Salmenes bok 38:21
Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.
Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11sigende: Gud haver forladt ham; forfølger og griber ham, thi der er Ingen, som frier.
12Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig til at hjælpe mig.
19De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.
9Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!
10Thi min Fader og min Moder forlode mig, men Herren skal samle mig (til sig).
22Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig.
11Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.
1Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.
22Herre! du saae det, ti ikke; Herre! vær ikke langt fra mig.
9Du skal ikke bortkaste mig i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaaer.
8Jeg vil holde dine Skikke; forlad mig ikke saa saare.
11Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
13Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
1Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
2Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
1Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.
11Skjul dit Ansigt fra mine Synder, og udslet alle mine Misgjerninger.
21Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
8Thi mine Øine see til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig; blot ikke min Sjæl!
10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
21Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.
12Tugter du Nogen med megen Straf for Misgjerning, da gjør du, at hans ønskelige (Skikkelse) hensmelter som et Møl; visseligen alle Mennesker ere Forfængelighed. Sela.
13Herre! hør min Bøn, og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en Fremmed hos dig, en Gjæst som alle mine Fædre.
5Lad dem frydes og glædes i dig, alle, som søge dig, og lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storligen lovet!
22Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.
7Herre! skynd dig, bønhør mig, min Aand forgaaer; skjul ikke dit Ansigt for mig, thi jeg maatte blive dem lig, der fare ned i Hulen.
14Men jeg, jeg raaber til dig, Herre! og min Bøn kommer dig tilforn om Morgenen.
24Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
16Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.
1Herre! hvorfor staaer du saa langt borte? (hvorfor) skjuler du dig i Nødens Tider?
17Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Salighed, altid sige: Herren være storligen lovet.
17Vær mig ikke til Forskrækkelse; du er min Tilflugt paa en ond Dag.
17Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed.
1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
9Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, (ja) en Bøn til mit Livs Gud.
11Mit Hjerte slaaer heftigt, min Kraft haver forladt mig, og mine Øines Lys, (ja) ogsaa det er ikke hos mig.
1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
1Davids Psalme, at lade ihukomme.
15Ja, jeg er som en Mand, der ikke hører, og (som haver) intet Gjensvar i sin Mund.
1Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
115Viger fra mig, I Onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
8Mit Øie er gjennemstukket af Harm; (det) er blevet gammelt formedelst alle mine Fjender.
20Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskjæmmes, thi jeg troer paa dig.
14Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
18Ja ogsaa indtil Alderdom og graae Haar, O Gud! forlad mig ikke, indtil jeg kan kundgjøre din Arm for (denne) Slægt, (ja) din Kraft for hver den, som skal komme.
8Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.
19De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
9Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).