Salmenes bok 47:4
Han tvinger Folkene under os, ja, Folkene under vore Fødder.
Han tvinger Folkene under os, ja, Folkene under vore Fødder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Thi Herren haver udvalgt sig Jakob, Israel til sin (synderlige) Eiendom.
3Thi Herren, den Høieste, er forfærdelig, en stor Konge over al Jorden.
12Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
67Og han forkastede Josephs Paulun, og udvalgte ikke Ephraims Stamme.
68Men han udvalgte Judæ Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.
9Thi Herrens Deel er hans Folk, Jakob er hans Arvs Snor.
5Han udvælger for os vor Arv, Jakobs Herlighed, hvem han elskede. Sela.
13Thi Herren haver udvalgt Zion, han begjærede (den) sig til en Bolig, (sigende:)
12Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Efter Ære sendte han mig til Hedningerne, de, som røvede eder; thi den, som rører ved eder, rører ved hans Øiesteen.
17Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.
37Og fordi at han elskede dine Fædre, da udvalgte han (hvers) Sæd efter ham, og han udførte dig af Ægypten med sit Ansigt, ved sin store Kraft,
38at han vilde fordrive for dit Ansigt større og stærkere Folk, end du er, for at føre dig ind, at give dig deres Land til Arv, som (det sees) paa denne Dag.
4Mose bød os en Lov, (som er) en Eiendom for Jakobs Forsamling.
4Misgjerningers Handeler ere blevne mig for stærke; vore Overtrædelser, dem ville du forsone!
70Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne.
71Fra at gaae efter Faarene, som vare med Lam, lod han ham komme til at føde Jakob, sit Folk, og Israel, sin Arv.
7Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.
43Og han udførte sit Folk med Glæde, sine Udvalgte med Frydeskrig.
44Og han gav dem Hedningernes Land, og de eiede Folkenes (Gods, som disse havde havt) Møie (for),
15(Dog) haver Herren aleneste havt Lyst til dine Fædre, at elske dem, og haver udvalgt deres Sæd efter dem, ja eder af alle Folk, som (det sees) paa denne Dag.
13Israels, hans Tjeners, Sæd! Jakobs, hans Udvalgtes, Børn!
11Lader af og vider, at jeg er Gud; jeg vil ophøies iblandt Hedningerne, jeg vil ophøies i Landet.
1Og hør nu, Jakob, min Tjener, og Israel, som jeg udvalgte.
9Men jeg vil lade udkomme Sæd af Jakob, og af Juda den, som skal eie mine Bjerge; og mine Udvalgte skulle eie det, og mine Tjenere boe der.
6Thi du, du er et helligt Folk for Herren din Gud; Herren din Gud haver udvalgt dig at være ham til et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.
53Thi du, du adskilte dig dem til en Arv af alle Folk paa Jorden, saasom du talede formedelst Mose, din Tjener, da du udførte vore Fædre af Ægypten, Herre, Herre!
6I, Abrahams, hans Tjeners, Sæd! I, Jakobs, hans Udvalgtes, Børn!
55Og han uddrev Hedningerne fra deres Ansigt og lod (Landet) tilfalde dem ved (deres) Arvs Snor, og han lod Israels Stammer boe i deres Pauluner.
5Thi Herren din Gud haver udvalgt ham af alle dine Stammer til at staae at tjene i Herrens Navn, han og hans Sønner alle Dage.
5at jeg maa see paa dine Udvalgtes Gode, (og) glædes med dit Folks Glæde, (og) rose mig med din Arv.
5Herren er min Arvs Deel og min Kalk; du er den, som opholder min Lod.
4Thi de indtoge ikke Landet til Arv ved deres Sværd, og deres Arm frelste dem ikke, men din høire Haand og din Arm, og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
2Thi du er Herren din Gud et helligt Folk, og dig haver Herren udvalgt at være ham et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.
6Han haver ladet forkynde sine Gjerningers Kraft for sit Folk, idet han har givet dem Hedningernes Arv.
1Thi Herren skal forbarme sig over Jakob og endnu udvælge Israel, og lade dem hvile i deres Land; og den Fremmede skal føie sig til dem, og de skulle holde sig til Jakobs Huus.
4og Kongens Styrke, som elsker Ret; du, du haver befæstet Oprigtigheder, du, du haver gjort Ret og Retfærdighed i Jakob.
16Jakobs Deel er ikke som disse; thi han er den, som haver dannet alle Ting, og Israel er hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
4Nu haver Herren, Israels Gud, udvalgt mig af min Faders ganske Huus at være Konge over Israel evindeligen, thi han udvalgte Juda til en Fyrste, og i Judæ Huus min Faders Huus, og iblandt min Faders Sønner havde han Behagelighed, til mig, at gjøre (mig) til Konge over al Israel.
19Jakobs Deel er ikke som disse, thi han er den, som danner Alting, og (Israel er) hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
20Men eder tog Herren og udførte eder af den Jernovn, af Ægypten, for at være hans Arvs Folk, som (man seer) paa denne Dag.
4ligesom han udvalgte os i ham, før Verdens Grundvold blev lagt, at vi skulle være hellige og ustraffelige for hans Aasyn i Kjærlighed;
15Du er den Gud, som gjør underlige Ting; du haver kundgjort din Styrke iblandt Folkene.
17De skulle fryde sig i dit Navn den ganske Dag, og ophøie sig i din Retfærdighed.
22Thi hans Velsignede skulle arve Landet, men hans Forbandede skulle udryddes.
7Saa sagde Herren, Israels Gjenløser, hans Hellige, til den foragtede Sjæl, til den, som Folket haver Vederstyggelighed til, til Regenternes Tjener: Konger skulle see og opstaae, (og) Fyrster, og de skulle nedbøie sig, for Herrens Skyld, som er trofast, for Israels Hellige, som udvalgte dig.
8Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du haver slaget alle mine Fjender paa Kindbenet, du haver sønderbrudt de Ugudeliges Tænder.
7Paa det dine Elskelige skulle udfries, (saa) frels med din høire Haand og bønhør os.
4Gud! Folk skulle takke dig, (ja) Folk skulle takke dig allesammen.
11sigende: Dig vil jeg give Canaans Land, eders Arvs Snor;