4 Mosebok 20:10
Og Mose og Aron samlede Menigheden lige for Klippen; og han sagde til dem: Kjære, hører, I Gjenstridige! mon vi kunne udføre eder Vand af denne Klippe?
Og Mose og Aron samlede Menigheden lige for Klippen; og han sagde til dem: Kjære, hører, I Gjenstridige! mon vi kunne udføre eder Vand af denne Klippe?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Og Herren talede til Mose og sagde:
8Tag Kjeppen og samle Menigheden, du og Aron, din Broder, og I skulle tale til den Klippe for deres Øine, saa skal den give Vand af sig, og du skal udføre dem Vand af den Klippe, og give Menigheden at drikke, og deres Dyr.
9Da tog Mose Kjeppen derfra, for Herrens Ansigt, saasom han havde befalet ham.
11Og Mose opløftede sin Haand og slog Klippen med sin Kjep to Gange; da udgik meget Vand, saa at Menigheden drak, og deres Dyr.
12Og Herren sagde til Mose og til Aron: Fordi I ikke troede paa mig, at helliggjøre mig for Israels Børns Øine, derfor skulle I ikke føre denne Menighed ind i det Land, som jeg haver givet dem.
13Dette er Kivevandet, der, hvor Israels Børn kivede mod Herren; og han blev helliggjort i dem.
1Og al Israels Børns Menighed drog fra den Ørk Sin, paa deres Reiser, efter Herrens Mund; og de leirede sig i Rephidim, og Folket havde intet Vand at drikke.
2Og Folket kivede med Mose, og de sagde: Giver os Vand, at vi kunne drikke; og Mose sagde til dem: Hvad ville I kive med mig? hvad ville I friste Herren?
3Og Folket tørstede der efter Vand, og Folket knurrede imod Mose, og de sagde: Hvorfor førte du os op fra Ægypten, at lade mig og mine Børn og mit Fæ døe af Tørst?
4Da raabte Mose til Herren og sagde: Hvad skal jeg gjøre ved dette Folk? om et Lidet, saa stene de mig.
5Og Herren sagde til Mose: Gak frem for Folket, og tag med dig af de Ældste af Israel, og tag din Kjep, med hvilken du slog Floden, i din Haand, og gak.
6See, jeg vil staae der for dig, paa Klippen i Horeb, og du skal slaae paa Klippen, saa skal der flyde Vand ud af den, at Folket maa drikke; og Mose gjorde saa for de Ældstes Øine af Israel.
7Saa kaldte han Stedets Navn Massa og Meriba, for Israels Børns Kiv, og fordi de havde fristet Herren og sagt: Monne Herren være iblandt os, eller ei?
2Og Menigheden havde intet Vand; da forsamledes de mod Mose og mod Aron.
3Og Folket kivede med Mose, og de sagde, sigende: Gid vi havde og udgivet Aanden, der vore Brødre udgave Aanden for Herrens Ansigt.
4Og hvorfor førte I Herrens Menighed i denne Ørk, at vi skulde der døe, vi og vore Dyr?
5Og hvorfor førte I os op af Ægypten, at føre os til dette onde Sted, (som er) ikke et Sted til Sæd og Figen og Viintræ og Granatæble, og (her) er ikke Vand at drikke?
14efterdi I vare gjenstridige imod min Mund i den Ørk Zin, der Menigheden kivede, der I skulde helliget mig ved Vandet for deres Øine; det er Kivevandet i Kades, udi den Ørk Zin.
15Og Mose talede til Herren og sagde:
24Da knurrede Folket imod Mose og sagde: Hvad skulle vi drikke?
20See, han haver slaget Klippen, at der flød Vand, og Bækkene løbe over; mon han kunde og give Brød? mon han kunde beskikke Kjød for sit Folk?
23Og Herren talede til Mose og til Aron ved det Bjerg Hor, ved Edoms Lands Landemærke, og sagde:
24Aron skal samles til sine Folk; thi han skal ikke komme ind i det Land, som jeg haver givet Israels Børn, fordi at I vare gjenstridige imod min Mund ved Meriba Vand.
2Og al Israels Børns Menighed knurrede imod Mose og imod Aron i Ørken.
10Og Herren sagde til Mose: Bær Arons Kjep ind igjen lige for Vidnesbyrdet, i Forvaring, til et Tegn imod de gjenstridige Børn; og du skal gjøre en Ende paa deres megen Knur imod mig, at de skulle ikke døe.
16Og derfra (reiste de) til Beer; det er den Brønd, som Herren talede om til Mose: Samle Folket, og jeg vil give dem Vand.
21Og de lede ingen Tørst, der han ledede dem igjennem Ørkenerne, han lod flyde Vand af en Klippe til dem, og han adskilte en Klippe, og der flød Vand.
9Og Mose sagde til Aron: Siig til al Israels Børns Menighed: Kommer frem for Herrens Ansigt, thi han hørte eders megen Knur.
15Han adskilte Klipperne i Ørken, og gav dem at drikke som af store Afgrunde.
16Og han udførte flydende (Vande) af en Klippe, og lod Vand fare ned som Floder.
26Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
27Hvor længe (skal jeg see) til denne onde Menighed, dem, som knurre imod mig? jeg haver hørt Israels Børns megen Knur, som de knurre imod mig.
11Og Herren sagde til Mose: Hvor længe skal dette Folk opirre mig? og hvor længe ville de ikke troe paa mig, ved alle de Tegn, som jeg haver gjort midt iblandt dem?
15— han, som ledte dig igjennem den store og forfærdelige Ørk, (hvor der vare) brændende Slanger og Skorpioner og Tørhed, hvor der var ikke Vand, han, som lod Vand udflyde til dig af en haard Steenklippe,
41Han aabnede en Klippe, og der fløde Vande, de løbe igjennem de tørre (Stæder som) en Flod.
5Men Mose og Aron faldt ned paa deres Ansigter, for Israels Børns ganske Menigheds Forsamlings Ansigt.
41Men Mose sagde: Hvorfor overtræde I Herrens Befaling? og det skal ikke lykkes.
2Og alle Israels Børn knurrede imod Mose og imod Aron, og al Menigheden sagde til dem: Gid vi havde døet i Ægypti Land! eller gid vi maatte døe i denne Ørk!
20Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
22Desligeste gjorde I Herren vred i Tabeera og i Massa og i Kibroth-Hattaava.
23Og da Herren sendte eder fra Kades-Barnea og sagde: Gaaer op og indtager Landet, som jeg haver givet eder, da vare I Herrens eders Guds Mund gjenstridige, og troede ikke paa ham, og hørte ikke paa hans Røst.
41Men om anden Dagen knurrede al Israels Børns Menighed mod Mose og mod Aron, og sagde: I, I have slaaet Herrens Folk ihjel.
32De fortørnede ham ogsaa ved Trættevandet, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
11Derfor er du og alt dit Selskab, de, som ere forsamlede, imod Herren; og Aron, hvad er han, at I knurre imod ham?
12Og Mose sendte hen, at kalde ad Dathan og ad Abiram, Eliabs Sønner; og de sagde: Vi komme ikke op.
3Og de samledes imod Mose og imod Aron, og de sagde til dem: I (gjøre for) meget af det; thi den ganske Menighed er alsammen hellig, og Herren er midt iblandt dem, og hvi ophøie I eder over Herrens Menighed?
18Og I, I vende tilbage idag fra Herren; og det skeer, om I ere idag gjenstridige imod Herren, at han herefter bliver vred paa al Israels Menighed.
10Da talede Herren til Mose og sagde:
29Saa gik Mose og Aron hen, og de samlede alle de Ældste af Israels Børn.