Salmenes bok 38:21

Original Norsk Bibel 1866

Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 22:19 : 19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.
  • Sal 22:24 : 24 I, som frygte Herren, lover ham, al Jakobs Sæd, ærer ham; og frygter for ham, al Israels Sæd!
  • Sal 35:21-22 : 21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig, de sagde: Ha, ha! det saae vort Øie. 22 Herre! du saae det, ti ikke; Herre! vær ikke langt fra mig.
  • Sal 22:1 : 1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.
  • Sal 22:11 : 11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    11sigende: Gud haver forladt ham; forfølger og griber ham, thi der er Ingen, som frier.

    12Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig til at hjælpe mig.

  • 19De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.

  • 84%

    9Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!

    10Thi min Fader og min Moder forlode mig, men Herren skal samle mig (til sig).

  • 22Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig.

  • 11Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.

  • 1Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.

  • 22Herre! du saae det, ti ikke; Herre! vær ikke langt fra mig.

  • 9Du skal ikke bortkaste mig i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaaer.

  • 8Jeg vil holde dine Skikke; forlad mig ikke saa saare.

  • 11Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.

  • 13Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.

  • 77%

    1Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.

    2Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

  • 1Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.

  • 11Skjul dit Ansigt fra mine Synder, og udslet alle mine Misgjerninger.

  • 21Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.

  • 8Thi mine Øine see til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig; blot ikke min Sjæl!

  • 10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?

  • 21Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.

  • 75%

    12Tugter du Nogen med megen Straf for Misgjerning, da gjør du, at hans ønskelige (Skikkelse) hensmelter som et Møl; visseligen alle Mennesker ere Forfængelighed. Sela.

    13Herre! hør min Bøn, og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en Fremmed hos dig, en Gjæst som alle mine Fædre.

  • 5Lad dem frydes og glædes i dig, alle, som søge dig, og lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storligen lovet!

  • 22Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 7Herre! skynd dig, bønhør mig, min Aand forgaaer; skjul ikke dit Ansigt for mig, thi jeg maatte blive dem lig, der fare ned i Hulen.

  • 14Men jeg, jeg raaber til dig, Herre! og min Bøn kommer dig tilforn om Morgenen.

  • 24Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;

  • 16Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.

  • 1Herre! hvorfor staaer du saa langt borte? (hvorfor) skjuler du dig i Nødens Tider?

  • 17Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Salighed, altid sige: Herren være storligen lovet.

  • 17Vær mig ikke til Forskrækkelse; du er min Tilflugt paa en ond Dag.

  • 17Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed.

  • 1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.

  • 9Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, (ja) en Bøn til mit Livs Gud.

  • 11Mit Hjerte slaaer heftigt, min Kraft haver forladt mig, og mine Øines Lys, (ja) ogsaa det er ikke hos mig.

  • 1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.

  • 1Davids Psalme, at lade ihukomme.

  • 15Ja, jeg er som en Mand, der ikke hører, og (som haver) intet Gjensvar i sin Mund.

  • 1Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning.

  • 1Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 115Viger fra mig, I Onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.

  • 8Mit Øie er gjennemstukket af Harm; (det) er blevet gammelt formedelst alle mine Fjender.

  • 20Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskjæmmes, thi jeg troer paa dig.

  • 14Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.

  • 18Ja ogsaa indtil Alderdom og graae Haar, O Gud! forlad mig ikke, indtil jeg kan kundgjøre din Arm for (denne) Slægt, (ja) din Kraft for hver den, som skal komme.

  • 8Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.

  • 19De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.

  • 9Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).