Ordspråkene 20:4
Fordi det er Vinter, vil en Lad ikke pløie; (derfor) skal han tigge om Høsten, men (skal) Intet (finde).
Fordi det er Vinter, vil en Lad ikke pløie; (derfor) skal han tigge om Høsten, men (skal) Intet (finde).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Den Lades Sjæl begjærer og (faaer) ikke, men de Flittiges Sjæl skal fedes.
25Den Lades Begjæring skal dræbe ham; thi hans Hænder vægrede sig ved at gjøre (Noget).
26Han begjærer saare den ganske Dag, men en Retfærdig skal give og ikke holde tilbage.
15Ladhed lader en dyb Søvn falde (paa En), og en svigefuld Sjæl skal hungre.
4Den, som gjør (Arbeide) med en svigefuld Haand, bliver arm, men de Flittiges Haand gjør rig.
5Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn, (men) den, som sover hart om Høsten, er en Søn, som beskjæmmer.
24En Lad skjuler sin Haand i Fadet, han lader den end ikke komme til sin Mund igjen.
6Du Lade, gak til Myren, see dens Veie og bliv viis.
7(Enddog) at den haver ingen Fyrste, Foged eller Regent,
8bereder den sin Mad om Sommeren, den samler sin Spise om Høsten,
9Du Lade! hvorlænge vil du ligge? naar vil du staae op af din Søvn?
10(Fordi du siger: Jeg maa endnu) lidet sove, lidet slumre, lidet slaae Hænderne tilsammen at ligge,
11saa skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.
30Jeg gik over en lad Mands Ager og over et Menneskes Viingaard, som fattedes Forstand,
13En Lad sagde: Der er en grum Løve paa Veien, en Løve paa Gaderne.
14(Som) Døren vendes omkring paa sine Hængsler, (saa vender og) en Lad sig paa sin Seng.
15En Lad skjuler sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igjen.
16En Lad er visere for sine egne Øine end Syv, som svare med Fornuftighed.
19Den Lades Vei er som et Tornegjerde, men de Oprigtiges Sti er banet.
27En svigefuld (Mand) skal ikke stege sin Jagt, men en flittig Mand faaer kosteligt Gods.
4Hvo, som agter paa Veir, saaer ikke, og hvo, der seer til de tykke Skyer, høster ikke.
19Hvo, som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød, men den, som jager efter unyttige Ting, skal mættes af Armod.
9Hvo, som er efterladen i sin Gjerning, er Broder til den, som er en fordærvelig Huusbonde.
24De Flittiges Haand skal herske, men en svigefuld (Mand) skal vorde skatskyldig.
3Det er en Mand en Ære at blive fra Trætte, men hver Daare blander sig derudi.
18Ved Ladhed synke Bjælkerne, og naar man nedlader Hænderne, skal Huset dryppe.
5Den Flittiges Anslag ere visseligen til Fordeel, men hvers, som haster, ere visseligen til Mangel.
13En Lad sagde: Der er en Løve derude, jeg maatte dræbes midt paa Gaderne.
11Den, som dyrker sit Land, skal mættes med Brød, men den, som jager efter unyttige (Ting), fattes Forstand.
7af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.
33(Vil du) sove lidet (endnu), slumre lidet, slaae Hænderne lidet tilsammen for at ligge,
34da skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.
1Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten, saa passer Ære ikke vel for en Daare.
23Der er megen Mad i de Armes nyopdyrkede Land, men der er den, som omkommer, fordi (han) ikke (vil gjøre) Ret.
24Skal Plovmanden pløie den ganske Dag til at saae, (ja) aabne og harve sin Jord?
4Thi Jorden er sprukken, fordi der haver ikke været Regn paa Jorden; Agermændene ere beskjæmmede, de skjule deres Hoveder.
26Ligesom Eddike er for Tænderne, og som Røg for Øinene, saa er den Lade for dem, som ham sende.
6De høste deres Foder paa Marken, og de Ugudelige afplukke Viingaarden.
13Elsk ikke Søvn, at du skal ikke maaskee blive arm; oplad dine Øine (og) mættes af Brød.
20Og naar I ville sige: Hvad skulle vi æde i det syvende Aar? see, vi skulle ikke saae, og ei indsamle vor Grøde.
26Hans Sjæl, som arbeider, arbeider for sig (selv), thi han bøier sig til Arbeide, da hans Mund byder ham det.
26Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster der, jeg ikke saaede, og samler der, jeg ikke spredte;
8Hvo, som saaer Uret, skal høste Uretfærdighed, og hans Grumheds Riis skal faae Ende.
5Raad i en Mands Hjerte er som dybt Vand, men en forstandig Mand skal drage det op.
6Den Bonde, som arbeider, bør først nyde Frugterne.
10Thi og der vi vare hos eder, bøde vi eder dette, at, dersom Nogen ikke vil arbeide, han bør ikke heller æde.
21Thi en Dranker og Fraadser skal blive arm, og Slummer gjør, at En maa iføre sig revne (Klæder).
15Du skal give ham sin Løn paa sin Dag, og Solen skal ikke gaae ned derover, thi han er nødtørftig, og dermed opholder han sit Liv; at han ikke skal raabe over dig til Herren, og det skal være dig til Synd.
20Fordi han ikke haver vidst (at være) rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.
6Saa din Sæd aarle, og lad din Haand ikke hvile om Aftenen; thi du veed ikke, enten dette eller hiint skal blive ret, eller om de begge skulle være gode som Eet.