Ordspråkene 30:6
Læg Intet til hans Ord, at han skal ikke straffe dig, og du skal findes løgnagtig.
Læg Intet til hans Ord, at han skal ikke straffe dig, og du skal findes løgnagtig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2I skulle Intet lægge til det Ord, som jeg byder eder, og Intet tage derfra, at I maae bevare Herrens eders Guds Bud, som jeg haver budet eder.
10Bagtal ikke en Tjener for hans Herre, at han ikke skal bande dig, og du skulde bære Skyld.
6Thi (ligesom) hvor mange Drømme ere, (der ere) og Forfængeligheder, (saa) og i mange Ord; men frygt Gud.
5Alt Guds Ord er luttret; det er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
7Jeg haver bedet dig om tvende (Ting; dem) ville du ikke vægre mig, før jeg døer:
2Thi hvor megen Møie er, komme Drømme, og hvor mange Ord ere, (hører man) en Daares Røst.
6Din Mund dømmer dig at være ugudelig, og ikke jeg; og dine Læber svare mod dig.
21Læg ikke heller paa dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du skal ikke høre din Tjener bande dig.
4Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.
5Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
16(VIII.) Du skal ikke svare mod din Næste som et falskt Vidne.
28Bliv ikke uden Aarsag Vidne imod din Næste; thi skulde du besvige med dine Læber?
18Den, som skjuler Had, haver falske Læber, og den, som udfører (ondt) Rygte, er en Daare.
19Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.
18Thi jeg vidner for hver, som hører denne Bogs Propheties Ord: Dersom Nogen lægger Noget til disse Ting, da skal Gud lægge paa ham de Plager, som ere skrevne i denne Bog.
5Et trofast Vidne lyver ikke, men et falskt Vidne udblæser Løgn.
32I skulle holde alt det Ord, som jeg byder eder, at gjøre (derefter); du skal ikke lægge dertil, og ei tage derfra.
3Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.
6Ær dig ikke selv for Kongens Ansigt, og staa ikke i de Mægtiges Sted.
8Din Mundfuld, som du haver ædet, den skal du udspye, og du har spildt dine liflige Ord.
9Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
2Lad en Fremmed rose dig, og ikke din Mund, en Ubekjendt, og ikke dine Læber.
13Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?
3Skulde den Løgn komme Folk til at tie, og skulde du bespotte, og Ingen beskjæmme dig?
9Et falskt Vidne skal ikke holdes uskyldigt, og den, som udblæser Løgn, skal omkomme,
8See, I forlade eder paa løgnagtige Ord, som ikke gavne.
5Et falskt Vidne skal ikke holdes uskyldigt, og den, som udblæser Løgn, skal ikke undkomme.
1Du skal ikke antage falskt Rygte (om Nogen); du skal ikke tage din Haand i med den Ugudelige, at være et ubilligt Vidne.
7Det staaer en Daare ikke vel an at tale om ypperlige Ting, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
24at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.
17Vær ikke meget ugudelig, og vær ikke daarlig; hvorfor skulde du døe i Utide?
4Gud være sanddru, men hvert Menneske en Løgner, som skrevet staaer: At du maa befindes retfærdig i dine Ord og vinde, naar du dømmer.
2er du besnæret med din Munds Taler, er du fangen med din Munds Taler,
18Herre! lad mig ikke beskjæmmes, thi jeg kaldte paa dig; lad de Ugudelige beskjæmmes, lad dem tie i Graven.
7Ville I tale for Gud med Uret, og tale Svig for ham?
31Han skal ikke kunne forlade sig paa Forfængelighed, hvorved han er forført; thi Forfængelighed skal vorde hans Betaling.
25Hvor kraftige ere de Oprigtiges Taler! men hvad skal den Straf udrette, (som kommer) fra Eder?
20Og du skal ikke svare imod din Næste som et falskt Vidne.
25at du ei maaskee skulde lære hans Stier og faae en Snare til din Sjæl.
19Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig.
10paa det den, som det hører, ikke skal forhaane dig, og dit (onde) Rygte ikke kunne afvendes.
4En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.
6At arbeide paa (at samle) Liggendefæ med en falsk Tunge er en Forfængelighed, som bortblæses, hos dem, som søge Døden.
7(II.) Du skal ikke tage Herrens din Guds Navn forfængeligen; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængeligen.
32Haver du handlet daarligen, der du ophøiede dig, og haver du tænkt (Ondt, da læg) Haand paa Mund.
12Men for Alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden, eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nei være Nei, at I ikke skulle falde under Dommen.
3Hvad giver dig, eller hvad gavner dig en svigefuld Tunge?
13at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
27Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.
13Siger ikke: Vi have fundet Viisdommen; Gud haver bortdrevet ham, (og) ikke et Menneske.