Ordspråkene 18:8
En Bagvaskers Ord ere som Slag, og de fare ned i inderste Bug.
En Bagvaskers Ord ere som Slag, og de fare ned i inderste Bug.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22En Bagvaskers Ord ere som Slag, og de fare ned i inderste Bug.
23(Som) et Skaar, der er overdraget med Sølvskum, (saa) ere brændende Læber og et ondt Hjerte.
19Den, som aabenbarer hemmeligt Raad, han er som en Bagvasker, og bland dig ikke med den, som besviger med sine Læber.
13Den, som vandrer (som) en Bagvasker, aabenbarer hemmeligt Raad, men den, som er trofast i (sin) Aand, skjuler Sagen.
6Daarens Læber komme i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
7Daarens Mund er en Fordærvelse for ham (selv), og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
27En Belials Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er som en brændende Ild.
28En saare forvendt Mand kommer Trætte afsted, og en Bagvasker adskiller en Fyrste (fra den anden).
27Hvo, som graver en Grav, skal falde i den, og hvo, som opvælter en Steen, paa ham skal den komme tilbage.
28En falsk Tunge hader dem, som den haver stødt, og en smigrende Mund skal gjøre, at (Andre) omstødes.
18Den, som skjuler Had, haver falske Læber, og den, som udfører (ondt) Rygte, er en Daare.
19Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.
18Der er den, som taler ubetænksomme (Ord, som ere) ligesom Sting med et Sværd, men de Vises Tunge er Lægedom.
11Dersom Slangen bider, naar man ikke besværger den, da (gjør det siden) ingen Nytte, at En haver Tunge.
12Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).
4En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.
9Hvo, som er efterladen i sin Gjerning, er Broder til den, som er en fordærvelig Huusbonde.
18et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker, Fødder, som haste at løbe til det Onde,
19et falskt Vidne, som udblæser (megen) Løgn, og den, som kommer Trætter afsted imellem Brødre.
18(Som) en Hammer og et Sværd og en skjærpet Piil er en Mand, som svarer falskt Vidnesbyrd imod sin Næste.
8Din Mundfuld, som du haver ædet, den skal du udspye, og du har spildt dine liflige Ord.
9Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
19saa (gjør) en Mand, der besviger sin Næste og siger: Skjæmter jeg ikke?
20Naar Træet er borte, udslukkes Ilden, og naar der er ingen Bagvasker, stilles Trætte.
8Deres Tunge er en Slagtepiil, den talede Bedrageri; med sin Mund taler (Enhver vel) Fred med sin Ven, men i sit Hjerte ligger han paa Luur efter ham.
6Saar af en Elsker ere trofaste, men Haderens Kys maa frabedes.
20En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, (ja) han skal mættes af sine Læbers Indkomme.
21Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo, den elsker, skal æde dens Frugt.
6Mine Fjender tale Ondt om mig (sigende): Naar skal han døe, og hans Navn forgaae?
4Tungens Lægedom er Livsens Træ, men (naar der er) et forvendt Væsen i den, (da er det, som naar Noget) sønderbrydes af Veir.
4Ord i en Mands Mund ere (som) dybe Vande, Viisdoms Kilde er (som) en Bæk, der udgyder sig.
7Hans Mund er fuld med Banden og Svig og Bedrageri; under hans Tunge er Møie og Uret.
2En Mand skal nyde det Gode af (sin) Munds Frugt, men de Troløses Sjæl (skal æde) Volds (Frugt).
20Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
23Hvo, der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Angester.
9Herre! led mig i din Retfærdighed for mine Fjenders Skyld, skik din Vei for mit Ansigt.
28Et Belials Vidne spotter Retten, og de Ugudeliges Mund opsluger Uret.
5En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Gange.
16Du skal ikke gaae som en Bagvasker iblandt dit Folk, du skal ikke staae efter din Næstes Blod; jeg er Herren.
3som ikke bagtaler med sin Tunge, som ikke gjør sin Næste Ondt og ikke lægger Spot paa (den, som er) ham nær;
10Den, som blinker med Øiet, foraarsager Smerte, men den, som haver daarlige Læber, skal kuldkastes.
23Nordenveir kan føde en Regn (af sig), og en Tunge, (som taler) i Skjul, et forvendt Ansigt.
21Han lagde sine Hænder paa hans Fredsommelige, han besmittede hans Pagt.
30Buler (og) Saar ere en Renselse for den Onde, og Plager, (som gaae ind i) hans inderste Bug.
14deres Mund er fuld af Forbandelser og Beeskhed;
14(Der ere saare) forvendte Ting i hans Hjerte, han optænker Ondt til hver Tid, han kommer Trætter afsted.
7De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.
2Frels, Herre! thi en From er borte, thi de Trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.