Ordspråkene 28:4

Original Norsk Bibel 1866

De, som forlade Loven, rose en Ugudelig, men de, som bevare Loven, blande sig med dem (i Strid).

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ef 5:11 : 11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gjerninger, men overbeviser dem heller.
  • Matt 3:7 : 7 Men der han saae mange Pharisæer og Sadducæer komme til sin Daab, sagde han til dem: I Øgleunger! hvo viste eder at flye fra den tilkommende Vrede?
  • Rom 1:32 : 32 hvilke, enddog de kjende Guds retfærdige Dom, — at de, som gjøre saadanne Ting, ere skyldige at døe — dog ikke alene gjøre det, men have endog Velbehag i dem, som det gjøre.
  • 1 Kong 18:18 : 18 Da sagde han: Jeg forstyrrer ikke Israel, men du og din Faders Huus, idet I forlode Herrens Bud, og du vandrede efter Baalim.
  • Matt 14:4 : 4 Thi Johannes sagde til ham: Det er dig ikke tilladt at have hende.
  • Sal 10:3 : 3 Thi den Ugudelige roser sig af sin Sjæls Begjæring, og den Gjerrige velsigner sig, (skjøndt) han foragter Herren.
  • Sal 49:18 : 18 Thi han skal slet Intet tage (med sig), naar han døer; hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
  • 1 Kong 18:21 : 21 Da gik Elias frem til alt Folket og sagde: Hvorlænge halte I paa begge Siderne? dersom Herren er Gud, da vandrer efter ham, men dersom Baal er (Gud, da) vandrer efter ham; men Folket svarede ham ikke et Ord.
  • 1 Kong 20:41-42 : 41 Da skyndte han sig og tog Klædet bort fra sine Øine, og Israels Konge kjendte ham, at han var af Propheterne. 42 Og han sagde til ham: Saa sagde Herren: Fordi du lod den Mand, den jeg (har sat) i Band, af din Haand, da skal din Sjæl være istedetfor hans Sjæl, og dit Folk istedetfor hans Folk.
  • 1 Kong 21:19-20 : 19 Og du skal tale til ham og sige: Saaledes sagde Herren: Har du baade ihjelslaget, og tilmed indtaget en Eiendom? fremdeles skal du tale til ham og sige: Saa siger Herren: Paa det Sted, hvor Hundene slikkede Naboths Blod, skulle Hundene slikke dit Blod, (ja) ogsaa dit. 20 Og Achab sagde til Elias: Har du fundet mig, min Fjende? og han sagde: Jeg har fundet (dig), fordi at du har solgt dig selv til at gjøre det Onde for Herrens Øine.
  • 1 Kong 22:19-28 : 19 Og han sagde: Hør derfor Herrens Ord: Jeg saae Herren sidde paa sin Throne, og al Himmelens Hær staaende hos ham ved hans høire og ved hans venstre Side. 20 Og Herren sagde: Hvo vil overtale Achab, at han skal drage op og falde ved Ramoth i Gilead? og den (Ene) sagde saa, og den (Anden) sagde saa. 21 Da gik en Aand ud og stod for Herrens Ansigt og sagde: Jeg, jeg vil overtale ham; og Herren sagde til ham: Hvormed? 22 Og han sagde: Jeg vil udgaae og være en løgnagtig Aand i alle hans Propheters Mund; og han sagde: Du skal overtale (ham) og ogsaa formaae det; gak ud og gjør saa. 23 Og nu, see, Herren har givet en løgnagtig Aand i alle disse dine Propheters Mund; men Herren har talet Ondt over dig. 24 Da gik Zedekias, Kenaanas Søn, frem og slog Michæas paa Kindbenet og sagde: Hvor er den (Vei, paa hvilken) Herrens Aand er gaaen over fra mig til at tale med dig? 25 Og Michæas sagde: See, du skal see det paa den samme Dag, naar du gaaer ind fra et Kammer til det andet for at skjule dig. 26 Da sagde Israels Konge: Tag Michæas og før ham tilbage til Amon, Stabens Fyrste, og til Joas, Kongens Søn. 27 Og du skal sige: Saa siger Kongen: Sætter denne i Fængsels Huus og bespiser ham med Trængsels Brød og Trængsels Vand, indtil jeg kommer med Fred. 28 Og Michæas sagde: Dersom du kommer (tilbage) med Fred, da haver ikke Herren talet ved mig; og han sagde: Hører, I Folk allesammen!
