Verse 11

I den anden Maaned, paa den fjortende Dag, imellem de tvende Aftener, skulle de holde den; de skulle æde det med usyrede (Brød) og beske (Urter).

Referenced Verses

• 2 Krøn 30:2-9 : 2 Thi Kongen havde holdt et Raad med sine Fyrster og al Forsamlingen i Jerusalem, at de vilde holde Paaske i den anden Maaned. 3 Thi de kunde ikke holde den til den (bestemte) Tid; thi Præsterne havde ikke nok helliget sig, og Folket var ikke forsamlet til Jerusalem. 4 Og den Sag syntes ret for Kongens Øine og for den ganske Forsamlings Øine. 5 Og de stadfæstede den Sag, at de vilde lade udraabe igjennem al Israel fra Beershaba og indtil Dan, at de skulde komme og holde Herren, Israels Gud, Paaske i Jerusalem; thi de havde ikke holdt den i meget lang (Tid), efter som skrevet er. 6 Og Løberne gik med Breve fra Kongens og hans Øverstes Haand igjennem al Israel og Juda og efter Kongens Befaling, og sagde: I Israels Børn, vender om til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, saa skal han vende sig om til de Undkomne, som ere eder overblevne af Assyriens Kongers Haand. 7 Og værer ikke som eders Fædre og som eders Brødre, som forgrebe sig mod Herren, deres Fædres Gud; derfor gav han dem hen til en Ødelæggelse, saasom I see. 8 Nu, forhærder ikke eders Nakke, som eders Fædre; giver Herren Haanden og kommer til hans Helligdom, som han haver helliggjort evindelig, og tjener Herren eders Gud, saa skal hans grumme Vrede vendes fra eder. 9 Thi naar I omvende eder til Herren, skulle eders Brødre og eders Børn faae Barmhjertighed for deres Ansigt, som holde dem fangne, saa at de skulle komme tilbage til dette Land; thi Herren eders Gud er naadig og barmhjertig, og skal ikke lade (sit) Ansigt vige fra eder, dersom I omvende eder til ham. 10 Og Løberne gik over fra en Stad til den anden i Ephraims og Manasses Land og indtil Sebulon; men de loe ad dem og bespottede dem. 11 Dog ydmygede Nogle sig af Aser og Manasse og af Sebulon, og kom til Jerusalem. 12 Guds Haand var og i Juda, at han gav dem eet Hjerte til at gjøre efter Kongens og de Øverstes Bud, efter Herrens Ord. 13 Og der forsamledes meget Folk til Jerusalem for at holde de usyrede (Brøds) Høitid i den anden Maaned, en saare stor Forsamling. 14 Og de gjorde sig rede og borttoge Alterne, som vare i Jerusalem, og de borttoge alle Røgelsekar og kastede dem i Kidrons Bæk. 15 Og de slagtede Paaske den fjortende Dag i den anden Maaned; og Præsterne og Leviterne vare beskjæmmede, og de helliggjorde sig og førte Brændofferet til Herrens Huus.
• Joh 19:36 : 36 Thi disse Ting skede, at Skriften skulde fuldkommes: Hans Been skulle ikke sønderbrydes.
• 2 Mos 12:2-9 : 2 Denne Maaned skal være eder en Hovedmaaned, den skal være eder den første iblandt Maanederne i Aaret. 3 Taler til al Israels Menighed og siger: Paa den tiende Dag i denne Maaned, da skulle de tage sig hver et Lam for (hver) Faders Huus, (ja) et Lam for Huset. 4 Og dersom Huset er mindre, end at det kan være (nok) til et Lam, skal han tage det, og hans Nabo, som er næst ved hans Huus, efter Personernes Tal; I skulle regne hver, som han kan æde til, til et Lam. 5 Det skal være eder et fuldkomment Lam, et aarsgammelt Væderlam; I skulle tage det af Faarene eller af Gjederne. 6 Og det skal være hos eder i Forvaring til den fjortende Dag i denne Maaned; og de skulle slagte det, hver Forsamling i Israels Menighed, imellem de tvende Aftener. 7 Og de skulle tage af Blodet og stryge paa begge Dørstolperne og paa det øverste Dørtræ paa Husene, hvori de æde det. 8 Og de skulle æde Kjødet i den samme Nat, stegt ved Ild; og usyrede (Brød) med beske (Urter) skulle de æde dertil. 9 I skulle ikke æde noget halvraat deraf eller kogt, som er kogt i Vand, men stegt ved Ild, Hovedet deraf, med Benene deraf og med Indvolden deraf. 10 Og I skulle ikke levne Noget deraf indtil om Morgenen; men det, som levnes deraf indtil om Morgenen, skulle I opbrænde med Ild. 11 Og saaledes skulle I æde det: Eders Lænder skulle være ombundne, eders Skoe paa eders Fødder, og eders Kjep i eders Haand; og I skulle æde det med Hast; det er Paaske for Herren. 12 Thi jeg vil gaae igjennem Ægypti Land i den samme Nat og slaae alle Førstefødte i Ægypti Land, baade af Mennesker og Bæster, og jeg vil holde Dom over alle Ægypternes Guder; jeg er Herren. 13 Og Blodet skal være eder til et Tegn paa Husene, i hvilke I ere, og jeg vil see Blodet og gaae eder forbi; og der skal ingen Plage være iblandt eder af Fordærveren, naar jeg slaaer Ægypti Land. 14 Og denne Dag skal være for eder til en Ihukommelse, og den skulle I høitideligholde til Høitid for Herren; hos eders Efterkommere, med en evig Skik, skulle I høitideligholde den.
• 2 Mos 12:43-49 : 43 Og Herren sagde til Mose og Aron: Denne er Paaskens Skik; ingen Fremmeds Søn skal æde deraf. 44 Men enhver Svend, som hører Nogen til, som er kjøbt for Penge, naar du faaer omskaaret ham, da maa han æde deraf. 45 Ingen Gjæst eller Leiesvend skal æde deraf. 46 Det skal ædes i eet Huus, du skal ikke udbære af Kjødet udenfor Huset, og I skulle ikke bryde Been derpaa. 47 Al Israels Menighed skal gjøre det. 48 Og naar nogen Fremmed opholder sig hos dig og vil holde Paaske for Herren, da skal alt hans Mandkjøn omskjæres, og da maa han komme nær til at gjøre det, og være som en Indfødt i Landet; og Ingen, som haver Forhud, skal æde deraf. 49 Der skal være een Lov for den Indfødte og for den Fremmede, som opholder sig midt iblandt eder.
• 4 Mos 9:3 : 3 Paa den fjortende Dag i denne Maaned, imellem de tvende Aftener, skulle I holde den paa sin bestemte Tid; efter alle dens Skikke og efter alle dens Rette skulle I holde den.
• 5 Mos 16:3 : 3 Du skal ikke æde syret (Brød) derhos, syv Dage skal du æde usyrede (Brød) derhos, Trængselsbrød; thi med Hast drog du ud af Ægypti Land, derfor skal du ihukomme den Dag, som du uddrog af Ægypti Land, alle dit Livs Dage.