Ordspråkene 23:17
Lad dit Hjerte ikke være nidkjært imod Syndere, men (holde sig) hver Dag i Herrens Frygt.
Lad dit Hjerte ikke være nidkjært imod Syndere, men (holde sig) hver Dag i Herrens Frygt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17Du skal ikke glæde dig, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke frydes, naar han støder sig,
18at Herren ikke skal see det, og (det maatte være) ondt for hans Øine, og han maatte vende sin Vrede fra ham (til dig).
19Lad (din Vrede) ikke optændes over de Onde, vær ikke nidkjær over de Ugudelige;
1Vær ikke nidkjær imod onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem.
1Davids (Psalme). Lad din Vrede ikke optændes over de Onde, vær ikke nidkjær over dem, som gjøre Uret.
23Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
31Vær ikke nidkjær over en Voldsmand, og udvælg ikke (nogen) af alle hans Veie.
18Thi sandelig, der er (en Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.
19Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
7Lad dig ikke tykkes at være viis, (men) frygt Herren og vig fra det Onde.
13Herrens Frygt er at hade Ondt, Hoffærdighed og Hovmodighed og en ond Vei; og den Mund, (som taler) forvendte Ting, hader jeg.
27Herrens Frugt skal formere Dagene, men de Ugudeliges Aar skulle forkortes.
1Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, (Psalme).
16og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.
7Ti for Herren og forvent ham; lad (din Vrede) ikke optændes over den (Mand), hvis Vei lykkes, over den Mand, som udfører (skalkagtige) Anslag.
8Lad af fra Vrede og forlad Hastighed, lad (din Vrede) ikke optændes, (hvormed du) visseligen gjør ilde.
7Hører mig, I, som kjende Retfærdighed, du Folk, i hvis Hjerte min Lov er! frygter ikke for et Menneskes Forsmædelse, og forskrækkes ikke for deres Forhaanelser.
17Vær mig ikke til Forskrækkelse; du er min Tilflugt paa en ond Dag.
12Om end en Synder gjør hundrede Gange Ondt og lever længe, saa veed jeg dog, at det skal gaae dem vel, som frygte Gud, som frygte for hans Ansigt.
13Men det skal ikke gaae den Ugudelige vel, og han skal ikke leve længe, han skal (gaae bort) ligesom en Skygge, fordi han ikke frygter for Guds Ansigt.
30Et sundt Hjerte er Legemets Liv, men Avind er (som) Raaddenhed i Benene.
14Saligt er det Menneske, som altid frygter, men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.
16Lidet er bedre i Herrens Frygt, end stort Liggendefæ, naar der er Forstyrrelse derhos.
21Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt de Foranderlige;
25Du skal ikke frygte for hastig Forskrækkelse, ei heller for de Ugudeliges Ødelæggelse, naar den kommer.
11Tjener Herren med Frygt, og fryder eder med Bævelse.
27Herrens Frygt er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
18See, Herrens Øie er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
3Thi jeg var nidkjær paa de Galne, der jeg maatte see, (at det gik) de Ugudelige vel.
4Bøi ikke mit Hjerte til (nogen) ond Handel, til at bedrive Gjerninger i Ugudelighed med Mænd, som gjøre Uret, at jeg ikke skal æde af deres nydelige Mad.
36Bøi mit Hjerte til dine Vidnesbyrd, og ikke til Gjerrighed.
17Vær ikke meget ugudelig, og vær ikke daarlig; hvorfor skulde du døe i Utide?
11Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
25At forfærdes for et Menneske fører i Strikke, men den, som forlader sig paa Herren, bliver ophøiet.
26Han begjærer saare den ganske Dag, men en Retfærdig skal give og ikke holde tilbage.
5Forlad dig paa Herren i dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand.
1Salig er den Mand, som ikke vandrer i de Ugudeliges Raad, ei heller staaer paa Synderes Vei, ei heller sidder i Spotteres Sæde;
4See, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.
20at hans Hjerte ikke skal ophøie sig over sine Brødre, ei heller vige fra Budet til høire eller venstre Side; at han maa forlænge sine Dage i sit Kongerige, han og hans Børn i Israel.
15min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
9at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar;
2Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren, men den, som afviger i sine Veie, foragter ham.
15Lur ikke, du Ugudelige! paa en Retfærdigs Bolig, forstyr ikke hans Leie.
11Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.
1En Sang paa Trapperne. Salig er hver den, som frygter Herren, som gaaer paa hans Veie.
8Al Jorden frygte sig for Herren, alle Verdens Indbyggere ræddes for ham!
24Frygter ikkun Herren og tjener ham i Sandhed i eders ganske Hjerte; thi seer, hvor store Ting han gjør imod eder.
17Lad din Fod sjelden komme til din Næstes Huus, at han ei maaskee skal blive kjed af dig og hade dig.
10Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke.
9Smager og seer, at Herren er god; salig er den Mand, som troer paa ham.