Ordspråkene 5:17
Lad dem høre dig til, (ja) dig alene, og ikke de Fremmede med dig.
Lad dem høre dig til, (ja) dig alene, og ikke de Fremmede med dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18Din Kilde skal være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru.
19(Hun være dig) som en (meget) kjær Hind og en yndig Steengjed, lad hendes Bryster altid vederqvæge dig, vandre stedse omkring i hendes Kjærlighed.
20Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?
8Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,
9at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar;
10at de Fremmede ikke skulle maaskee mættes af din Formue, og alt dit smertelige (Arbeide) ikke skal være i en Ubekjendts Huus,
5at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
15Drik Vand af din egen Grøft, og flydende (Vand) midt af din egen Brønd.
16Lad dine Kilder udflyde her og der udenfor, (og) Vandbække paa Gaderne.
2men for Skjørlevnets Skyld have hver (Mand) sin egen Hustru, og hver (Hustru) have sin egen Mand.
19dem Landet blev givet alene, og der gik ikke (nogen) Fremmed igjennem midt iblandt dem.
21Lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar dem midt i dit Hjerte.
30Du skal trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Huus, men du skal ikke boe derudi; du skal plante en Viingaard, men du skal ikke gjøre den almindelig.
15min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
3Og du skal ikke gjøre Svogerskab med dem, du skal ikke give hans Søn din Datter, og hans Datter skal du ikke tage til din Søn.
24at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.
25Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.
16at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
17Lad din Fod sjelden komme til din Næstes Huus, at han ei maaskee skal blive kjed af dig og hade dig.
33dine Øine maatte see efter fremmede (Qvinder), og dit Hjerte tale forvendte Ting,
32(men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.
21Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
20Du skal og ikke ligge hos din Næstes Hustru, til at avle, til at blive ureen paa hende.
17Han skal ikke heller tage sig mange Hustruer, at hans Hjerte ikke skal afvige; han skal ikke heller samle sig saare meget Sølv og Guld.
12Thi dersom I vende tilbage og hænge ved disse øvrige Hedninger, (ja) disse, som ere tilovers hos eder, og I gjøre Svogerskab med dem, og I komme iblandt dem, og de iblandt eder,
18Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
25Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
4Men de skulle føies til dig og tage vare paa Forsamlingens Pauluns Varetægt, i al Paulunets Tjeneste; men en Fremmed skal ikke holde sig nær til eder.
6Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
25Lad dine Øine see ret frem, og lad dine Øienlaage vendes ret frem for dig.
45og desforuden af Gjæsternes Børn, de Fremmedes iblandt eder, af dem skulle I kjøbe, og af deres Slægt, som er hos eder, som de have avlet i eders Land; og de skulle være eder til Eiendom.
26Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.
13og en Mand ligger hos hende med Sæd, og det bliver skjult for hendes Mands Øine, og bliver dulgt, at hun er bleven ureen, og der er intet Vidne mod hende, og hun er ikke greben (derudi),
2Lad en Fremmed rose dig, og ikke din Mund, en Ubekjendt, og ikke dine Læber.
5Troer ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en Fyrste; vaer din Munds Døre for hende, som ligger i dit Skjød!
12Saa skulle I nu ikke give deres Sønner eders Døttre, og ikke tage deres Døttre til eders Sønner, og ikke søge deres Fred og deres Gode indtil evig (Tid), paa det I skulle blive stærke og æde det Gode i Landet, og indtage det til Eiendom for eders Børn indtil evig (Tid).
3Din Hustru (skal blive) som et frugtbart Viintræ paa Siderne af dit Huus, dine Børn som Olieqviste omkring dit Bord.
27Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han haver ingen Deel eller Arv med dig.
3Giv ikke Qvinderne din Formue, eller dine Veie til at nedslaae Konger.
6Tager Hustruer og avler Sønner og Døttre, og tager eders Sønner Hustruer og giver eders Døttre Mænd, og de skulle føde Sønner og Døttre; og formerer eder der, og I skulle ikke formindskes.
18Og du skal ikke bedrive Hor.
25at du ei maaskee skulde lære hans Stier og faae en Snare til din Sjæl.
9See til, du lever med en Hustru, som du elsker, alle din Forfængeligheds Livsdage, som (Gud) haver givet dig under Solen alle din Forfængeligheds Dage; thi det er din Deel i Livet og i dit Arbeide, som du arbeider under Solen.
13Tag hans Klædebon, som borgede for en Fremmed, og tag Pant af ham for en ubekjendt (Qvindes) Skyld.
10da maa min Hustru male med en Anden, og Andre bøie sig over hende.
20Men er du modvilligen undveget fra at være under din Mand, og om du er bleven ureen, og haver nogen Mand ligget hos dig foruden din Mand,
15at du skal ikke gjøre Pagt med nogen Indbygger i det Land; thi de kunde høre efter deres Guder og offre til deres Guder, og Nogen kunde indbyde dig, at du aad af hans Offer,
2Du skal ikke tage dig en Hustru, og du skal ikke have Sønner eller Døttre paa dette Sted.
12Forvar dig, at du ei gjør Pagt med nogen Indbygger i det Land, til hvilket du kommer, paa det han ikke skal blive til en Snare midt iblandt dig
21Bind dem stedse paa dit Hjerte, bind dem (tæt) om din Hals.