Ordspråkene 23:6
Æd ikke Brød hos (En, der haver) et ondt Øie, og hav ikke Lyst til hans velsmagende (Mad).
Æd ikke Brød hos (En, der haver) et ondt Øie, og hav ikke Lyst til hans velsmagende (Mad).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Naar du sidder at æde med en Regent, da betragt flittig, hvem (du haver) for dit Ansigt,
2og sæt en Kniv paa din Strube, om du haver Begjærlighed.
3Hav ikke Lyst til hans velsmagende (Mad), thi det er falskt Brød.
4Bemøi dig ikke for at blive rig; hold op fra at (anvende dertil) din Forstand.
5Skulde du lade dine Øine flyve til det, da det ikke (bliver)? thi det skal visseligen gjøre sig Vinger, som en Ørn, der flyver til Himmelen.
21Det er ikke godt at ansee en Person; thi en Mand kan overtræde for et Stykke Brøds Skyld.
22Hvo, som haster til (at faae meget) Gods, er en Mand, som haver et ondt Øie, og kjender ikke, at Mangel skal komme paa ham.
7Thi ligesom han agter (dig) i sit Hjerte, saa er det; han skal sige til dig: Æd og drik, men hans Hjerte er ikke med dig.
8Din Mundfuld, som du haver ædet, den skal du udspye, og du har spildt dine liflige Ord.
9(Den, som haver) et godt Øie, den skal velsignes; thi han gav den Ringe af sit Brød.
1Vær ikke nidkjær imod onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem.
4Bøi ikke mit Hjerte til (nogen) ond Handel, til at bedrive Gjerninger i Ugudelighed med Mænd, som gjøre Uret, at jeg ikke skal æde af deres nydelige Mad.
25Du skal ikke æde det, at det maa gaae dig vel, og dine Børn efter dig, naar du haver gjort det, som ret er for Herrens Øine.
30Man foragter ikke en Tyv, om han stjæler for at fylde sin Sjæl, efterdi han er hungrig.
25Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.
9Tag dig vare, at der ikke er Belials Ord i dit Hjerte, at du skal sige: Det syvende Aar, Eftergivelsens Aar, er nær, og du skal være karrig imod din fattige Broder og ikke give ham; da skal han raabe over dig til Herren, og det skal være dig til Synd.
13Elsk ikke Søvn, at du skal ikke maaskee blive arm; oplad dine Øine (og) mættes af Brød.
37Du skal ikke flye ham dine Penge paa Aager, og du skal ikke flye ham din Spise paa Overgift.
2En Mand, som Gud giver Rigdom og Gods og Ære, og (ham) fattes Intet for sin Sjæl af alt det, som han vil begjære, og Gud giver ham ikke Magt til at æde deraf, men en fremmed Mand skal æde det: dette er (og) Forfængelighed, og det er en ond Syge.
23Men dersom dit Øie er ondt, bliver dit ganske Legeme mørkt; dersom derfor det Lys, der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da Mørket?
18at Herren ikke skal see det, og (det maatte være) ondt for hans Øine, og han maatte vende sin Vrede fra ham (til dig).
19Lad (din Vrede) ikke optændes over de Onde, vær ikke nidkjær over de Ugudelige;
10En Ugudeligs Sjæl haver Lyst til Ondt, hans Ven finder ikke Naade for hans Øine.
31Vær ikke nidkjær over en Voldsmand, og udvælg ikke (nogen) af alle hans Veie.
8Lad Forfængelighed og Løgns Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, (men) uddeel til mig mit beskikkede Brød.
26Han begjærer saare den ganske Dag, men en Retfærdig skal give og ikke holde tilbage.
27Hvo, som giver den Arme, (han skal) ikke (have) Mangel, men (over) den, som skjuler sine Øine, (skulle være) mange Forbandelser.
15han æder ikke paa Bjergene, og opløfter ikke sine Øine til Israels Huses (stygge) Afguder, besmitter ikke sin Næstes Hustru,
25Og I skulle ikke af en Fremmeds Haand offre eders Guds Brød af noget af disse; thi deres Fordærvelse er paa dem, der er Lyde paa dem, de skulle ikke blive behagelige for eder.
17Lad din Fod sjelden komme til din Næstes Huus, at han ei maaskee skal blive kjed af dig og hade dig.
17Thi de æde Ugudeligheds Brød, og drikke Fortrædeligheds Viin.
25En Retfærdig æder, indtil hans Sjæl bliver mæt, men de Ugudeliges Bug skal fattes.
9Vee den, som er gjerrig med en ond Gjerrighed for sit Huus, at han kan sætte sin Rede i det Høie, for at redde sig fra Ulykkens Vold!
20saa at hans Liv væmmes ved Brød, og hans Sjæl ved nydelig Mad.
12at du ikke skal æde og blive mæt, og bygge gode Huse og boe deri,
20Vær ikke iblandt Viindrankere, iblandt Kjødfraadsere for sig.
7Du gav ikke den Trætte Vand at drikke, og negtede en Hungrig Brød.
22Og I skulle gjøre, saasom jeg gjorde; I skulle ikke skjule Skjægget over Munden, og ikke æde Folks Brød.
17Falskheds Brød smager en Mand vel, men siden bliver hans Mund fuld af Gruus.
8Og du skal ikke tage Gave; thi Gaven kan forblinde de Seende og forvende de Retfærdiges Sager.
7(Hvert af) deres Øine staaer ud for Fedme, (deres) Hjertes Tanker faae Fremgang.
54Den Mand, som var øm hos dig og saare kræsen, han skal misunde sin Broder og Hustru i sin Arm, eller sine Sønner, som blive tilovers, det, som han skal lade tilovers,
3Du skal ikke æde Noget, som er vederstyggeligt.
16Lader derfor eders Gode ikke blive bespottet.
19Samler eder ikke Liggendefæ paa Jorden, hvor Møl og Rust fordærve, og hvor Tyve igjennembryde og stjæle.
3Og du skal ikke besmykke den Ringe i hans Trætte.
2Hvi veie I Penge der, hvor ikke er Brød, og eders Arbeide der, hvor I ikke kunne mættes? hører mig nøie og æder det Gode, saa skal eders Sjæl forlyste sig med det Fede.