Ordspråkene 25:5
Borttag en Ugudelig fra Kongens Ansigt, saa skal hans Throne stadfæstes ved Retfærdighed.
Borttag en Ugudelig fra Kongens Ansigt, saa skal hans Throne stadfæstes ved Retfærdighed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12Det er en Vederstyggelighed for Konger at gjøre Ugudelighed, thi ved Retfærdighed befæstes Thronen.
13Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed, og den, som taler oprigtige Ting, skal (hver af dem) elske.
4Borttag Skummet fra Sølvet, saa faaer Guldsmeden et Kar ud (deraf).
23dem, som for Gaves Skyld dømme en Ugudelig at have Ret, og bortvende de Retfærdiges Ret fra (hver af dem)!
6Ær dig ikke selv for Kongens Ansigt, og staa ikke i de Mægtiges Sted.
22Men de Ugudelige skulle udryddes af Landet, og de Troløse udslettes deraf.
30En Retfærdig skal ikke rokkes evindelig, men de Ugudelige skulle ikke boe i Landet.
31En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.
14En Konge, som dømmer de Ringe troligen, hans Throne skal stadfæstes evindelig.
8En Konge, som sidder paa Domstolen, adspreder alle Onde med sine Øine.
7Han unddrager ikke sine Øine fra en Retfærdig, men (sætter ham) med Konger paa Thronen; der sætter han dem evindeligen, og de skulle ophøies.
5Derfor skulle de Ugudelige ikke bestaae i Dommen, ei heller Syndere i de Retfærdiges Menighed.
20Skulde den skadelige Throne have Samqvem med dig, den, som gjør Møie over det, som skikket er?
15Lur ikke, du Ugudelige! paa en Retfærdigs Bolig, forstyr ikke hans Leie.
10Og (det er) endnu et Lidet, saa er den Ugudelige ikke mere, og naar du giver Agt paa hans Sted, da skal han ikke (findes).
7De Ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere (mere til), men de Retfærdiges Huus skal bestaae.
9Herren skal dømme Folkene; døm mig, Herre! efter min Retfærdighed og efter min Fuldkommenhed, (som er) hos mig.
26En viis Konge adspreder de Ugudelige, og lader føre Hjulet over dem.
5Og der skal beredes en Throne ved Miskundheden, og En skal sidde derpaa i Sandhed i Davids Paulun, som skal dømme, og som søger efter Ret og haster efter Retfærdighed.
27En uretfærdig Mand er de Retfærdige en Vederstyggelighed, og den, som er oprigtig paa Veien, er en Ugudelig en Vederstyggelighed.
5Det er ikke godt at ansee en Ugudeligs Person til at bøie en Retfærdig i Dommen.
14(da,) dersom der er Uretfærdighed i din Haand, da kast den langt bort, og lad ikke boe Uret i dine Pauluner.
1Naar der er Trætte imellem Mænd, og de komme frem for Retten, at de skulle dømme dem, da skulle de dømme den Retfærdige at være retfærdig, og dømme den Ugudelige at være ugudelig.
3Thi Ugudeligheds Spiir skal ikke hvile over de Retfærdiges Lod, paa det de Retfærdige ikke skulle udrække deres Hænder til Uretfærdighed.
4En Konge stadfæster Landet ved Ret, men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
7Du skal holde dig langt fra falsk Sag, og du skal ikke ihjelslaae den Uskyldige og Retfærdige; thi jeg dømmer ikke den Ugudelige at have Ret.
5Den Fuldkomnes Retfærdighed skal gjøre hans Vei ret, men en Ugudelig skal falde ved sin Ugudelighed.
25Men gjøre I alligevel ilde, da skulle baade I og eders Konge omkomme.
4Herre! du skal (tidlig) om Morgenen høre min Røst; jeg vil beskikke mig (tidlig) om Morgenen for dig og vare (flittig) paa.
5Thi du er ikke en Gud, som haver Lyst til Ugudelighed; den Onde skal ikke boe hos dig.
7De Ugudeliges Ødelæggelse skal forfærde dem; thi de vægrede sig ved at gjøre Ret.
3Et Menneske skal ikke befæstes ved Ugudelighed, men de Retfærdiges Rod skal ikke rokkes.
28Miskundhed og Sandhed skulle bevare en Konge, og han understøtter sin Throne ved Miskundhed.
6Retfærdighed skal bevare den, som (vandrer) fuldkommeligen paa Veien, men Ugudelighed skal omkaste (den, som gjør) Synd.
2Naar Retfærdige blive mange, skal Folket glædes, men naar en Ugudelig hersker, skal Folket sukke.
19De Onde nedbøie sig for de Godes Ansigt, og de Ugudelige ved den Retfærdiges Porte.
12En Retfærdig faaer Forstand af en Ugudeligs Huus, naar (Gud) omkaster de Ugudelige til Ulykke.
6Dine Pile ere skjærpede, — Folk skulle falde under dig — (de skulle fare) i Kongens Fjenders Hjerte.
5Der er en Ulykke til, som jeg saae under Solen, som en Forseelse, der udkommer fra en Regents Ansigt:
25Ligesom en Hvirvelvind farer over, (saa er) og en Ugudelig ikke (mere), men en Retfærdig har en evig Grundvold.
32En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.
34Retfærdighed ophøier et Folk, men Synd er en gruelig Ting iblandt Folk.
35Kongens Velbehagelighed er til en klog Tjener, men hans Grumhed er (over) den, som beskjæmmer.
17Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
15Sønderbryd de Ugudeliges Arm og (anlangende) den Onde, randsag hans Ugudelighed, (indtil) du ikke finder den (mere).
5De Retfærdiges Tanker ere Ret, (men) de Ugudeliges Raadslag ere Svig.
27Vig fra Ondt og gjør Godt, og bo evindelig.
45Men Kong Salomo er velsignet, og Davids Throne skal være stadfæstet for Herrens Ansigt indtil evig (Tid).
5Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.
3Drag mig ikke hen med de Ugudelige og med dem, som gjøre Uret, som tale Fred med deres Næste, enddog der er Ondt i deres Hjerte.