Verse 17

Jeg skal see ham, dog ikke nu, jeg skal skue ham, men ikke nær hos; der fremgaaer en Stjerne af Jakob, og opstaaer et Spiir af Israel, og det skal saare Moabs Hjørner og ødelægge alle Seths Børn.

Referenced Verses

  • 1 Mos 49:10 : 10 Der skal ikke vige Spiir fra Juda, og Læremester fra hans Fødder, førend Siloh skal komme, og Folkene skulle hænge ved ham.
  • Åp 22:16 : 16 Jeg Jesus haver udsendt min Engel at vidne disse Ting for eder i Menighederne; jeg er den Davids Rod og Slægt, den skinnende Morgenstjerne.
  • Åp 1:7 : 7 See, han kommer med Skyerne, og hvert Øie skal see ham, ogsaa de, som ham gjennemstunge, og alle Jordens Slægter skulle hyle for ham. Ja, Amen!
  • Sak 10:4 : 4 Af ham (skal være) Hjørnestenen, af ham Naglen, af ham Krigsbuen; fra ham skal udgaae hver Driver tillige.
  • Jes 9:7 : 7 Dette Fyrstendømmes og Freds Storhed (skal være) uden Ende over Davids Throne og over hans Rige, til at befæste det og til at opholde det med Ret og Retfærdighed; fra nu og indtil evig (Tid) skal den Herre Zebaoths Nidkjærhed gjøre dette.
  • Sal 45:6 : 6 Dine Pile ere skjærpede, — Folk skulle falde under dig — (de skulle fare) i Kongens Fjenders Hjerte.
  • Åp 11:15 : 15 Og den syvende Engel basunede, og der hørtes stærke Røster i Himmelen, som sagde: Verdens Riger ere blevne vor Herres og hans Salvedes, og han skal regjere i al Evighed.
  • 2 Pet 1:19 : 19 Og vi have det prophetiske Ord mere stadfæstet, og I gjøre vel, naar I give Agt derpaa, som paa et Lys, der skinner paa et mørkt Sted, indtil Dagen fremstraaler, og Morgenstjernen oprinder i eders Hjerter;
  • Luk 1:32-33 : 32 Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn, og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne. 33 Og han skal være en Konge over Jakobs Huus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongerige.
  • Job 19:25-27 : 25 Thi jeg veed, at min Frelser lever, og den Sidste skal staae paa Støvet. 26 Og (naar) de efter min Hud have afsledet dette (mit Kjød), da skal jeg (dog) beskue Gud af mit Kjød, 27 hvilken jeg, jeg skal beskue for mig, og mine Øine skulle see, og ikke en Fremmed, (endskjøndt) mine Nyrer ere fortærede i mit Skjød.
  • Hebr 1:8 : 8 Men til Sønnen: Din Throne, o Gud! (staaer) i al Evighed; Retviisheds Spiir er dit Riges Spiir.
  • Luk 1:78 : 78 formedelst vor Guds inderlige Barmhjertighed, ved hvilken Lyset fra det Høie haver besøgt os,
  • Sak 12:10 : 10 Og jeg vil udøse over Davids Huus og over hver, som boer i Jerusalem, Naadens og Bønnens Aand, og de skulle see til mig, hvilken de have igjennemstukket, og de skulle hyle over ham, som en Hylen over den eneste (Søn), og bedrøve sig bitterligen over ham, som man bedrøver sig bitterligen over den Førstefødte,
  • 2 Sam 8:2 : 2 Og han slog Moabiterne og maalte dem med en Snor, der han havde kommet dem til at ligge paa Jorden, og han maalte to Snorer at slaae ihjel, og en Snor fuld at lade leve; saa bleve Moabiterne Davids Tjenere, at de førte ham Skjenk til.
  • 2 Kong 3:5 : 5 Men det skede, der Achab var, død, da faldt de Moabiters Konge af fra Israels Konge.
