Ordspråkene 20:5
Raad i en Mands Hjerte er som dybt Vand, men en forstandig Mand skal drage det op.
Raad i en Mands Hjerte er som dybt Vand, men en forstandig Mand skal drage det op.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Ord i en Mands Mund ere (som) dybe Vande, Viisdoms Kilde er (som) en Bæk, der udgyder sig.
20Adlyd Raad og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit Sidste.
21Der ere mange Anslag i en Mands Hjerte, men Herrens Raad, det skal bestaae.
5hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
6til at forstaae Ordsprog og Udlæggelse, de Vises Ord og deres mørke Taler.
15Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.
21En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom.
22Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.
23Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
19Ligesom Ansigt er imod Ansigt i Vand, saa er et Menneskes Hjerte imod et (andet) Menneske.
6Mange Mennesker udraabe hver sin Fromhed, men hvo kan finde en (ret) trofast Mand?
14Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.
27Menneskets Aand er Herrens Lygte, som randsager Alt, (som er i) hans inderste Bug.
33Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
11En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.
1(Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.
36Hvo lagde Viisdom i inderste (Hjerte), eller hvo gav Forstand i Tanken?
22Anslag gjøres til Intet, naar der ikke er hemmeligt Raad, men hvor der ere mange Raadgivere, (der) skal det bestaae.
23Der er Glæde over en Mand, naar hans Mund svarer (ret), og et Ord i sin Tid, hvor godt (er det)!
3Himmelens Høihed og Jordens Dybhed og Kongers Hjerte ere urandsagelige.
9Menneskets Hjerte optænker sin Vei, men Herren stadfæster hans Gang.
1Hvo, som fraskiller sig, vil søge, hvad (ham) lyster; han blander sig i alt det, som er saa i Sandhed.
2En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
15Drik Vand af din egen Grøft, og flydende (Vand) midt af din egen Brønd.
23(Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
3baade menige Mand og de ypperlige Folk, en Rig og Fattig tillige!
27Den, som haver god Kundskab, sparer sin Tale, og en forstandig Mand er koldsindig.
24Det, som har været, er langt borte og meget dybt; hvo kan finde det?
6thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;
18Anslag med Raad bestaae, derfor før Krig med Raadslag.
5I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,
1Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.
5En viis Mand er stærk, og en forstandig Mand bestyrker (sine) Kræfter.
35Et godt Menneske frembærer gode Ting af Hjertets gode Liggendefæ, og et ondt Menneske frembærer onde Ting af det onde Liggendefæ.
20I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.
13Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.
12Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?
7De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.
5Forlad dig paa Herren i dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand.
8Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.
22En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.
26(Som) en Kilde, der er rørt (med Fødderne), og et fordærvet Kildevæld, (saa) er en Retfærdig, som snubler for en Ugudelig.
45Et godt Menneske bærer Godt frem af sit Hjertes gode Liggendefæ, og et ondt Menneske bærer Ondt frem af sit Hjertes onde Liggendefæ; thi hans Mund taler af Hjertets Overflødighed.
2at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,
29En Langmodig har megen Forstand, men den, som er hastig i Sindet, ophøier Daarlighed.
11En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.
10skulle de, de ikke lære dig, (ja) sige dig (det) og udføre Tale af deres Hjerte?
15En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
20Ved hans Kundskab ere Afgrundene adskilte, og (ved den) dryppe Skyer med Dug.
13I en Forstandigs Læber findes Viisdom, men paa hans Ryg, som fattes Forstand, (skal være) Riis.