  • 2 Kong 3:13-14 : 13 Da sagde Elisa til Israels Konge: Hvad haver jeg med dig at gjøre? gak til din Faders Propheter og til din Moders Propheter; og Israels Konge sagde til ham: (Ak) nei! thi Herren haver kaldet disse tre Konger at give dem i Moabs Haand. 14 Og Elisa sagde: (Saa vist som) den Herre Zebaoth lever, for hvis Ansigt jeg staaer, dersom jeg ikke ansaae Josaphats, Judæ Konges, Person, da vilde jeg ikke see om til dig eller ansee dig.
  • Neh 5:7-9 : 7 Og mit Hjerte beknyttedes udi mig, at jeg trættedes med de Ypperste og Forstanderne og sagde til dem: Ville I lægge et Paalæg, den Ene paa den Anden? og jeg førte en stor Forsamling mod dem. 8 Og jeg sagde til dem: Vi, vi have gjenkjøbt vore Brødre, Jøderne, de, som vare solgte til Hedningerne, efter vor Formue, og I, I ville ogsaa sælge eders Brødre, eller skulle de sælges til os? da taug de og fandt intet Svar (derpaa). 9 Fremdeles sagde jeg: Det er ikke en god Ting, som I gjøre; skulde I ikke vandre i vor Guds Frygt for Hedningernes, vore Fjenders, Forsmædelsers Skyld? 10 Og jeg, mine Brødre og mine Tjenere, tage vi og Penge og Korn af dem? lader os dog lade dette Paalæg fare! 11 Kjære, giver dem igjen paa denne Dag deres Agre, deres Viingaarde, deres Oliegaarde og deres Huse og den hundrede Part af Pengene og af Kornet, Mosten og Olien, som I kræve af dem. 12 Da sagde de: Vi ville give det igjen og Intet kræve af dem, saaledes ville vi gjøre, ligesom du haver sagt; og jeg kaldte ad Præsterne og tog en Ed af dem, at de skulde gjøre efter dette Ord. 13 Jeg udrystede ogsaa min Kjortelflig og sagde: Saaledes udryste Gud hver Mand fra sit Huus og fra sit Arbeide, som ikke holder dette Ord, og han blive saa udrystet og tom! og den ganske Forsamling sagde: Amen! og de lovede Herren, og Folket gjorde efter dette Ord.
  • Neh 13:8-9 : 8 Og det gjorde mig meget ondt, og jeg kastede alle Redskaber af Tobias Huus hen udenfor af Kammeret. 9 Og jeg sagde (det); saa rensede de Kammerne, og jeg indførte igjen derhen Guds Huses Kar, Madofferet og Viraken. 10 Og jeg fik at vide, at Leviternes Dele bleve (dem) ikke givne, saa at Leviterne og Sangerne, som gjorde Gjerningen, vare bortflyede, hver til sin Ager. 11 Da trættede jeg med Forstanderne og sagde: Hvorfor forlade vi Guds Huus? og jeg samlede dem og beskikkede dem paa deres Sted.
  • Neh 13:15 : 15 I de samme Dage saae jeg i Juda dem, som traadte Perser om Sabbaten og indførte Neg og lagde dem paa Asener, ja og Viindruer og Figen og allehaande Byrde, og førte til Jerusalem paa Sabbatens Dag; og jeg vidnede (imod dem) paa den Dag, de solgte Spise.
