Salmenes bok 144:2
min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.
min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, Psalme, som talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand.
2Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
3Herren er min Steenklippe og min Befæstning og min Befrier; min Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse.
2Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
3(Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.
1Davids (Psalme). Lovet være Herren, min Klippe! den, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
2Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.
22Men Herren har været mig en Ophøielse, og min Gud var min Tillids Klippe.
7Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
3Vær mig en Boligs Klippe, at komme hen til altid, du, (som) haver befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
46Den Fremmedes Børn affaldt, de forfærdedes, (naar de udgik) af deres indelukkede Huler.
47Herren lever, og lovet være min Klippe, og min Saligheds Gud skal ophøies,
48den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,
16Lad de samme vanke hid og did om Spise, og lad dem knurre, naar de ikke blive mætte.
17Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, ja, jeg vil synge (med Fryd) om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Ophøielse og en Tilflugt paa min Nøds Dag.
3Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.
14Herren er min Styrke og Psalme, og han blev mig til Salighed.
6Dog, min Sjæl! vær stille for Gud; thi af ham er min Forventelse.
7Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.
35Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
47Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Saligheds Klippe, skal ophøies,
48den Gud, som giver mig Hevn, og som nedkaster Folkene under mig,
49og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
7Jeg sagde til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
2Herren er min Styrke og Lovsang, og blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil gjøre ham en Bolig, min Faders Gud, og jeg vil ophøie ham.
2Min Sjæl er aleneste stille til Gud; fra ham (kommer) min Frelse.
32Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
33Gud er min Styrke og Kraft, og han letter fuldkommeligen min Vei.
14Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
9Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
2Herre! jeg troer paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.
39Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.
1Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
18Thi du er deres Styrkes Priis, og du skal ophøie vort Horn ved din Velbehagelighed.
29Thi du, du skal oplyse min Lygte; Herren min Gud skal gjøre min Mørkhed klar.
30Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, ved min Gud kan jeg springe over en Muur.
35Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
36Og du giver mig din Saligheds Skjold, og idet du ydmyger mig, gjør du mig stor.
3Mange sige om min Sjæl: Den haver ingen Frelse hos Gud. Sela.
40Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
9Men du, Herre! du skal lee ad dem, du skal bespotte alle Hedningerne.
1Davids (Psalme). Herren er mit Lys og min Salighed, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Kraft, for hvem skal jeg ræddes?
2See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.
18Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
17Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.
4Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.
10ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.