Salmenes bok 18:33
den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen.
den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
33Gud er min Styrke og Kraft, og han letter fuldkommeligen min Vei.
34Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.
35Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
36Og du giver mig din Saligheds Skjold, og idet du ydmyger mig, gjør du mig stor.
37Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.
19Den Herre Herre er min Magt, og skal sætte mine Fødder som Hindernes, og lade mig træde paa mine Høie. For Sangmesteren paa mine Strængelege.
32Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?
34Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.
35Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
36Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.
11Han haver lagt mine Fødder i Stok, han tager vare paa alle mine Stier.
27Og du haver lagt mine Fødder i Stokken og tager vare paa alle mine Stier, du indtrykker (Mærke) over mine Fødders Saaler.
2Jeg biede taalmodig efter Herren, og han bøiede sig til mig og hørte mit Raab.
3Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, saa han befæstede mine Gange.
2Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
29Thi du, du skal oplyse min Lygte; Herren min Gud skal gjøre min Mørkhed klar.
30Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, og ved min Gud kan jeg springe over en Muur.
5Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
30Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, ved min Gud kan jeg springe over en Muur.
38Jeg forfølger mine Fjender og naaer dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver udryddet dem.
39Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.
11Min Fod holdt fast ved hans Gang, jeg holdt hans Vei og veg ikke af.
2Han lader mig ligge i grønne Græsgange, han leder mig (sagteligen) til de stille (rindende) Vande.
3Han omvender min Sjæl, han fører mig paa Retfærdigheds Veie for sit Navns Skyld.
1Davids (Psalme). Lovet være Herren, min Klippe! den, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
2min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.
2Men jeg (maa bekjende, der fattedes) Lidet, at mine Fødder (jo) bøiede af Veien, (der fattedes) moxen Intet, at mine Gange vare (jo) hengledne.
13Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.
2Og han haver gjort min Mund som et skarpt Sværd, han haver skjult mig med sin Haands Skygge, og gjort mig til en reen Piil, og skjult mig i sit Kogger.
8Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
49og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
8Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du haver seet min Elendighed, du haver kjendt min Sjæl i Angester.
21Paa den Tid, naar den opsvinger sig i Høiden, da beleer den Hesten og den, der rider paa den.
19De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
9Han haver tilmuret mine Veie med hugne Stene, han haver forvendt mine Stier.
40Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
11Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.
12Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
48den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,
12Min Fod staaer paa det Jævne; i Forsamlinger vil jeg love Herren.
18De høie Bjerge ere for Steengjederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
15Mine Øine ere stedse til Herren; thi han, han skal uddrage mine Fødder af Garnet.
14og over alle høie Bjerge, og over alle ophøiede Høie,
13Hans Skytter omringede mig, han sønderskar mine Nyrer og sparede ikke; han udgød min Galde paa Jorden.
20Og han udførte mig paa Rummet; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
9(han,) som holder vor Sjæl ilive og lader vor Fod ikke snuble.
3(Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.
16Da saaes Vandets Strømme, og Verdens Grundvolde aabenbaredes, Herre! ved din Trudsel, formedelst din Næses Aands Aande.
17Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig af mange Vande.
11Forskrækkelser skulle forfærde ham trindt omkring, og de skulle drive ham hid og did, hvor han gaaer.