Nehemja 8:11

Original Norsk Bibel 1866

Og Leviterne kom alt Folket til at tie og sagde: Værer stille, thi denne Dag er hellig, og bekymrer eder intet.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 13:30 : 30 Men Caleb stillede Folket for Mose og sagde: Lader os jo gaae op og indtage det til Eiendom, thi vi kunne letteligen bemægtige os det.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 77%

    7Og Jesua og Bani og Serebja, Jamin, Akkub, Sabthai, Hodija, Maaseja, Kelita, Asaria, Josabad, Hanan, Pelaja og Leviterne underviste Folket om Loven; og Folket (stod) paa sit Sted.

    8Og de læste i Bogen, i Guds Lov, klarligen, og de gave (Folket) Forstand derpaa og gjorde, at de forstode sig paa Læsningen.

    9Og Nehemia — han er den Hattirsatha — og Esra, Præsten, den Skriftlærde, og Leviterne, som underviste Folket, sagde til alt Folket: Denne Dag er Herren eders Gud hellig, (derfor) sørger ikke og græder ikke; thi alt Folket græd, der de hørte Lovens Ord.

    10Fremdeles sagde han til dem: Gaaer, æder det Fede og drikker det Søde, og sender den Dele, som Intet haver tilberedt, thi denne Dag er vor Herre hellig; derfor bekymrer eder ikke, thi Herrens Glæde, den er eders Styrke.

  • 76%

    12Og alt Folket gik at æde og drikke, og at sende Dele ud, og at gjøre (sig) en stor Glæde, thi de havde forstaaet sig paa de Ord, som man havde kundgjort for dem.

    13Og om anden Dagen samledes de øverste Fædre iblandt alt Folket, Præsterne og Leviterne til Esra, den Skriftlærde, og (det) for at faae Forstand paa Lovens Ord.

  • 7Ti stille for den Herre Herre! thi Herrens Dag er nær, thi Herren haver beredt en Slagtning, han haver helliget sine Indbudne.

  • 13saa at Folket kunde ikke kjende den Glædes Frydeskrigs Røst fra Folkets Graads Røst, fordi Folket raabte med et stort Skrig, saa at man hørte Røsten langt borte.

  • 14Og Leviterne skulle svare og sige til hver Mand af Israel med høi Røst:

  • 35Paa den ottende Dag skal være eder Forbuds Dag, da skulle I ingen Tjenestes Gjerning gjøre.

  • 20Men Herren er i sit hellige Tempel; ti stille for hans Ansigt, al Jorden!

  • 5Hvad ville I gjøre paa den bestemte Forsamlingsdag og paa Herrens Høitids dag?

  • 10Og Josva bød Folket og sagde: I skulle ikke skrige, og ei lade eders Røst høre, og der skal ikke et Ord udgaae af eders Mund indtil den Dag, jeg siger til eder: Skriger! da skulle I skrige.

  • 21Saa holdt Israels Børn, som bleve fundne i Jerusalem, de usyrede (Brøds) Høitid syv Dage med stor Glæde, og Præsterne og Leviterne lovede Herren Dag efter Dag med stærkt lydende Instrumenter for Herren.

    22Og Ezechias talede kjærligen med alle Leviterne, de, som underviste (Andre) med en god Forstand for Herren; og de aade den bestemte Tids (Offere) syv Dage, og offrede Takoffers Offere, og takkede Herren, deres Fædres Gud.

    23Da den ganske Forsamling havde raadført sig om at holde andre syv Dage, da holdt de (endnu) syv Dage med Glæde.

  • 36Og Folket taug og svarede ham ikke et Ord; thi det var Kongens Befaling, som havde sagt: Svarer ham Intet.

  • 13Thi see, jeg vil røre min Haand imod dem, at de skulle blive dem til Rov, som have tjent dem; og I skulle fornemme, at den Herre Zebaoth haver sendt mig.

  • 5Saa tager vare paa Helligdommens Varetægt og paa Alterets Varetægt, at der ikke skal ydermere være en (hastig) Vrede over Israels Børn.

  • 12Og paa den femtende Dag i den syvende Maaned skal være eder en hellig Sammenkaldelse, I skulle ingen Tjenestes Gjerning gjøre, og I skulle holde høitideligen Høitid for Herren i syv Dage.

  • 5Og han sagde til dem: Hører mig, I Leviter, helliggjører nu eder selv, og helliggjører Herrens, eders Fædres Guds, Huus, og udfører den Slemhed af Helligdommen.

  • 27Da stode Præsterne og Leviterne op og velsignede Folket, og deres Røst blev hørt; thi deres Bøn kom for hans hellige Bolig i Himmelen.

  • 25Og paa den syvende Dag skal være eder en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Tjenestes Gjerning gjøre.

