Salmenes bok 58:5

Original Norsk Bibel 1866

De have Forgift ligesom en Slanges Forgift; de ere som en døv Øgle, der stopper sit Øre,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 18:11 : 11 eller den, som omgaaes med Manen, eller som adspørger en Spaamand, eller en Tegnsudlægger, eller som gjør Spørgsmaal til de Døde.
  • Jes 19:3 : 3 Og de Ægypters Aand skal udtømmes inden i dem, og jeg vil opsluge deres Raad; da skulle de adspørge hos Afguderne og hos Troldkarlene og hos Spaaqvinderne og hos Tegnsudlæggerne.
  • Jer 8:17 : 17 Thi see, jeg sender iblandt eder Slanger, Basilisker, som ikke ere besvorne, og de skulle bide eder, siger Herren.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 4De Ugudelige ere fremmede (fra Gud) fra (Moders) Liv, de, som tale Løgn, fore vild fra (Moders) Liv.

  • 11Dersom Slangen bider, naar man ikke besværger den, da (gjør det siden) ingen Nytte, at En haver Tunge.

  • 6at den ikke skal høre paa deres Røst, som hviske, (eller) paa den Maners, som er udlært paa at mane.

  • 71%

    16De have Mund, men kunne ikke tale, de have Øine, men kunne ikke see.

    17De have Øren, men kunne ikke høre, og der er ingen Aande i deres Mund.

    18Ligesom de ere, saa ere de, som dem gjøre, ja hver den, som forlader sig paa dem.

  • 21Hør dog dette, du vanvittige Folk, og (som haver) ingen Forstand! de have Øine og see ikke, de have Øren og høre ikke.

  • 5Men de hørte ikke og bøiede ikke deres Øre, at vende om fra deres Ondskab og aflade at gjøre Røgelse for andre Guder.

  • 11eller den, som omgaaes med Manen, eller som adspørger en Spaamand, eller en Tegnsudlægger, eller som gjør Spørgsmaal til de Døde.

  • 68%

    5De have Mund, men kunne ikke tale, de have Øine, men kunne ikke see.

    6De have Øren, men kunne ikke høre, de have Næse, men kunne ikke lugte.

    7De have Hænder, men kunne ikke føle, de have Fødder, men kunne ikke gaae, de kunne ikke tale igjennem deres Strube.

  • 17Thi see, jeg sender iblandt eder Slanger, Basilisker, som ikke ere besvorne, og de skulle bide eder, siger Herren.

  • 27Og du skal tale til dem alle disse Ord, og de skulle ikke høre dig, og du skal kalde ad dem, men de skulle ikke svare dig.

  • 19En Tjener kan ikke tugtes med Ord; thi om han (det end) forstaaer, saa svarer han (dog) ikke (dertil).

  • 32Og see, du er dem som hendes Kjærlighedssang, der haver en deilig Røst, og som kan vel lege; derfor skulle de høre dine Ord, men dog ikke gjøre efter dem.

  • 16Han skal suge Øglers Gift, Otterslangens Tunge skal dræbe ham.

  • 2Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.

  • 14Men de havde ikke været lydige; men de havde forhærdet deres Nakke, som deres Fædres Nakke, hvilke ikke troede paa Herren deres Gud.

  • 19Du skal ikke (mere) see et haardt Folk, et Folk, som man ikke kan forstaae, fordi de tale saa dybt, som haver en spottende Tunge, (som haver) ingen Forstand.

  • 11Men de vægrede sig for at give Agt derpaa, og vendte Ryg modvilligen, og de gjorde deres Øren tunghørende for ikke at høre.

  • 10Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke.

  • 23Men de hørte ikke og bøiede ikke deres Øre, men forhærdede deres Nakke, (at de vilde) ikke høre og ei annamme Tugt.

  • 9Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.

  • 13Visseligen skal Gud ikke høre Forfængelighed, og den Almægtige skal ikke beskue det.

  • 3De, som tænke onde Ting i Hjertet, de holde sig tilsammen den ganske Dag (for at føre) Krig.

  • 9Værer ikke som Hest (og) Mule, der ikke have Forstand, hvis Mund man maa tvinge med Tømme og Bidsel, (fordi) de ikke ville komme nær til dig.

  • 9Herre! led mig i din Retfærdighed for mine Fjenders Skyld, skik din Vei for mit Ansigt.

  • 29Dets Brølen (skal være) som en Løves, og det skal brøle som de unge Løver, og bruse og gribe Rov og bortføre, og der skal Ingen redde.

  • 13og jeg hørte ikke paa mine Læreres Røst, bøiede ei heller mit Øre til dem, som lærte mig?

  • 22Og de egyptiske Koglere gjorde ligesaa med deres Besværgelser; og Pharaos Hjerte forhærdedes, at han hørte dem ikke, som Herren havde sagt.

  • 3Drag mig ikke hen med de Ugudelige og med dem, som gjøre Uret, som tale Fred med deres Næste, enddog der er Ondt i deres Hjerte.

  • 32Det Sidste deraf skal bide som en Slange og stikke som en Basilisk;

  • 4Da skulle de raabe til Herren, og han skal ikke bønhøre dem; men han skal skjule sit Ansigt for dem paa den samme Tid, eftersom de have gjort ilde i deres Idrætter.

  • 5De ere som et Palmetræ, af drevet (Arbeide), men kunne ikke tale; de maae jo bæres, thi de kunne ikke gaae; I skulle ikke frygte for dem, thi de kunne ikke gjøre Ondt, og der er heller ingen (Magt) hos dem til at gjøre Godt.

  • 4Thi du haver skjult deres Hjerte fra Forstand, derfor skal du ikke ophøie dem.

  • 33Hører Tugt og bliver vise, og lader den ikke fare.

  • 30En stærk Løve, (som er) vældig iblandt Dyrene og vil ikke vende tilbage for Nogens Ansigt,

  • 13Deres Strube er en aabnet Grav; med deres Tunge besvige de; Øglers Forgift er under deres Læber;

  • 11Jeg er Herren din Gud, som opførte dig af Ægypti Land; lad din Mund vidt op, saa vil jeg fylde den.

  • 5Gid I vilde aldeles tie, saa skulde det vorde eder til Viisdom.

  • 4En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.

  • 5Men en Fremmed ville de ikke følge, men flye fra ham, fordi de ikke kjende de Fremmedes Røst.

  • 8men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødelig Forgift.

  • 4Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.

  • 7De komme igjen mod Aftenen, de tude som Hunde og løbe rundt omkring i Staden.

  • 10skulle de, de ikke lære dig, (ja) sige dig (det) og udføre Tale af deres Hjerte?

  • 11Derfor sagde Herren saaledes: Jeg lader komme Ulykke over dem, af hvilken de ikke skulle kunne undkomme, og de skulle raabe til mig, og jeg skal ikke bønhøre dem.

  • 19Han forløste min Sjæl i Fred fra Strid, (som var) imod mig; thi de vare med Mange imod mig.

  • 35Han skal ikke tage nogen Forsoning (derfor), og ikke samtykke det, om du vilde end give megen Skjenk.