Ordspråkene 30:11
(Der er) en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
(Der er) en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16Forbandet være den, som ringeagter sin Fader eller sin Moder; og alt Folket skal sige: Amen!
20Hvo, som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lygte skal udslukkes i tykt Mørke.
21Den Arv, som man først haster meget efter, den skal ikke velsignes paa det Sidste.
17Og hvo, som bander sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes.
9Thi hvosomhelst, der bander sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes; han bandede sin Fader eller sin Moder, hans Blod være over ham.
4Thi Gud haver budet, sigende: Ær Fader og Moder, og: Hvo, som bander Fader eller Moder, skal visselig døe.
5Men I sige: Hvo, som siger til Fader eller Moder: Det er en Gave (til Templet) det, som du af mig skulde være hjulpen med, han maa ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder.
6Og I have tilintetgjort Guds Bud for eders Skiks Skyld.
26Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.
10Thi Moses haver sagt: Ær din Fader og din Moder; og: Hvo, som bander Fader eller Moder, skal visseligen døe.
11Men I sige: Naar Nogen siger til Fader eller Moder: Det, som du af mig skulde være hjulpen med, (er en) Corban, det er, en Gave (til Templet),
12saa tilstede I ham ikke ydermere at gjøre sin Fader eller sin Moder nogen (Hjælp).
17Et Øie, som spotter (sin) Fader og foragter at hænge ved (sin) Moder, det skulle Ravne udhakke ved Bækken, og Ørneunger skulle æde det.
12en Slægt, som er reen for sine (egne) Øine, og er (dog) ikke toet af sit Skarn,
13en Slægt, hvis Øine ere (heel) høie, og dens Øienlaage ere opløftede,
22Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
10Bagtal ikke en Tjener for hans Herre, at han ikke skal bande dig, og du skulde bære Skyld.
18Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,
9Med den velsigne vi Gud og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere gjorte efter Guds Lignelse.
10Af den samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at skee.
20Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
24Hvo, der berøver sin Fader eller sin Moder og siger: Det er ingen Overtrædelse, han er en fordærvelig Mands Staldbroder.
5Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.
6Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.
20En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
14Forbandet være den Dag, paa hvilken jeg blev født! den Dag, paa hvilken min Moder fødte mig, skal ikke vorde velsignet.
15Forbandet være den Mand, som førte min Fader Budskab og sagde: Dig er født et Drengebarn! hvilket glædede ham saare.
8Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
12(IV.) Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig.
6Thi Sønnen ringeagter Faderen, Datteren sætter sig op imod sin Moder, Sønnens Hustru imod sin Mands Moder; en Mands Fjender ere hans Huusfolk.
25En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.
13Da sagde hans Moder til ham: Din Forbandelse (komme) paa mig, min Søn! lyd dog min Røst og gak, hent mig (dem).
16Ær din Fader og din Moder, saasom Herren din Gud haver budet dig; paa det dine Dage maae forlænges, og at det maa gaae dig vel i Landet, som Herren din Gud giver dig.
15Og hvo, som slaaer sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes.
14deres Mund er fuld af Forbandelser og Beeskhed;
14Hans Fædres Misgjerning skal ihukommes for Herren, og hans Moders Synd ikke udslettes.
23Forbandet være den, som ligger hos sin Hustrues Moder; og alt Folket skal sige: Amen!
20Du sidder, du taler imod din Broder; du bagtaler din Moders Søn.
15Og du skal tale til Israels Børn og sige: Hvilkensomhelst, der bander sin Gud, den skal bære sin Synd.
4Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.
2Ær din Fader og Moder! — hvilket er det første Bud med Forjættelse, —
30Øretudere, Bagvaskere, Gudshadere, Voldsmænd, hovmodige, stortalende, kløgtige til Ondt, Forældre ulydige,
20Forbandet være den, som ligger hos sin Faders Hustru, naar han haver opslaget sin Faders Flige; og alt Folket skal sige: Amen!
10Vee den, som siger til en Fader: Hvorfor avler du? og til en Qvinde: Hvorfor føder du?
21I Fædre! opirrer ikke eders Børn, paa det de ikke skulle tabe Modet.
19ær din Fader og din Moder; og, du skal elske din Næste som dig selv.
9den, som siger til sin Fader og til sin Moder: Jeg saae ham ikke, og han kjendte ikke sine Brødre, og vidste ikke af sine Sønner, thi de have holdt din Tale og skulle bevare din Pagt;
14Og see, (om) han avlede en Søn, og denne saae alle sin Faders Synder, som han gjorde, og saae det, og gjorde ikke derefter, —