undergive vore Sønner og vore Døttre til Tjenere, ja, der ere (nogle) af vore Døttre undergivne og ere ikke i vore Hænders Magt, og vore Agre (og) vore Viingaarde (komme) under Andre.
Verse 6
Og min (Vrede) optændtes saare, der jeg hørte deres Skrig og disse Ord.
Verse 7
Og mit Hjerte beknyttedes udi mig, at jeg trættedes med de Ypperste og Forstanderne og sagde til dem: Ville I lægge et Paalæg, den Ene paa den Anden? og jeg førte en stor Forsamling mod dem.
Verse 8
Og jeg sagde til dem: Vi, vi have gjenkjøbt vore Brødre, Jøderne, de, som vare solgte til Hedningerne, efter vor Formue, og I, I ville ogsaa sælge eders Brødre, eller skulle de sælges til os? da taug de og fandt intet Svar (derpaa).
Verse 9
Fremdeles sagde jeg: Det er ikke en god Ting, som I gjøre; skulde I ikke vandre i vor Guds Frygt for Hedningernes, vore Fjenders, Forsmædelsers Skyld?
Verse 10
Og jeg, mine Brødre og mine Tjenere, tage vi og Penge og Korn af dem? lader os dog lade dette Paalæg fare!
Verse 11
Kjære, giver dem igjen paa denne Dag deres Agre, deres Viingaarde, deres Oliegaarde og deres Huse og den hundrede Part af Pengene og af Kornet, Mosten og Olien, som I kræve af dem.
Verse 12
Da sagde de: Vi ville give det igjen og Intet kræve af dem, saaledes ville vi gjøre, ligesom du haver sagt; og jeg kaldte ad Præsterne og tog en Ed af dem, at de skulde gjøre efter dette Ord.
Verse 13
Jeg udrystede ogsaa min Kjortelflig og sagde: Saaledes udryste Gud hver Mand fra sit Huus og fra sit Arbeide, som ikke holder dette Ord, og han blive saa udrystet og tom! og den ganske Forsamling sagde: Amen! og de lovede Herren, og Folket gjorde efter dette Ord.
Verse 14
Ogsaa fra den Dag, da (Kongen) befoel mig at være deres Fyrste i Judæ Land, (nemlig) fra det tyvende Aar og indtil Kong Artaxerxes to og tredivte Aar, (det er) tolv Aar, aad jeg, (ja) jeg og mine Brødre, ikke Fyrstens Brød.
Verse 15
Og de forrige Fyrster, som havde været før mig, havde besværet Folket og taget Brød og Viin af dem, (og) derefter fyrretyve Sekel Sølv, ogsaa deres Tjenere herskede over Folket; men jeg, jeg gjorde ikke saa for Guds Frygts Skyld.
Verse 16
Tilmed færdigede jeg og (noget) paa denne Muurs Gjerning, og vi kjøbte ingen Agre, og alle mine Tjenere maatte forsamle sig derhen til Gjerningen.
Verse 17
Tilmed vare af Jøderne og Forstanderne hundrede og halvtredsindstyve Mænd og de, som kom til os fra Hedningerne, som vare trindt omkring os, ved mit Bord.
Verse 18
Og det, som blev lavet til een Dag, var: een Oxe, sex udvalgte Faar, og Fugle, som bleve lavede til mig, og mellem (hver) ti Dage af alle (Slags) Viin overflødig nok; dog søgte jeg ikke derhos Fyrstens Brød, thi Tjenesten var svar paa dette Folk.
Verse 19
Min Gud! kom ihu, mig til Gode, alt det, som jeg haver gjort ved dette Folk!