  • Neh 13:17-20 : 17 Da trættede jeg med de Ypperste i Juda og sagde til dem: Hvad er dette for en ond Ting, som I gjøre, og vanhellige Sabbatens Dag? 18 Gjorde ei eders Fædre saa, og vor Gud førte al den Ulykke over os og over denne Stad? og I lægge (mere) til den (grumme) Vrede over Israel ved at vanhellige Sabbaten. 19 Og det skede, der Portene i Jerusalem gave Skygge før Sabbaten, da sagde jeg (det), saa bleve Portene lukkede, og jeg befoel, at de skulde ikke oplade dem indtil efter Sabbaten, og jeg beskikkede (nogle) af mine Tjenere ved Portene, at ingen Byrde skulde komme ind paa Sabbatens Dag. 20 Da bleve Kræmmerne og de, som solgte allehaande Varer, om Natten udenfor Jerusalem, een Gang eller to.
  • Neh 13:23-26 : 23 Jeg saae ogsaa i de samme Dage, at Jøderne lode asdoditiske, ammonitiske, moabitiske Hustruer boe (hos sig). 24 Og deres Børn talede Halvdelen Asdoditisk, og de forstode ikke at tale Jødisk, men (de talede) efter hvert Folks Tungemaal. 25 Og jeg trættede med dem og bandte dem, og slog (nogle) Mænd af dem og rev (Haar) af dem, og jeg tog en Ed af dem ved Gud, (sigende:) I skulle ikke give eders Døttre til deres Sønner, og ei tage af deres Døttre til eders Sønner eller til eder. 26 Haver ikke Salomo, Israels Konge, syndet i disse Ting? enddog der var ikke en Konge som han iblandt de mange Hedninger, og han var sin Gud kjær, og Gud satte ham til Konge over al Israel; dog kom de fremmede Qvinder ham til at synde.
  • Neh 13:28 : 28 Og (en) af Jojadas, Eljasibs, den Ypperstepræsts, Søns, Sønner (var bleven) Saneballats, den Horoniters, Svoger; derfor drev jeg ham fra mig.
  • Jer 5:30 : 30 En forskrækkelig og gruelig Ting skeer i Landet:
  • 1 Sam 15:14-24 : 14 Men Samuel svarede: Hvad er denne for en Røst af smaat Qvæg for mine Øren, og en Røst af stort Qvæg, som jeg hører? 15 Da sagde Saul: De have ført dem fra de Amalekiter, idet Folket sparede det, som godt var af smaat Qvæg og af stort Qvæg, for at offre til Herren din Gud; men det Øvrige have vi ødelagt. 16 Da sagde Samuel til Saul: Lad være, saa vil jeg give dig tilkjende, hvad Herren har talet til mig inat; og han sagde til ham: Tal! 17 Og Samuel sagde: Er det ikke saa? der du var liden i dine Øine, blev du Israels Stammers Hoved, og Herren salvede dig til en Konge over Israel? 18 Og Herren sendte dig paa Veien og sagde: Drag hen, ødelæg de Syndere, de Amalekiter, og strid imod dem, indtil I faae gjort Ende paa dem. 19 Og hvorfor adlød du ikke Herrens Røst? men du ilede til Rov og gjorde det Onde for Herrens Øine. 20 Da sagde Saul til Samuel: Jeg adlød dog Herrens Røst og gik paa den Vei, paa hvilken Herren sendte mig; og jeg førte Agag, de Amalekiters Konge, hid og ødelagde Amalekiterne. 21 Men Folket tog af Rovet smaat Qvæg og stort Qvæg, det Ypperste af det, som var sat i Band, for at offre til Herren din Gud i Gilgal. 22 Men Samuel sagde: Mon Herren har saaledes Behagelighed i Brændoffere og Slagtoffere, som i at man adlyder Herrens Røst? see, at adlyde er bedre end Offer, at give Agt (bedre) end Fedmen af Vædere. 23 Thi Gjenstridighed er en Trolddoms Synd, og at blive ved (deri) er Uretfærdighed og Afgudsdyrkelse; efterdi du har forkastet Herrens Ord, da har han og forkastet dig, at (du skal) ikke være Konge. 24 Da sagde Saul til Samuel: Jeg har syndet, at jeg har overtraadt Herrens Befaling og dine Ord; thi jeg frygtede for Folket og adlød deres Røst.
