Salmenes bok 143:1
Davids Psalme. Herre! hør min Bøn, vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringer; bønhør mig for din Sandheds Skyld, for din Retfærdigheds Skyld.
Davids Psalme. Herre! hør min Bøn, vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringer; bønhør mig for din Sandheds Skyld, for din Retfærdigheds Skyld.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Davids Bøn. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend (dine) Øren til min Bøn, (som) ikke (skeer) med svigfulde Læber.
2Lad min Ret komme ud fra dit Ansigt, lad dine Øine beskue Oprigtighed.
1En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
2Herre! hør min Bøn, og lad mit Raab komme til dig.
1En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!
2Herre! hør paa min Røst, lad dine Øren mærke paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
6Herre! vend dit Øre til min Bøn, og giv Agt paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
1Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids Psalme.
1Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning.
2Gud! vend (dine) Øren til min Bøn, og skjul dig ikke for min (ydmyge) Begjæring.
2der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?
7Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.
1Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
1Til Sangmesteren paa Nechiloth; Davids Psalme.
2Herre! vend (dine) Øren til mine Ord, agt paa min Betænkning!
3Giv Agt paa mit Raabs Røst, min Konge og min Gud! thi til dig vil jeg bede.
1Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).
6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
9Viger fra mig, alle I, som gjøre Uret; thi Herren haver hørt min Graads Røst.
1En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter.
2Herre, min Saligheds Gud! jeg haver raabt om Dagen, (ja) om Natten for dig.
2Og gak ikke i Dom med din Tjener; thi Ingen, som lever, kan være retfærdigfor dig.
6Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.
1Davids (Psalme), som giver Underviisning; en Bøn; der han var i Hulen.
2Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
149Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter din Ret.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
2Herre! jeg troer paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.
13De, som sidde i Porten, snakke om mig, og (jeg er) deres Strængeleg, som drikke stærk Drik.
6Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
8De skulle gaae fra Kraft til Kraft, (hver af dem) skal sees hos Gud i Zion.
24Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
8Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.
1En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
170Lad min (ydmyge) Begjæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord.
1Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
11Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
15Ja, jeg er som en Mand, der ikke hører, og (som haver) intet Gjensvar i sin Mund.
1Jeg elsker Herren, fordi han vil høre min Røst, mine (ydmyge) Begjæringer.
12Tugter du Nogen med megen Straf for Misgjerning, da gjør du, at hans ønskelige (Skikkelse) hensmelter som et Møl; visseligen alle Mennesker ere Forfængelighed. Sela.
1Davids Bøn. Herre! bøi dit Øre, bønhør mig, thi jeg er elendig og fattig.
16Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ei heller det Dybe sluge mig; lad og ikke Hulen lukke sin Mund over mig.
17Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed.
8Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.
1Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge.
17Herrens Ansigt er imod dem, som gjøre Ondt, at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
8Saa skal Folkenes Forsamling omringe dig, og for dens Skyld kom igjen i det Høie!
28Men vend dit Ansigt til din Tjeners Bøn og til hans ydmyge Begjæring, Herre, min Gud! at høre paa det Raab og paa den Bøn, som din Tjener beder for dit Ansigt idag,
19Dog har Gud hørt, han gav Agt paa min Bøns Røst.