  • 2 Kong 3:26-27 : 26 Og Moabs Konge saae, at Krigen var ham for stærk; da tog han syv hundrede Mænd til sig, som uddroge Sværd, for at bryde igjennem til Kongen af Edom, men de kunde ikke. 27 Da tog han sin Søn, den Førstefødte, som skulde bleven Konge i hans Sted, og offrede ham til Brændoffer paa Muren; da blev der en stor Vrede mod Israel, og de droge fra ham og kom tilbage til (deres) Land.
  • 1 Krøn 18:2 : 2 Han slog og Moabiterne, og Moabiterne bleve Davids Tjenere og førte ham Skjenk til.
  • 4 Mos 21:29 : 29 Vee dig, Moab! du Camos Folk er fortabt; han haver givet sine Sønner, som vare undkomne, og sine Døttre i Fængsel, til Sihon, Amoriternes Konge.
  • 1 Sam 14:38 : 38 Da sagde Saul: Kommer frem herhid af alle Hjørner af Folket, og kjender og seer, paa hvilken denne Synd er idag.
  • 1 Mos 4:25-26 : 25 Og Adam kjendte ydermere sin Hustru, og hun fødte en Søn og kaldte hans Navn Seth; thi Gud haver sat mig (sagde hun) en anden Sæd i Abels Sted; thi Cain slog ham ihjel. 26 Og Seth blev og selv født en Søn, og han kaldte hans Navn Enos; da begyndte man at paakalde i Herrens Navn.
  • 1 Mos 5:3-9 : 3 Og Adam levede hundrede og tredive Aar, og avlede en Søn i sin Lignelse, efter sit Billede, og kaldte hans, Navn Seth. 4 Og Adam levede, efterat han havde avlet Seth, otte hundrede Aar, og avlede Sønner og Døttre. 5 Og Adams ganske Alder, som han levede, blev ni hundrede Aar og tredive Aar; og han døde. 6 Og Seth var hundrede Aar og fem Aar gammel, og avlede Enos. 7 Og Seth levede, efterat han havde avlet Enos, otte hundrede Aar og syv Aar, og avlede Sønner og Døttre. 8 Og Seths ganske Alder blev ni hundrede Aar og tolv Aar; og han døde. 9 Og Enos var halvfemsindstyve Aar gammel, og avlede Kenan. 10 Og Enos levede, efterat han havde avlet Kenan, otte hundrede Aar og femten Aar, og avlede Sønner og Døttre 11 Og Enos ganske Alder blev ni hundrede Aar og fem Aar; og han døde. 12 Og Kenan var halvfjerdsindstyve Aar gammel, og avlede Mahalaleel. 13 Og Kenan levede, efterat han havde avlet Mahalaleel, otte hundrede Aar og fyrretyve Aar, og avlede Sønner og Døttre. 14 Og Kenans ganske Alder blev ni hundrede Aar og ti Aar; og han døde. 15 Og Mahalaleel var fem Aar og tredsindstyve Aar gammel, og avlede Jared. 16 Og Mahalaleel levede, efterat han havde avlet Jared, otte hundrede Aar og tredive Aar, og avlede Sønner og Døttre. 17 Og Mahalaleels ganske Alder var otte hundrede Aar og fem og halvfemsindstyve Aar; og han døde. 18 Og Jared var hundrede Aar og to og tredsindstyve Aar gammel, og avlede Enoch. 19 Og Jared levede, efterat han havde avlet Enoch, otte hundrede Aar, og avlede Sønner og Døttre. 20 Og Jareds ganske Alder blev nihundrede Aar og to og tredsindstyve Aar; og han døde. 21 Og Enoch var fem og tredsindstyve Aar gammel, og avlede Methuselah. 22 Og Enoch vandrede med Gud, efterat han hadde avlet Methuselah, tre hundrede Aar, og avlede Sønner og Døttre 23 Og Enochs ganske Alder blev tre hundrede Aar og fem og tredsindstyve Aar. 24 Og Enoch vandrede med Gud; og han var ikke (mere til), thi Gud tog ham. 25 Og Methuselah var hundrede Aar og syv og fiirsindstyve Aar gammel, og avlede Lamech. 26 Og Methuselah levede, efterat han havde avlet Lamech, syv hundrede Aar og to og fiirsindstyve Aar, og avlede Sønner og Døttre. 27 Og Methuselahs ganske Alder blev ni hundrede Aar og ni og tredsindstyve Aar; og han døde. 28 Og Lamech var hundrede Aar og to og fiirsindstyve Aar gammel, og avlede en Søn. 29 Og han kaldte hans Navn Noe og sagde: Denne skal trøste os i vor Kummer og vore Hænders Arbeide paa Jorden, hvilken Herren haver forbandet.