  • 1 Sam 22:14-15 : 14 Og Achimelech svarede Kongen og sagde: Hvilken er og iblandt alle dine Tjenere trofast som David, og (han er) Kongens Svoger og er gaaen hen i din Lydighed, og er æret i dit Huus? 15 Har jeg begyndt idag at adspørge Gud for ham? det være langt fra mig! Kongen lægge ikke den Sag paa sin Tjener (eller) paa min Faders ganske Huus, thi din Tjener vidste Intet af alt dette, hverken Lidet eller Stort.
  • 1 Sam 23:19-21 : 19 Da droge de Siphiter op til Saul til Gibea og sagde: Har ikke David skjult sig hos os i Befæstningerne i Skoven paa Hachilæ Høi, som ligger ved den høire Side af Ørken? 20 Saa kom nu ned, o Konge! efter al dit Hjertes Begjæring til at komme ned; saa (bør det) os at overantvorde ham i Kongens Haand. 21 Da sagde Saul: Velsignede være I for Herren, at I ynkes over mig.
  • Apg 12:22 : 22 Men Folket raabte til ham: Det er Guds Røst og ikke et Menneskes.
  • Apg 15:2 : 2 Da der nu opstod en heftig Strid, og Paulus og Barnabas havde en ikke ringe Trætte med dem, saa besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle Andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlerne og de Ældste angaaende dette Spørgsmaal.
  • Apg 19:9 : 9 Og der Nogle vare forhærdede og vantroe, og talede ilde om denne Lære for Mængden, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem, og talede dagligen i en Mands Skole, (som hedte) Tyrannus.
  • Apg 24:2-4 : 2 Men der han var fremkaldet, begyndte Tertullus at anklage ham og sagde: 3 At vi ved dig nyde megen Fred, og at mange ypperlige Foranstaltninger til dette Folks Bedste skee ved din Omsorg, det erkjende vi, mægtigste Felix! altid og alle vegne med al Taksigelse. 4 Men paa det jeg ikke skal opholde dig længe, beder jeg, at du vil formedelst din Mildhed høre os korteligen.
  • Gal 2:3-6 : 3 Men end ikke Titus, som var med mig, endskjøndt han var en Græker, blev tvungen til at omskjæres. 4 Men (det skede) for de falske Brødres Skyld, som havde indsneget sig, hvilke listigen vare komne ind for at bespeide vor Frihed, som vi have i Christo Jesu, paa det de kunde gjøre os til Trælle; 5 for hvilke vi ikke noget Øieblik vege med Underdanighed, paa det at Evangelii Sandhed maatte blive varig hos eder. 6 Men de, som ansaaes for at være Noget, — hvor Meget de vare, vedkommer mig ikke; Gud seer ikke paa Menneskens Person — ja de Anseede lagde Intet til min Lærdom.
  • Matt 3:15 : 15 Men Jesus svarede og sagde til ham: Tilsted det nu; thi saaledes bør det os at fuldkomme al Retfærdighed. Da tilstedte han ham.
  • 1 Tess 2:2 : 2 men forud mishandlede og forhaanede, som I vide, i Philippi, vare vi (alligevel) frimodige i vor Gud til at tale Guds Evangelium hos eder under megen Kamp.
  • 1 Joh 4:5 : 5 De ere af Verden, derfor tale de af Verden, og Verden hører dem.
  • Jud 1:3 : 3 I Elskelige! idet jeg anvender al Flid paa at skrive eder til om den fælles Frelse, fandt jeg det fornødent at skrive til eder med Formaning om at stride for den Tro, som eengang er overantvordet de Hellige.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Ordsp 28:5-10
    6 vers
    78%

