Salmenes bok 12:5
dem, som sige: Ved vor Tunge ville vi faae Overhaand, vore Læber (staae) med os; hvo er vor Herre?
dem, som sige: Ved vor Tunge ville vi faae Overhaand, vore Læber (staae) med os; hvo er vor Herre?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12En mundkaad Mand skal ikke befæstes paa Jorden; en ond, fortrædelig Mand, ham skal man jage, indtil (han er ganske) fordreven.
15Men han frelser en Fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den Stærkes Haand.
16Thi der er Haab for den Ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
12Thi han skal frie en Fattig, som raaber, samt den Elendige, og som haver ingen Hjælper.
13Han skal spare den Ringe og Fattige, og frelse de Fattiges Sjæle.
10Nu vil jeg gjøre mig rede, siger Herren, nu vil jeg ophøie mig, nu vil jeg ophøies.
10Alle mine Been skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en Elendig fra den, som er ham for stærk, ja en Elendig og Fattig fra den, som ham røver.
7som opreiser en Ringe af Støv, som ophøier en Fattig af Skarnet,
12Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper.
15(Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
9Ved (Volds) Mangfoldighed komme de (Ugudelige) dem, som lide Vold, til at raabe; de skrige for de Stores Arm.
13Synger for Herren, lover Herren; thi han friede en Fattigs Sjæl af de Ondes Haand.
4Han skal skaffe de Elendige blandt Folket Ret, han skal frelse den Fattiges Børn og sønderstøde Voldsmanden.
8Oplad din Mund for den Stumme, for alle deres Sag, som skulle omkomme.
9Oplad din Mund, døm Retfærdighed og en Elendigs og Fattigs Sag.
3Skaffer en Ringe og Faderløs Ret, hjælper en Elendig og Arm til Retfærdighed.
4Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand.
4De lede de Fattige af Veien, de Elendige i Landet have skjult sig tillige.
28at han maa lade den Ringes Skrig komme over ham, og han maa høre de Elendiges Skrig.
11for at sætte de Fornedrede høit op, at de, som gaae i Sørgeklæder, skulle ved Frelse ophøies;
2til at afvende de Ringe fra (deres) Ret og bortrive de Elendiges Ret iblandt mit Folk, at Enkerne maae være deres Rov, og de kunne berøve de Faderløse.
17De Elendige og de Fattige lede efter Vand, og (der er) intet, deres Tunge forsmægtede af Tørst; jeg, Herren, jeg vil bønhøre dem, (jeg,) Israels Gud, jeg vil ikke forlade dem.
6I beskjæmme en Fattigs Raad; men Herren er hans Tilflugt.
12Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand! glem ikke de Elendige.
4Hører dette, I, som opsluge den Fattige, og (det) for at komme de Elendige i Landet til at høre op,
9Og han, han skal dømme Verden med Retfærdighed, han skal afsige Dom over Folkene med Oprigtighed.
30Og de Ringes Førstefødte skulle føde sig, og de Fattige ligge tryggeligen; men jeg vil døde din Rod med Hunger, og han skal ihjelslaae de Overblevne af dig.
18Lad de Ugudelige vende om til Helvede, (ja) alle Hedninger, som glemme Gud!
19Thi en Fattig skal ikke glemmes evindeligen, (eller) de Elendiges Forventelse fortabes altid.
19Og de Sagtmodige skulle faae mere Glæde i Herren, og de Fattige iblandt Menneskene fryde sig i Israels Hellige,
4Herren skal udrydde alle smigrende Læber, (ja) en Tunge, som taler store (Ord),
6da maa Fjenden forfølge min Sjæl og gribe den, og nedtræde mit Liv til Jorden, og lade min Ære boe i Støv. Sela.
24Derfor siger Herren, den Herre Zebaoth, den Mægtige i Israel: Vee! jeg maa trøste mig paa mine Modstandere og hevne mig paa mine Fjender.
16Hvo, som fortrykker en Ringe for at formere Sit, (og) hvo, som giver en Rig, (den skal) visseligen (komme) til Mangel.
16Hvo opstaaer med mig imod de Onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gjøre Uret?
23Thi Herren skal udføre deres Sag, og berøve deres Sjæl, som berøve dem.
14De Ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en Elendig og Fattig, at slagte dem, som ere oprigtige paa Veien.
13Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
6De saae til ham og løbe til (ham), og deres Ansigter bleve ikke beskjæmmede.
31Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.
2Den Ugudelige forfølger (grummelig) den Elendige af Hovmod; lad dem gribes i de Tanker, hvilke de tænkte.
18at skaffe den Faderløse og Ringe Ret, (at) man skal ikke ydermere blive ved (med Vold) at udstøde et Menneske af Landet.
13Hvo, som stopper sit Øre for den Ringes Raab, han, han skal og raabe og ikke bønhøres.
31Thi han staaer ved en Fattigs høire Haand, at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
6En Fod skal nedtræde den, (ja) den Elendiges Fødder, de Ringes Trin.
5Lad dem frydes og glædes i dig, alle, som søge dig, og lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storligen lovet!
21Lad den Ringe ikke vende beskjæmmet tilbage, lad en Elendig og Fattig love dit Navn.
1Davids Bøn. Herre! bøi dit Øre, bønhør mig, thi jeg er elendig og fattig.
3Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret