Salmenes bok 57:1
Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?
7Naar jeg kommer dig ihu paa mit Leie, da vil jeg eftertænke om dig i Nattevagterne.
2Gud! vær mig naadig, vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og jeg forlader mig paa dine Vingers Skygge, indtil al Ulykken er gaaen over.
3Jeg vil raabe til den høieste Gud, til den Gud, som gjør Ende paa min (Sag).
1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
7Din Retfærdighed er som Guds Bjerge, dine Domme ere en stor Afgrund; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.
1Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
1Til Sangmesteren; om en stum Due i de langt fraliggende (Stæder); Davids gyldne (Smykke); der Philisterne havde grebet ham i Gath.
16Lad de samme vanke hid og did om Spise, og lad dem knurre, naar de ikke blive mætte.
17Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, ja, jeg vil synge (med Fryd) om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Ophøielse og en Tilflugt paa min Nøds Dag.
7Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
16Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.
13Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.
8Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.
9Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
3Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.
4Thi du haver været min Tilflugt, et stærkt Taarn (at flye til) fra Fjendens Ansigt.
9Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).
1Til Sangmesteren; Davids Psalme;
14Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
2Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.
26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
3Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!
10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
5Thi han skal gjemme mig i sin Hytte paa den onde Dag, han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøie mig paa en Klippe.
2O Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig ikke i din Hastighed.
3Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Been ere forfærdede.
4Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —
8Thi mine Øine see til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig; blot ikke min Sjæl!
6Frygt og Bævelse komme paa mig, og Gruelse skjuler mig.
7Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.
11I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.
1Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme).
8Bevar mig som en Øiesteen i Øiet, skjul mig under dine Vingers Skygge,
3Herre! vær mig naadig, thi til dig raaber jeg den ganske Dag.
7Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.
21Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
13Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
10(Mod) hans Styrke vil jeg vogte paa dig; thi Gud er min Ophøielse.
1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
16Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
1Til Sangmesteren for Jeduthun; Davids Psalme.
2Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig.
1Davids (Psalme). Til dig, Herre! vil jeg opløfte min Sjæl.
11Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
5Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
2Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
1Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.