    5Onde Folk forstaae ikke Ret, men de, som søge Herren, forstaae Alting.

    6Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.

    7Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn, men den, som føder Fraadsere, beskjæmmer sin Fader.

    8Hvo, som formerer sit Gods med Aager og Overgift, samler det til at skjenkes de Ringe.

    9Hvo, som bortvender sit Øre fra at høre Loven, hans Bøn er ogsaa en Vederstyggelighed.

    10Hvo, som forvilder de Oprigtige paa en ond Vei, han skal falde i sin Grav, men de Fuldkomne skulle arve Godt.

  • Ordsp 28:3
    73%

    3En arm Mand, som dog fortrænger de Ringe, er som en Regn, der nedslaaer (Kornet), saa (der bliver) ingen Spise (igjen).

  • Jer 5:28
    73%

    28De ere blevne fede (og) glindse, de overgik ogsaa en Onds Handeler; de udførte ingen Sag, (ja ikke) den Faderløses Sag, og havde (dog) Lykke, og de skaffede ikke de Fattige Ret.

  • Hab 1:4
    72%

    4Derfor er Loven svækket, og Dommen udkommer ikke evindeligen; thi den Ugudelige omgiver den Retfærdige, derfor udkommer forvendt Dom.

  • Ordsp 17:15
    72%

    15Den, som siger en Ugudelig at være retfærdig, og den, som siger en Retfærdig at være ugudelig, de ere ogsaa Herren begge en Vederstyggelighed.

  • Jes 5:23
    72%

    23dem, som for Gaves Skyld dømme en Ugudelig at have Ret, og bortvende de Retfærdiges Ret fra (hver af dem)!

  • Ordsp 24:24-25
    2 vers
    72%

    24Hvo, som siger til en Ugudelig: Du er retfærdig, ham skulle Folkene forbande, Folkene skulle blive (saare) vrede paa ham.

    25Men dem, som straffe (ham), skal det være lifligt, og der skal komme en god Velsignelse over dem.

  • Ordsp 21:7
    72%

    7De Ugudeliges Ødelæggelse skal forfærde dem; thi de vægrede sig ved at gjøre Ret.

  • Ordsp 2:13-14
    2 vers
    72%

    13(fra dem,) som forlade Rettens Stier, for at gaae paa Mørkheds Veie,

    14dem, som glæde sig ved at gjøre Ondt, som fryde sig i det Ondes forvendte Ting,

  • Ordsp 4:2
    72%

    2Thi jeg haver givet eder en god Lærdom; forlader ikke min Lov.

  • Ordsp 29:6-7
    2 vers
    71%

    6I en ond Mands Overtrædelse er en Snare, men en Retfærdig skal fryde sig og glædes.

    7En Retfærdig kjender de Ringes Sag; en Ugudelig forstaaer sig ikke paa Kundskab.

  • 5 Mos 25:1
    71%

    1Naar der er Trætte imellem Mænd, og de komme frem for Retten, at de skulle dømme dem, da skulle de dømme den Retfærdige at være retfærdig, og dømme den Ugudelige at være ugudelig.

  • Amos 5:7
    71%

    7I, som omvende Ret til Malurt, og lade Retfærdighed ligge paa Jorden.

  • Ordsp 13:6
    71%

    6Retfærdighed skal bevare den, som (vandrer) fuldkommeligen paa Veien, men Ugudelighed skal omkaste (den, som gjør) Synd.

  • Ordsp 28:28
    71%

    28Naar Ugudelige opkomme, maa et Menneske skjule sig, men naar de omkomme, skulle de Retfærdige blive mange.

  • Ordsp 13:14-15
    2 vers
    71%

    14Den Vises Lærdom er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.

