4 Mosebok 9:6
Og det skede, (at der vare nogle) Mænd, som vare urene over et Menneskes Liig, og de kunde ikke holde Paaske paa den samme Dag; og de gik nær til for Mose Ansigt og for Arons Ansigt den samme Dag.
Og det skede, (at der vare nogle) Mænd, som vare urene over et Menneskes Liig, og de kunde ikke holde Paaske paa den samme Dag; og de gik nær til for Mose Ansigt og for Arons Ansigt den samme Dag.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Og de samme Mænd sagde til ham: Vi ere urene over et Menneskes Liig; hvi skulle vi (derfor) udelukkes, at vi maae ei offre Herren Offer paa sin bestemte Tid, midt iblandt Israels Børn?
9Og Herren talede til Mose og sagde:
10Tal til Israels Børn og siig: Naar Nogen er ureen over et Liig, eller paa lang Reise hos eder eller hos eders Efterkommere, den skal alligevel holde Herren Paaske.
11I den anden Maaned, paa den fjortende Dag, imellem de tvende Aftener, skulle de holde den; de skulle æde det med usyrede (Brød) og beske (Urter).
12De skulle ikke lade blive tilovers deraf til om Morgenen, og ikke bryde (noget) Been paa det; efter al Paaskelammets Skik skulle de gjøre med det.
13Men den, som er reen, og er ikke paa Reise, og efterlader at holde Paaske, den samme Sjæl skal udryddes fra sine Folk, fordi han haver ikke offret Herrens Offer paa sin bestemte Tid; den samme Mand skal bære sin Synd.
11Hvo, som rører ved en Død, ved noget Menneskes Liig, han skal være ureen i syv Dage.
12Han skal dermed rense sig af Synden paa den tredie Dag og paa den syvende Dag, saa bliver han reen; og renser han sig ikke af Synden paa den tredie Dag og paa den syvende Dag, da bliver han ikke reen.
13Enhver, som rører ved en Død, ved et Menneskes Liig, som er død, og vil ikke rense sig af Synden, han gjør Herrens Tabernakel ureent, og den samme Person skal udryddes af Israel; fordi at Fraskillelsens Vand er ikke stænket paa ham, skal han være ureen, hans Ureenhed er endnu paa ham.
14Denne er Loven, naar et Menneske døer i Paulunet: Hver den, som kommer ind i Paulunet, og alt det, som er i Paulunet, skal være ureent i syv Dage.
16Og de stode i deres Sted efter deres Skik, efter Mose, den Guds Mands, Lov; Præsterne stænkede Blodet, (hvilket de toge) af Leviternes Haand.
17Thi de vare mange i Forsamlingen, som ikke havde helliggjort sig; derfor slagtede Leviterne Paaskelam for alle dem, som ikke vare rene, for at hellige dem for Herren.
18Thi der var meget Folk, meget af Ephraim og Manasse, Isaschar og Sebulon, som ikke vare rensede, men aade Paaskelam, ikke som skrevet er; men Ezechias bad for dem og sagde: Herren, som er god, gjøre Forligelse for (dem),
4Hvilkensomhelst, der er af Arons Sæd, og han er spedalsk eller haver Flod, han skal ikke æde af de hellige Ting, indtil han vorder reen; og den (ikke heller), som rører ved Nogen, der er ureen formedelst Liig, eller den Mand, som Sæd gaaer fra,
5eller den Mand, der rører ved nogen Vrimmel, som man kan blive ureen af, eller ved et Menneske, som man kan blive ureen af, efter al dets Ureenhed.
6Den Person, som rører ved det, skal være ureen indtil Aftenen, og han skal ikke æde af de hellige Ting, men bade sit Legeme i Vand.
1Og Herren sagde til Mose: Tal til Præsterne, Arons Sønner, og siig til dem: En (Præst) skal ikke gjøre sig ureen paa et Liig iblandt sit Folk;
16Og hver, som rører ved Nogen paa Marken, der er ihjelslagen med Sværd, eller ved en Død, eller ved et Menneskes Been, eller ved en Grav, den skal være ureen i syv Dage.
2Befal Israels Børn, at de skulle skikke ud af Leiren alle Spedalske og Alle, som have Flod, og alle de Urene over Liig.
2Israels Børn skulle holde Paaske i sin bestemte Tid.
3Paa den fjortende Dag i denne Maaned, imellem de tvende Aftener, skulle I holde den paa sin bestemte Tid; efter alle dens Skikke og efter alle dens Rette skulle I holde den.
