Verse 1

Halleluja! Jeg vil takke Herren af ganske Hjerte i de Oprigtiges hemmelige Raad og Menighed.

Referenced Verses

  • Sal 138:1 : 1 Davids (Psalme). Jeg vil takke dig af mit ganske Hjerte, jeg vil synge dig Psalmer for Guderne.
  • Sal 149:1 : 1 Halleluja! Synger Herren en ny Sang, hans Lov i de Helliges Menighed!
  • 1 Krøn 29:10-20 : 10 Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øine, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels, vor Faders, Gud, fra Evighed og til Evighed! 11 Dig, Herre, hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Seier og Ære til, thi Alt i Himmelen og paa Jorden, (ja) Riget er dit, Herre! og du er ophøiet over Alt til et Hoved. 12 Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regjerer over Alting, og Kraft og Vælde er i din Haand, og i din Haand (staaer) at gjøre det alt stort og stærkt. 13 Og nu, vor Gud! vi takke dig og love din Herligheds Navn. 14 Thi hvo er jeg, og hvo er mit Folk, at vi skulle formaae (med vor) Kraft at give frivilligen, som dette (gaaer)? thi det er alt af dig, og af din Haand have vi givet dig det. 15 Thi vi ere fremmede for dit Ansigt og Gjæster, som alle vore Fædre; vore Dage paa Jorden ere som en Skygge, og (her er) ingen Forhaabning. 16 Herre, vor Gud! al denne Hob, som vi have beredt til at bygge dig et Huus af til dit hellige Navn, den er af din Haand, og det er altsammen dit. 17 Og, min Gud! jeg veed, at du prøver Hjerter og haver Behagelighed til Oprigtigheder; (derfor) haver jeg i mit Hjertes Oprigtighed givet alle disse Ting frivilligen, og haver nu med Glæde seet dit Folk, som her fandtes, at det haver givet dig frivilligen. 18 Herre, Abrahams, Isaks og Israels, vore Fædres, Gud! bevar dette evindeligen i dit Folks Hjertes Tankers Digt, og bered deres Hjerte til dig. 19 Og giv min Søn Salomo et retskaffent Hjerte til at holde dine Bud, dine Vidnesbyrd og dine Skikke, og til at gjøre det alt og at bygge det Slot, som jeg haver beredt. 20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.
  • Sal 89:7 : 7 Thi hvo kan gjælde lige med Herren i den øverste Sky? (hvo) er Herren lig iblandt Guders Børn?
  • Sal 35:18 : 18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et stærkt Folk.
  • Sal 40:9-9 : 9 Jeg haver Lyst til at gjøre din Villie, min Gud! og din Lov er midt i mit Inderste. 10 Jeg bebuder Retfærdighed i en stor Forsamling; see, jeg vil ikke (lade) forhindre mine Læber; Herre! du veed det.
  • Sal 89:5 : 5 Jeg vil stadfæste din Sæd evindelig, og bygge din Throne fra Slægt til Slægt. Sela.
  • Sal 103:1 : 1 Davids (Psalme). Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som inden i mig er, (love) hans hellige Navn.
  • Sal 106:1 : 1 Halleluja! Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed (varer) evindelig.
  • Sal 106:48 : 48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! og alt Folket sige: Amen. Halleluja!
  • Sal 107:32 : 32 og ophøie ham i Folkets Forsamlings og rose ham der, hvor de Gamle sidde.
  • Sal 108:3 : 3 Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil aarle vaagne op.
  • Sal 109:30 : 30 Jeg vil saare takke Herren med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt Mange.
  • 2 Krøn 6:3-4 : 3 Og Kongen vendte sit Ansigt og velsignede al Israels Menighed, og al Israels Menighed stod. 4 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde:
  • 2 Krøn 20:26-28 : 26 Og paa den fjerde Dag forsamledes de i Lovs-Dalen, thi der lovede de Herren; deraf kaldte de samme Steds Navn Lovs-Dal indtil denne Dag. 27 Siden vendte sig hver Mand af Juda og Jerusalem tilbage, og Josaphat fremmest for dem, at drage tilbage til Jerusalem med Glæde; thi Herren havde glædet dem over deres Fjender. 28 Og de kom til Jerusalem med Psaltere og med Harper og med Basuner, til Herrens Huus.
  • Sal 9:1 : 1 Til Sangmesteren paa Muth-Labben; Davids Psalme.
  • Sal 22:25 : 25 Thi han haver ikke foragtet og ei havt en Vederstyggelighed til den Elendiges Elendighed, og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.