  • Matt 2:2-9 : 2 Hvor er den Jødernes Konge, som (nu) er født? thi vi have seet hans Stjerne i Østen, og ere komne for at tilbede ham. 3 Men der Kong Herodes det hørte, blev han forfærdet, og al Jerusalem med ham. 4 Og der han havde forsamlet alle de Ypperstepræster og Skriftkloge iblandt Folket, udspurgte han af dem, hvor Christus skulde fødes. 5 Men de sagde til ham: I Bethlehem i Judæa; thi der er saa skrevet ved Propheten: 6 Og du Bethlehem i Judæ Land er ingenlunde den ringeste iblandt Judæ Fyrster; thi af dig skal udgaae en Fyrste, som skal være mit Folks Israels Hyrde. 7 Da kaldte Herodes de Vise hemmelig og udspurgte af dem nøie Tiden, naar Stjernen havde ladet sig tilsyne. 8 Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: Gaaer hen og udspørger nøie om Barnet; men naar I have fundet det, da forkynder mig det, at jeg og kan komme og tilbede det. 9 Men der de havde hørt Kongen, droge de bort; og see, Stjernen, som de havde seet i Østen, gik hen for dem, indtil den kom og stod ovenover, hvor Barnet var.
  • Jes 15:1-16:14 : 1 Moabs Byrde: Efterdi Ar i Moab er forstyrret om Natten (og) udryddet, efterdi Kir i Moab er forstyrret om Natten (og) Udryddet, 2 (derfor) gaaer man op til Afgudshuset, og Dibon gaaer op til Høiene at græde; over Nebo og over Medba skal Moab hyle, det er skaldet paa alle Hoveder derudi, alt Skjægget er afskaaret. 3 Paa Gaderne derudi ombinde de Sække, paa Tagene og paa Gaderne derudi hyle de allesammen og gaae ned med Graad. 4 Og Hesbon og Eleale raabte, deres Røst blev hørt indtil Jahaz; derfor skulle de Bevæbnede i Moab skrige, thi (Enhvers) Sjæl er ilde tilfreds. 5 Mit Hjerte skal, raabe over Moab, hvis Flygtninge (flyede) indtil Zoar, den tre (Aars) Qvie; thi man gaaer op til Luchiths Opgang med Graad, og paa den Vei til Horonaim opvækker man et Forstyrrelses Skrig. 6 Thi Nimrims Vande skulle blive øde, thi Høet er tørt, Græsset er borte, (der er) intet Grønt. 7 Derfor skulle de bære det Øvrige, som de have forhvervet sig, og det, de have henlagt, til de Arabers Dal. 8 Thi der gik et Skrig omkring Moabs Landemærke, dens Hylen (varede) indtil Eglaim, og dens Hylen var ved Beer-Elim. 9 Thi Dimons Vande ere fulde af Blod, og jeg vil (endnu) lægge mere til over Dimons (jeg vil sende) en Løve over det Undkomne af Moab og over det Overblevne i Landet. 1 Sender Landets Hersker Lam fra Sela i Ørken til Zions Datters Bjerg. 2 Ellers skal det skee, at ligesom en Fugl vanker hid og did, som bliver udladt af Reden, (saa) skulle Moabs Døttre være ved Arnons Færgesteder. 3 Giv Raad, hold Dom, gjør din Skygge som Natten midt om Middagen, skjul de Fordrevne, forraad ikke den, som flyer. 4 Lad mine Fordrevne have Herberge hos dig, Moab! vær dem et Skjul for Forstyrrerens Ansigt, thi Undertrykkeren er borte, Ødelæggelsen har faaet Ende, de ere omkomne af Landet, (hver), som nedtraadte (Andre). 5 Og der skal beredes en Throne ved Miskundheden, og En skal sidde derpaa i Sandhed i Davids Paulun, som skal dømme, og som søger efter Ret og haster efter Retfærdighed. 