Salmenes bok 16:11
Du skal kundgjøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af megen Glæde, liflige (Værelser) ved din høire Haand evindelig.
Du skal kundgjøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af megen Glæde, liflige (Værelser) ved din høire Haand evindelig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25Thi David siger om ham: Jeg haver altid Herren for mine Øine; thi han er hos min høire Haand, at jeg ikke skal rokkes.
26Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Tunge jubler; ja ogsaa mit Kjød skal boe tryggelig i Haab;
27thi du skal ikke forlade min Sjæl i de Dødes Rige, ikke heller tilstede din Hellige at see Forraadnelse.
28Du haver kundgjort mig Livets Veie, du skal fylde mig med Glæde fra dit Aasyn. —
3Han omvender min Sjæl, han fører mig paa Retfærdigheds Veie for sit Navns Skyld.
4Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for Ondt, thi du er med mig; din Kjep og din Stav, de skulle trøste mig.
5Du bereder et Bord for mig imod mine Fjender, du gjorde mit Hoved fedt af Olie, mit Bæger flyder over.
6Visseligen, Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus en lang Tid.
8Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes.
9Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Ære fryder sig; ja, mit Kjød skal boe tryggelig.
10Thi du skal ikke forlade min Sjæl i Helvede, du skal ikke lade din Hellige see Forraadnelse.
23Men jeg (vil) stedse (blive) hos dig, du holder (mig) ved min høire Haand.
24Du skal lede mig ved dit Raad og derefter antage mig til Ære.
25Hvem haver jeg i Himlene? og lige med dig haver jeg ikke Lyst til Noget paa Jorden.
8Gud, hvor dyrebar er din Miskundhed! og Menneskens Børn skulle skjule sig under dine Vingers Skygge.
9De skulle blive drukne af dit Huses Fedme, og du skal give dem at drikke af dine Vellysters Bæk.
15(Men) jeg, jeg skal beskue dit Ansigt i Retfærdighed, jeg skal mættes, naar jeg opvaagner (efter) din Lignelse.
6Han haver stor Ære ved din Frelse; du lægger Majestæt og Hæder paa ham.
16Jeg vil mætte ham med et langt Liv, og lade ham see paa min Salighed.
12Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.
10saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.
3(men) til de Hellige, de, som ere paa Jorden, og til de Herlige, til hvilke al min Lyst er.
4paa de ti Strænge og paa Psalteret, paa Higgajon med Harpe.
13Gud! dine Løfter (ligge) paa mig; med Taksigelser vil jeg betale dig.
7Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
8Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
9Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de Levendes Lande.
35Gjør, at jeg fremgaaer paa dine Buds Sti, thi jeg haver Lyst dertil.
8Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).
7Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.
7Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
24og see, om der er en Vei, som (gjør) Smerte i mig, og led mig paa en evig Vei.
7De ere mange, som sige: Hvo vil vise os Godt? (men) Herre! opløft dit Ansigts Lys over os.
10Lær mig at gjøre din Velbehagelighed, thi du er min Gud; din Aand er god, lad ham føre mig i det jævne Land.
4Og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begjæring.
7Naar jeg vandrer midt i Angest, skal du holde mig i Live; du skal udrække din Haand over mine Fjenders Vrede, og din høire Haand skal frelse mig.
13Jeg veed, at Herren skal udføre den Elendiges Sag (og) de Fattiges Ret.
17Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.
5Bag og for haver du dannet mig, og lagt din Haand paa mig.
5Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.
21Du gjør mig meget stor, og trøster mig trindt omkring.
4Herre! lad mig kjende dine Veie, lær mig dine Stier.
12Gud! skab i mig et reent Hjerte, og forny en stadig Aand inden i mig.
8Dersom jeg farer op til Himmelen, (da er) du der, og reder jeg Seng i Helvede, see, (da er) du der.
27Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er i hans Sted.
16Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.
11Herre, hør og vær mig naadig; Herre, vær min Hjælper!
12Du haver omvendt min Hylen til en Dands for mig, du haver opløst min Sæk og bundet om mig med Glæde,
12Men de skulle alle glæde sig, som forlade sig paa dig, de skulle fryde sig evindelig, thi du skjuler over dem; og de skulle saare fryde sig i dig, de, som elske dit Navn.
14Men (skulde du) ikke, dersom jeg endda lever, ja skulde du ikke gjøre Herrens Miskundhed imod mig, at jeg skal ikke døe?