Salmenes bok 29:8
Herrens Røst gjør, at Ørkenen bæver, Herren gjør, at Kades Ørk bæver.
Herrens Røst gjør, at Ørkenen bæver, Herren gjør, at Kades Ørk bæver.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Herrens Røst udhugger Ildsluer.
9Herrens Røst kommer Hinder til at føde og blotter Skovene; men i hans Tempel siger Enhver (ham) Ære.
3Herrens Røst er over Vandet, Ærens Gud tordner; Herren er over de store Vande.
4Herrens Røst er med Kraft, Herrens Røst er med Herlighed.
5Herrens Røst sønderbryder Cedere, og Herren haver sønderbrudt Cedere paa Libanon.
18De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave (Tordens) Lyd, ja, dine Pile maatte fare frem.
4Han truer Havet og fortørrer det, og gjør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Carmel, og Libanons Blomst er vansmægtet.
5Bjergene skjælve for ham, og Høiene smelte, og Jorden hæver sig for hans Ansigt, og Jorderige og Alle, som boe derpaa.
19Til dig, Herre! vil jeg raabe; thi en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken, og en Lue haver optændt alle Træerne paa Marken.
20Ogsaa Dyrene paa Marken skrige til dig; thi Vandstrømmene ere fortørrede, og en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken.
16Slaaer eder tilhobe og kommer, alle Hedninger trindt omkring, og samler eder! Herre, lad dine Vældige komme did ned!
14Herren tordnede af Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst.
8Gud! der du drog ud frem for dit Folk, der du gik frem i de øde (Stæder), Sela —
4Herre, der du uddrog af Seir, der du fremgik af Edoms Mark, da bævede Jorden, Himlene dryppede ogsaa, ogsaa Skyerne dryppede med Vand.
5Bjergene fløde for Herrens Ansigt, (ja) Sinai selv for Herrens, Israels Guds, Ansigt.
8Ild og Hagel, Snee og Damp, du Stormveir, som udretter hans Ord!
9I Bjerge og alle Høie, frugtbare Træer og alle Cedere!
21til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.
4Hans Lyn oplyser Jorderige; Jorden seer det og bæver.
5Bjergene smelte som Vox for Herrens Ansigt, for den ganske Jords Herres Ansigt.
7Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.
30Og Herren skal lade høre sin majestætiske Røst, og lade see, (at han) nedlader sin Arm i (sin) Vredes Grumhed og med en fortærende Ildslue, med Adspredelse og Vandskyl og Hagelstene.
8Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
11Ørken og dens Stæder skulle opløfte (Røsten, ja) Byer, som Kedar beboer; de skulle synge (med Fryd), som boe paa en Klippe, de skulle raabe fra Bjergenes Top.
9Landet sørger, er forsmægtet, Libanon er beskjæmmet, er afhugget; Saron er som en øde Mark, og Basan og Carmel er afrystet.
10Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.
1Ogsaa for dette maa mit Hjerte forskrækkes og springe af sit Sted.
6han, som bevæger Jorden af dens Sted, at dens Piller maae bæve,
7Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; (og) han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab for hans Ansigt kom for hans Øren.
6Gud er midt deri, den skal ikke bevæges; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.
26hvis Røst da bevægede Jorden; men nu har han lovet, sigende: Endnu eengang ryster jeg ikke aleneste Jorden, men og Himmelen.
6Den skal hjemsøges fra den Herre Zebaoth med Torden og med Jordskjælv og stor Lyd, med Hvirvelvind og Storm og en fortærende Ildslue.
8Herren Zebaoth er med os; Jakobs Gud er vor Ophøielse. Sela.
2der han havde stredet med de Mesopotamier og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog de Edomiter i Saltdalen, tolv tusinde.
19Thi jeg haver talet (dette) i min Nidkjærhed, i min Grumheds Ild, at paa den samme Dag skal (visseligen) være en stor Bævelse i Israels Land.
20Og Fiskene i Havet skulle bæve for mit Ansigt, og Fuglene under Himmelen, og de (vilde) Dyr paa Marken, og alt det Krybende, det, som kryber paa Jorden, og hvert Menneske, som er paa Jorden; og Bjergene skulle nedkastes, og Taarnene falde, og hver Muur skal falde til Jorden.
32Havet skal bruse og dets Fylde, Marken skal frydes og alt det, som er derpaa.
19Landet skal aldeles sønderslaaes, Landet skal aldeles sønderrives, Landet skal aldeles bevæges.
13Derfor vil jeg bevæge Himmelen, og Jorden skal bæve fra sit Sted i den Herre Zebaoths Fortørnelse og paa hans grumme Vredes Dag.
6(naar) de bøie sig, (naar) de føde deres Unger, (og) udlade (det, de have) Smerte af?
6Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Endnu eengang, om en liden (Stund), saa vil jeg bevæge Himlene og Jorden og Havet og det Tørre.
30Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
4Og Bjergene skulle smelte under ham, og Dalene revne som Vox for Ilden, som Vand, der flyder nedad.
19Saa reiste vi fra Horeb og gik igjennem hele denne store og forfærdelige Ørk, hvilken I saae, paa Veien til det amoritiske Bjerg, saasom Herren vor Gud befoel os; og vi kom til Kades-Barnea.
37Og deres fredelige Græsgange ere afhugne for Herrens grumme Vredes Skyld.
7Jeg saae Cusans Pauluner under Møie; Gardinerne i Midians Land rystede.
32(Naar) han seer til Jorden, da bæver den, (naar) han rører ved Bjergene, da ryge de.
7Havet skal bruse og dets Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.
2Du gjorde (fordum) underlige Ting, hvilke vi ikke forventede; du nedfoer, Bjerge bortfløde for dit Ansigt.
3Derfor ville vi ikke frygte, naar Jorden end forandredes, og Bjergene bevægedes midt i Havet;