  • 27Og til Murens Indvielse i Jerusalem opsøgte de Leviterne af alle deres Stæder, at føre dem til Jerusalem, at holde Indvielsen baade med Glæde og med Taksigelser og med Sang, Cymbler, Psaltere og Harper.

  • 4Og han sagde til Folket, til Indbyggerne i Jerusalem, at de skulde give Præsterne og Leviterne (deres) Deel, paa det de kunde holde fast ved Herrens Lov.

  • 28Og I skulle ingen Gjerning gjøre paa den samme Dag; thi den er Forligelsens Dag, til at gjøre Forligelse for eder, for Herrens eders Guds Ansigt.

  • 5Gid I vilde aldeles tie, saa skulde det vorde eder til Viisdom.

  • 18Og man læste i Guds Lovbog Dag fra Dag, fra den første Dag indtil den sidste Dag; og de holdt Høitid i syv Dage, og paa den ottende Dag (holdt de) Forbudsdag, som Skik er.

  • 6Men ikke (Nogen) skal komme ind i Herrens Huus uden Præsterne og Leviterne, som der tjene; de, de skulle gaae ind, thi de ere hellige, men alt Folket skal tage vare paa Herrens Varetægt.

  • 67%

    43Og de offrede paa den samme Dag store Offere og vare glade, thi Gud havde glædet dem med en stor Glæde; ogsaa Qvinderne og Børnene glædede sig, saa at Jerusalems Glæde blev hørt indtil langt borte.

    44Og paa den samme Dag bleve Mænd beskikkede over Kammerne for Forraadet, for Opløftelserne, for den første (Frugt) og for Tienderne, til at samle i dem af Agrene ved Stæderne de Dele, (som ere beskikkede udi) Loven til Præsterne og Leviterne; thi Juda havde Glæde over Præsterne og over Leviterne, som stode (og tjente).

  • 47Men al Israel gav Sangerne og Portnerne Dele i Serubabels Dage og Nehemias Dage, hver Dags Ting paa sin Dag; og de helliggjorde til Leviterne, og Leviterne helliggjorde til Arons Sønner.

  • 7Al Jorden hviler og er stille; de raabe med frydefuldt Skrig.

  • 10da Fyrsternes Røst skjulte sig, og deres Tunge hængte ved deres Gane.

  • 3Da sagde Mose til Aron: Dette er det, som Herren haver talet og sagt: Jeg vil helliggjøres i dem, som komme nær til mig, og jeg skal herliggjøres for alt Folkets Aasyn; og Aron taug.

  • 35Paa den første Dag skal være en hellig Sammenkallelse; I skulle ingen Tjenestes Gjerning gjøre.

  • 1Da samledes det ganske Folk som een Mand paa Gaden, som er for Vandporten, og de sagde til Esra, den Skriftlærde, at (han skulde) fremføre Mose Lovbog, som Herren havde budet Israel.

  • 7Paa den første Dag skal være eder en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Tjenestes Gjerning gjøre.

  • 18Paa den første Dag skal være en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Tjenestes Gjerning gjøre.

  • 11Og det skede, der Præsterne gik ud af det Hellige, — thi alle Præster, som fandtes, havde helliget sig, (saa at) de ikke holdt Skifterne,

  • 9Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg lader ophøre af dette Sted for eders Øine og i eders Dage Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst.

  • 34Som man haver gjort paa denne Dag, (saaledes) befoel Herren at gjøre, til at gjøre Forligelse for eder.

  • 5Og de Leviter, Jesua og Kadmiel, Bani, Hasabneja, Serebja, Hodija, Sebanja, Pethahja, sagde: Staaer op, lover Herren eders Gud fra evig (Tid) indtil evig (Tid), og man skal love din Herligheds Navn, som er ophøiet over al Velsignelse og Lov.

  • 8Trommernes Glædskab haver ophørt, de Glades Bulder haver ladet af, Harpes Glædskab haver ophørt.

  • 9Og Mose og Præsterne, Leviterne, talede til al Israel og sagde: Agt og hør, Israel, du er paa denne Dag bleven Herrens din Guds Folk.

  • 14Herren skal stride for eder, og I, I skulle tie.

  • 28Og jeg sagde til dem: I ere Herren hellige, og Karrene ere hellige, og Sølvet og Guldet er en frivillig (Gave) for Herren, eders Fædres Gud.

  • 53Men Leviterne skulle leire sig omkring Vidnesbyrdets Tabernakel, at ikke en Vrede skal være over Israels Børns Menighed; derfor skulle Leviterne tage vare paa, hvad der er at tage vare paa ved Vidnesbyrdets Tabernakel.

  • 21Og de taug og svarede ham ikke et Ord; thi det var Kongens Befaling, som havde sagt: I skulle ikke svare ham.