4Og Mose sagde til Israels Børn, at de skulde holde Paaske.
5Og de holdt Paaske i den første (Maaned), paa den fjortende Dag i Maaneden, imellem de tvende Aftener, i Sinai Ørk; efter alt det, som Herren havde befalet Mose, saaledes gjorde Israels Børn.
31Og I skulle skille Israels Børn fra deres Ureenhed, at de ikke døe i deres Ureenhed, idet de gjøre mit Tabernakel ureent, som er midt iblandt dem.
28Og hvo, som bærer deres Aadsel, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen; de ere eder urene.
6Og slagter Paaskelam, helliggjører eder og bereder for eders Brødre, idet I gjøre efter Herrens Ord formedelst Mose.
6Alle de Dage, han haver lovet at holde sig fraskilt for Herren, skal han ikke komme til nogen Døds Liig.
18Og en reen Mand skal tage Isop og dyppe i Vandet, og stænke over Paulunet og over alle Karrene og over Personerne, som have været der, og over den, som haver rørt ved et Been, eller ved en Ihjelslagen, eller ved en Død, eller ved en Grav.
19Og den Rene skal stænke paa den Urene paa den tredie Dag og paa den syvende Dag, og rense ham af Synden paa den syvende Dag, og han skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, saa bliver han reen om Aftenen.
20Og den, som bliver ureen og vil ikke rense sig af Synden, den samme Person skal udryddes af Forsamlingen; thi han haver gjort Herrens Helligdom ureen, Fraskillelsens Vand er ikke stænket paa ham, han er ureen.
24Og ved dem kunne I gjøre eder urene; hver, som rører ved deres Aadsel, skal være ureen indtil Aftenen.
25Og hver, som bærer (noget) af deres Aadsel, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen.
9Og om En, som døer, døer i et Øieblik hasteligen hos ham, og han gjør sin Fraskillelses Hoved ureent, da skal han rage sit Hoved paa sin Renselses Dag, paa den syvende Dag skal han rage det
20Thi Præsterne og Leviterne vare rensede som een (Mand), de vare alle rene; og de slagtede Paaske for alle de Folk, som havde været bortførte, og for deres Brødre, Præsterne, og for sig selv.
25Og der skal ingen (af dem) gaae til et dødt Menneske, at blive ureen; men for Fader og for Moder, og for Søn og for Datter, for Broder og for Søster, som ikke har havt Mand, maae de gjøre sig urene.
26Og efter hans Renselse skulle de tælle ham syv Dage.
1Og det skede paa den ottende Dag, da kaldte Mose ad Aron og hans Sønner, og ad de Ældste af Israel.
40Og hvo, som æder af Aadselet deraf, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen, og hvo, der bærer Aadsel deraf, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen.
3Thi de kunde ikke holde den til den (bestemte) Tid; thi Præsterne havde ikke nok helliget sig, og Folket var ikke forsamlet til Jerusalem.
1Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
11Og Præsten skal lave een til et Syndoffer, og een til et Brændoffer, og gjøre Forligelse for ham, fordi han haver syndet over Liget; og han skal hellige sit Hoved paa den samme Dag.
32Og alt det, som (noget) af dem falder paa, naar de ere døde, det bliver ureent, hvad enten det er Trækar eller Klæder eller Skind eller Sæk, alt saadant Redskab, som nogen Gjerning gjøres med; det skal lægges i Vand og være ureent indtil Aftenen, og er (siden) reent.
24Og I skulle toe eders Klæder paa den syvende Dag, saa blive I rene; og derefter skulle I komme i Leiren.
27Og hver den, som rører ved de Ting, skal være ureen, og skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen.
14Og Mose gik ned af Bjerget til Folket og helligede Folket, og de toede deres Klæder.
13Da sagde Haggai: Om En, (som er) ureen over et Liig, rører ved (Noget af) alle disse Ting, mon det bliver ureent? og Præsterne svarede og sagde: Det bliver ureent.
10Og hver, som rører ved noget af det, som han haver havt under sig, skal være ureen indtil Aftenen, og hvo, som bærer de Ting, skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen.
15Og hver Person, af Indfødt eller Fremmed, som æder et Aadsel eller det, som er sønderrevet, den skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen, saa er han reen.
6Tag Leviterne midt ud af Israels Børn, og du skal rense dem.
9Og en reen Mand skal sanke Asken af Qvien og lægge den udenfor Leiren paa et reent Sted; og den skal være i Forvaring for Israels Børns Menighed, til Fraskillelsens Vand, det er et Syndevand.