    15En god Forstand skal give Naade, men de Troløses Vei er haard.

  • Ordsp 29:18
    71%

    18Naar der ikke ere Syner, bliver et Folk blottet, men den, som bevarer Loven, han er salig.

  • Job 34:8
    71%

    8og vandrer i Selskab med dem, som gjøre Uret, og gaaer med ugudelige Folk?

  • Amos 5:10
    70%

    10De hade den, som straffer (dem) i Porten, og have Vederstyggelighed til den, som taler fuldkommeligen.

  • Ordsp 29:27
    70%

    27En uretfærdig Mand er de Retfærdige en Vederstyggelighed, og den, som er oprigtig paa Veien, er en Ugudelig en Vederstyggelighed.

  • Sal 15:4
    70%

    4den, for hvis Øine den Forskudte er foragtelig, men som ærer dem, der frygte Herren; den, som haver svoret (sig) til Skade, og vil (dog) ikke forandre det;

  • Ordsp 14:2
    70%

    2Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren, men den, som afviger i sine Veie, foragter ham.

  • Ordsp 14:19
    70%

    19De Onde nedbøie sig for de Godes Ansigt, og de Ugudelige ved den Retfærdiges Porte.

  • Sal 119:150
    70%

    150De nærmede sig, som efterjage (skalkagtige) Anslag, de vare langt borte fra din Lov.

  • Ordsp 4:14
    70%

    14Kom ikke paa de Ugudeliges Sti, og gak ikke frem paa de Ondes Vei.

  • Sal 37:32
    70%

    32En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.

  • Ordsp 14:31
    70%

    31Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.

  • Jes 29:21
    70%

    21som holde et Menneske for en Synder for Ordets Skyld, og stille Snarer for den, som straffer i Porten, og fordrive den Retfærdige i det Øde.

  • Ordsp 28:12
    70%

    12Naar Retfærdige fryde sig, (da er der) stor Ære, men naar Ugudelige opstaae, skal man lede efter Folk.

  • Ordsp 10:17
    70%

    17At bevare Tugt er Vei til Livet, men den, som forlader Straffen, forvilder sig.

  • Ordsp 21:12
    70%

    12En Retfærdig faaer Forstand af en Ugudeligs Huus, naar (Gud) omkaster de Ugudelige til Ulykke.

  • Ordsp 19:28
    70%

    28Et Belials Vidne spotter Retten, og de Ugudeliges Mund opsluger Uret.

  • Ordsp 4:19
    70%

    19De Ugudeliges Vei er som Mørkheden (selv), de vide ikke, hvorpaa de støde an.

  • Ordsp 18:5
    70%

    5Det er ikke godt at ansee en Ugudeligs Person til at bøie en Retfærdig i Dommen.

  • Sal 28:4
    70%

    4Giv dem efter deres Gjerning og efter deres Idrætters Ondskab; giv dem efter deres Hænders Gjerning, betal dem, hvad de have fortjent.

  • Ordsp 28:1
    70%

    1De Ugudelige flye, skjøndt der er Ingen, som forfølger (dem), men den Retfærdige skal være tryg som en ung Løve.

  • Ordsp 11:20
    69%

    20De Vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren, men de, som (vandre) fuldkommelig paa Veien, ere hans Velbehagelighed.

  • Sal 89:30
    69%

    30Og jeg vil sætte hans Sæd altid, og hans Throne (saa længe) som Himmelens Dage (vare).

  • Ordsp 29:16
    69%

    16Naar Ugudelige blive mange, bliver Overtrædelse megen, men Retfærdige skulle see paa deres Fald.

  • Jer 5:4
    69%

    4Men jeg, jeg sagde: Sandeligen, disse ere de Ringe, de handle daarligen; thi de kjende ikke Herrens Vei, deres Guds Ret.

  • Sal 14:4
    69%

    4Kjende de det ikke, alle de, som gjøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kalde ikke paa Herren.