Salmenes bok 54:2
der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?
der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning.
2Gud! vend (dine) Øren til min Bøn, og skjul dig ikke for min (ydmyge) Begjæring.
1Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).
1Til Sangmesteren paa Nechiloth; Davids Psalme.
2Herre! vend (dine) Øren til mine Ord, agt paa min Betænkning!
3Giv Agt paa mit Raabs Røst, min Konge og min Gud! thi til dig vil jeg bede.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
1En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
1Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning;
1Davids Bøn. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend (dine) Øren til min Bøn, (som) ikke (skeer) med svigfulde Læber.
2Herre! hør paa min Røst, lad dine Øren mærke paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
1Davids Psalme. Herre! hør min Bøn, vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringer; bønhør mig for din Sandheds Skyld, for din Retfærdigheds Skyld.
6Herre! vend dit Øre til min Bøn, og giv Agt paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
6Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.
2Herre, min Saligheds Gud! jeg haver raabt om Dagen, (ja) om Natten for dig.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme. Min Lovsangs Gud! ti ikke.
6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
8De skulle gaae fra Kraft til Kraft, (hver af dem) skal sees hos Gud i Zion.
1Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids Psalme.
1Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
19Dog har Gud hørt, han gav Agt paa min Bøns Røst.
9Viger fra mig, alle I, som gjøre Uret; thi Herren haver hørt min Graads Røst.
3Frels mig, Gud! ved dit Navn, og skik mig Ret ved din Magt.
1Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Mit Folk! vend dine Øren til min Lov, bøier eders Øren til min Munds Tale.
15Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veie, og Syndere skulle omvende sig til dig.
1Til Sangmesteren for Jeduthun; Asaphs Psalme.
12Tugter du Nogen med megen Straf for Misgjerning, da gjør du, at hans ønskelige (Skikkelse) hensmelter som et Møl; visseligen alle Mennesker ere Forfængelighed. Sela.
1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
14Hold og din Tjener tilbage fra de Hovmodige, at de ikke skulle herske over mig; da bliver jeg fuldkommen, og jeg skal være uskyldig for stor Overtrædelse.
56Du hørte min Røst; skjul ikke dit Øre for mit Suk, for mit Raab.
170Lad min (ydmyge) Begjæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord.
6Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
1Hører til, I Himle, og jeg vil tale; og Jorden skal høre min Munds Taler.
16Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
17Jeg, jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
1Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
6Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
3Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.
7Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.
1En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
40Nu, min Gud! Kjære, lad dine Øine være aabnede, og lad dine Øren give Agt paa den Bøn, (som skeer) paa dette Sted.
1Davids (Psalme), som giver Underviisning; en Bøn; der han var i Hulen.
26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
19Herre! giv Agt paa mig, og hør deres Røst, som trætte imod mig.
10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
24Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
1Til Sangmesteren; om en stum Due i de langt fraliggende (Stæder); Davids gyldne (Smykke); der Philisterne havde grebet ham i Gath.
6Kjære, hører min Beviisning, og mærker paa det, som jeg trætter om med mine Læber.
1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
2Hør mine (ydmyge) Begjæringers Røst, naar jeg raaber til dig, naar jeg opløfter mine Hænder til dit hellige Chor.