Salmenes bok 119:173
Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg haver udvalgt dine Befalinger.
Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg haver udvalgt dine Befalinger.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
73Dine Hænder have gjort mig og beredt mig; underviis mig, saa vil jeg lære dine Bud.
174Herre! jeg haver Begjærlighed til din Salighed, og din Lov er min (store) Lyst.
175Lad min Sjæl leve og love dig, og lad dine Rette hjælpe mig.
93Jeg vil i Evighed ikke forglemme dine Befalinger, thi du holdt mig i Live ved dem.
94Jeg hører dig til, frels mig, thi jeg søger dine Befalinger.
30Jeg udvalgte Sandheds Vei, jeg satte dine Rette for (mig).
40See, jeg havde Begjærlighed til dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed.
41Og, Herre! lad din megen Miskundhed komme over mig, din Frelse efter dit Ord.
159See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
10Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.
11Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
12Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
76Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
77Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min store Lyst.
10saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.
143Angest og Trængsel rammede mig, (men) dine Bud vare min store Lyst.
8Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).
172Min Tunge skal prise din Tale, thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
66Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.
33Herre! lær mig dine Skikkes Vei, og jeg vil bevare den indtil Enden.
34Underviis mig, saa vil jeg bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
35Gjør, at jeg fremgaaer paa dine Buds Sti, thi jeg haver Lyst dertil.
47Og jeg vil forlyste mig i dine Bud, hvilke jeg elsker.
48Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og tale om dine Skikke.
117Understøt mig, at jeg maa blive frelst, saa vil jeg altid forlyste mig i dine Skikke.
17Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.
27Lad mig forstaae dine Befalingers Vei, saa vil jeg tale om dine underlige Gjerninger.
23Men jeg (vil) stedse (blive) hos dig, du holder (mig) ved min høire Haand.
56Dette skede mig, fordi jeg holdt dine Befalinger.
26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
27at de kunne kjende, at dette er din Haand, at du, Herre! du gjorde det.
108Herre! lad dog min Munds frivillige (Offere) behage dig, og lær mig dine Domme.
109Mit Liv er altid i min Haand; dog haver jeg ikke glemt din Lov.
110De Ugudelige lagde en Strikke for mig; dog foer jeg ikke vild fra dine Befalinger.
133Befæst mine Trin i dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig.
134Forløs mig fra Menneskens Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
170Lad min (ydmyge) Begjæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord.
45Og jeg skal vandre paa det vide Rum, thi jeg søger dine Befalinger.
5Ak, at mine Veie maatte stadfæstes, at holde dine Skikke!
168Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd, thi alle mine Veie ere for dig.
15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
86Alle dine Bud ere Sandhed; de forfølge mig med Løgn; hjælp mig.
131Jeg oplod min Mund og higede (efter dit Ord), thi jeg haver Begjærlighed til dine Bud.
7Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
18Aabne mine Øine, at jeg maa see de underlige Ting af din Lov.
153See min Elendighed og udfri mig, thi jeg haver ikke glemt din Lov.
13Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.
15Jeg vil tale om dine Befalinger, og see til dine Stier.
13Thi jeg er Herren din Gud, som tager fat paa din høire Haand, som siger til dig: Frygt ikke, jeg, jeg hjælper dig.
8Jeg vil holde dine Skikke; forlad mig ikke saa saare.