Ordspråkene 10:13
I en Forstandigs Læber findes Viisdom, men paa hans Ryg, som fattes Forstand, (skal være) Riis.
I en Forstandigs Læber findes Viisdom, men paa hans Ryg, som fattes Forstand, (skal være) Riis.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
14De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
10Irettesættelse nedfarer dybere i en Forstandig, end at slaae en Daare hundrede (Gange).
33Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
21En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom.
22Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.
23Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
3En Svøbe hører til Hesten, og en Tømme til Asenet, og et Riis til Daarers Ryg.
14Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.
15Daarlighed er bunden til en Ungs Hjerte; Tugtens Riis skal drive den langt fra ham.
2De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
15En god Forstand skal give Naade, men de Troløses Vei er haard.
16Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
25Slaaer du en Spotter, saa skal en Vanvittig blive vittig, og straffer man en Forstandig, (da) skal han forstaae sig paa Kundskab.
7De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.
24Hvo, som sparer sit Riis, hader sin Søn, men den, som elsker ham, tugter ham tidlig.
15Riis og Straf give Viisdom, men en Dreng, som overlades (til sig selv), beskjæmmer sin Moder.
19Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.
13Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.
23(Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.
27Den, som haver god Kundskab, sparer sin Tale, og en forstandig Mand er koldsindig.
21En Retfærdigs Læber skulle føde Mange, men Daarer skulle døe, fordi dem fattes Forstand.
6thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;
31En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.
6Spotteren søger Viisdom, og (den findes) ikke, men for en Forstandig er Kundskab let.
7Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.
8Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
21Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
8(Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.
12En, som fattes Forstand, foragter sin Næste, men en Mand, (som haver) Forstand, tier.
29En Langmodig har megen Forstand, men den, som er hastig i Sindet, ophøier Daarlighed.
11Naar man lægger Straf paa en Spotter, bliver en Vanvittig viis, og naar man underviser en Viis, skal han antage Kundskab.
10Med Hovmodighed foraarsager man ikkun Trætte, men hos dem, som beraade sig, er Viisdom.
13Vægre dig ikke for at tugte den Unge; thi slaaer du ham med Riset, døer han ikke (deraf).
29Domme ere beredte til Spottere, og Slag til Daarers Ryg.
23(Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
12Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).
13Hans Munds Ords Begyndelse er Daarlighed, og det Sidst? af hans Mund er en ond Galenskab.
6Daarens Læber komme i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
15Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.
1Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab, men hvo, som hader Straf, er ufornuftig.
8Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.
24Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.
5hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
5En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
11En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.
10Naar Jernet bliver sløvt, og han ikke skjærper Eggen, da maa han (siden) bruge megen Styrke (dertil), men Viisdom er nyttig til at gjøre (en Ting) ret.
18Vanvittige arve Daarlighed, men Kloge skulle krone sig med Kundskab.
17At bevare Tugt er Vei til Livet, men den, som forlader Straffen, forvilder sig.
1En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,