Verse 1
Davids Lov. Min Gud, du Konge! jeg vil ophøie dig, og love dit Navn evindelig og altid.
Verse 2
Den ganske Dag vil jeg love dig, og Prise dit Navn evindelig og altid.
Verse 3
Herren er stor og saare priselig, og hans Mægtighed er urandsagelig.
Verse 4
En Slægt skal berømme for den anden dine Gjerninger, og de skulle forkynde din Vælde.
Verse 5
Jeg vil tale frit om din Majestæts herlige Ære og om dine underlige Gjerninger.
Verse 6
Og de skulle tale om dine forfærdelige Tings Styrke, og jeg vil fortælle om din Mægtighed.
Verse 7
De skulle udbrede din store Godheds Ihukommelse, og synge med Fryd om din Retfærdighed.
Verse 8
Herren er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed.
Verse 9
Herren er god imod Alle, og hans Barmhjertighed er over alle hans Gjerninger.
Verse 10
Herre! alle dine Gjerninger skulle takke dig, og dine Hellige love dig.
Verse 11
De skulle fortælle om dit Riges Ære, og tale om din Vælde,
Verse 12
at kundgjøre hans Vælde for Menneskens Børn, og hans Riges herlige Ære.
Verse 13
Dit Rige er et Rige, (som varer) i alle Evigheder, og dit Herredømme hos alle Slægter.
Verse 14
Herren opholder alle dem, som falde, og opreiser alle de Nedbøiede.
Verse 15
Alles Øine vogte paa dig, og du giver dem deres Spise i sin Tid.
Verse 16
Du oplader din Haand og mætter alt det, som lever, med Velbehagelighed.
Verse 17
Herren er retfærdig i alle sine Veie og miskundelig i alle sine Gjerninger.
Verse 18
Herren er nær hos alle dem, som kalde paa ham, hos Alle, som kalde paa ham i Sandhed.
Verse 19
Han gjør efter deres Velbehagelighed, som ham frygte, og han hører deres Skrig og frelser dem.
Verse 20
Herren bevarer alle dem, som elske ham, men han ødelægger alle de Ugudelige.
Verse 21
Min Mund skal udtale Herrens Priis, og alt Kjød skal love hans hellige Navn evindelig og altid.