Salmenes bok 26:3
Thi din Miskundhed er for mine Øine, og jeg vandrer i din Sandhed.
Thi din Miskundhed er for mine Øine, og jeg vandrer i din Sandhed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.
2Prøv mig, Herre! og forsøg mig; luttre mine Nyrer og mit Hjerte.
168Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd, thi alle mine Veie ere for dig.
10Jeg bebuder Retfærdighed i en stor Forsamling; see, jeg vil ikke (lade) forhindre mine Læber; Herre! du veed det.
11Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
30Jeg udvalgte Sandheds Vei, jeg satte dine Rette for (mig).
11Lær mig, Herre! din Vei, jeg vil vandre i din Sandhed; foreen mit Hjerte til at frygte dit Navn.
11Men jeg, jeg vil vandre i min Fuldkommenhed; forløs mig og vær mig naadig.
10Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
8Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.
2Jeg vil tilbede (vendt) imod dit hellige Tempel, og takke dit Navn for din Miskundhed og for din Sandhed; thi du haver gjort dit Ord herligt over alt dit Navn.
8Herre! jeg elsker dit Huses Bolig og din Æres Tabernakels Sted.
8Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
9Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de Levendes Lande.
22Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen (og vendt mig) fra min Gud.
23Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.
3Send dit Lys og din Sandhed, at de, de maae ledsage mig, at de maae føre mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger,
4Jeg sidder ikke hos forfængelige Folk, og kommer ikke hos de Underfundige.
21Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.
5Gjør, at jeg fremgaaer i din Sandhed, og lær mig, thi du er min Saligheds Gud; jeg bier efter dig den ganske Dag.
6Herre! kom dine Barmhjertigheder og dine Miskundheder ihu; thi de have (været af) Evighed.
7Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
10Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.
11Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
76Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
45Og jeg skal vandre paa det vide Rum, thi jeg søger dine Befalinger.
3Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.
10Thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skulle vi see Lys.
2Thi hans Miskundhed er mægtig over os, og Herrens Sandhed er evindelig. Halleluja!
14Du haver en Arm med Styrke; din Haand er stærk, din høire Haand er høi.
6Visseligen, Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus en lang Tid.
10Herre! jeg vil takke dig iblandt Folkene; jeg vil synge (Psalmer) for dig iblandt (alle Slags) Folk.
3Saaledes saae jeg dig i Helligdommen, idet jeg saae din Magt og Ære.
6Mine Øine (see) efter de Trofaste i Landet, at de skulle boe hos mig; den, som vandrer paa en fuldkommen Vei, han skal tjene mig.
4Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene, og synge dig Psalmer iblandt (alle Slags) Folk.
151Herre! du er nær, og alle dine Bud ere Sandhed.
3Thi jeg blev meget glad, der Brødrene kom og vidnede om din Sandhed, hvorledes du vandrer i Sandhed.
66Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.
12Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.
142Din Retfærdighed er Retfærdighed evindelig, og din Lov er Sandhed.
43Og tag ikke Sandheds Ord saa saare fra min Mund, thi jeg venter paa dine Domme.
37Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.
23Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,
16Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.
6Jeg toer mine Hænder i Uskyldighed, og gaaer omkring dit Alter, Herre!
36Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.
2Den, som vandrer fuldkommen og gjør Retfærdighed og taler Sandhed i sit Hjerte,
105Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
5Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
3Du omringer min Sti og mit Leie, du kjender grandt alle mine Veie.