6 Vi have hørt Moabs Hovmodighed, han er saare hovmodig, (ja) hans Stolthed og hans Hovmodighed og hans Grumhed; men hans løgnagtige (Ord skulle) ikke saaledes (faae Fremgang). 7 Derfor skal en Moabit hyle over den anden, de skulle allesammen hyle; over Kir-Hareseths Grundvolde skulle I sukke; sandeligen de ere sønderbrudte. 8 Thi Hesbons Marker ere udpersede, ja Viintræet i Sibma; Hedningers Herrer have rystet dets (ædle) Viinqviste, de naaede til Jaeser, de vankede hid og did i Ørken, dens Qviste vare udspredte, de vare komne over Havet. 9 Derfor vil jeg græde med Jaesers Graad for det Viintræ i Sibma, jeg vil (overflødigen) vande dig med min Graad, Hesbon og Eleale! thi Frydeskriget over din Sommerfrugt og over din Høst er henfaldet. 10 Og Glæde og Fryd skal borttages fra den frugtbare Mark, og man skal ikke synge (med Fryd) i Viingaardene, ei heller raabe (med Glæde); Persetræderen skal ikke træde Druer i Perserne, Frydeskriget haver jeg ladet høre op. 11 Derfor lyde mine Indvolde over Moab som en Harpe, og mit Inderste over Kir-Hares. 12 Og det skeer, naar det skal sees, at Moab er træt af (at offre) paa det Høie, da skal han ville komme til sin Helligdom at bede, og skal ikke kunne. 13 Dette er det Ord, som Herren haver talet imod Moab fra den Tid af. 14 Men nu haver Herren talet og sagt: Om tre Aar, som en Daglønners Aar, da skal Moabs Herlighed blive ringeagtet i al den store Mængde, og der skal blive Lidet tilovers, (ja) faa (og) afmægtige (Folk).
  • Jer 48:45 : 45 De, som flyede for Magt, de stode i Hesbons Skygge; men der er en Ild udgaaen af Hesbon, og en Lue fra Sihon, og den skal fortære Moabs Hjørne og de Folks Hovedisse, som buldre.
  • Sal 72:8-9 : 8 Og han skal regjere fra et Hav til et andet, og fra Floden indtil Jordens Ender. 9 De, (som boe i) Ørken, skulle bøie sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv. 10 Konger af Tharsis og Øer skulle føre Skjenk tilbage; Konger af Scheba og Seba skulle fremføre Gave. 11 Ja alle Konger skulle tilbede for ham, alle Hedningerne skulle tjene ham.
  • Sal 78:70-72 : 70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne. 71 Fra at gaae efter Faarene, som vare med Lam, lod han ham komme til at føde Jakob, sit Folk, og Israel, sin Arv. 72 Og han fødte dem efter sit Hjertes Fuldkommenhed, og ledede dem ved sine Hænder med megen Forstand.
  • Sal 110:2 : 2 Herren skal sende din Styrkes Spiir af Zion, (sigende): Regjer midt iblandt dine Fjender.
  • Jud 1:11 : 11 Vee dem! thi de ere gangne paa Cains Vei og have styrtet sig i Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld, og ere ødelagte ved Corahs Gjenstridighed.
  • Jud 1:14-15 : 14 Men om disse har og Enoch, den syvende fra Adam, spaaet, der han sagde: See, Herren kommer med sine mange tusinde Hellige, 15 for at holde Dom over Alle og straffe alle Ugudelige iblandt dem for alle deres Ugudeligheds Gjerninger, som de have bedrevet, og for alle de formastelige Ord, som de have talet imod ham, de ugudelige Syndere.