Salmenes bok 61:6
Thi du, Gud! du haver hørt mine Løfter, du haver givet dem Eiendom, som frygte dit Navn.
Thi du, Gud! du haver hørt mine Løfter, du haver givet dem Eiendom, som frygte dit Navn.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Du skal lægge Dage til Kongens Dage, at hans Aar (maae være) som fra Slægt til Slægt,
3Du haver givet ham hans Hjertes Begjæring, og ikke vægret ham det, som hans Læber udsagde. Sela.
4Thi du forekommer ham med Velsignelser af det Gode, du sætter en Krone af (fiint) Guld paa hans Hoved.
5Han begjærede Liv af dig, (saa) gav du ham (det, ja) et langt Levnet, evindelig og altid.
6Han haver stor Ære ved din Frelse; du lægger Majestæt og Hæder paa ham.
2Thi et langt Liv og (mange) Aar at leve (udi) og Fred skulle de formere dig.
11Thi dine Dage skulle blive mange ved mig, og Livs Aar skulle tillægges dig.
13Dit Rige er et Rige, (som varer) i alle Evigheder, og dit Herredømme hos alle Slægter.
12Mine Dage ere som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
3at det maa gaae dig vel, og du maa længe leve paa Jorden.
5Jeg skal boe i dit Paulun i Evighederne, jeg skal skjule mig under dine Vingers Skjul. Sela.
14Og dersom du vandrer i mine Veie, at holde mine Skikke og mine Bud, saasom David, din Fader, haver vandret, da vil jeg forlænge dine Dage.
2Salig er den, som handler forstandeligen imod den Ringe; Herren skal redde ham paa en ond Dag.
27De, de skulle forgaae, men du, du bestaaer, og de, de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som et Klæde, og de skulle omskiftes.
28Men du (bliver) den Samme, og dine Aar faae ingen Ende.
21Og der han kom nær til Kulen, til Daniel, raabte han med sørgelig Røst, (ja) Kongen svarede og sagde til Daniel: Daniel! du den levende Guds Tjener, mon din Gud, som du haver stedse æret, kunde udfrie dig fra Løverne?
7Herrens Taler ere rene Taler, (lige) som Sølv, (der er) smeltet i en Ovn af Jord, (og) som er luttret syv Gange.
19Du, Herre! du skal blive evindeligen, din Throne fra Slægt til Slægt.
2paa det du skal frygte Herren din Gud, at holde alle hans Skikke og hans Bud, som jeg byder dig, du og din Søn og din Sønnesøn, alle dine Livsdage, og paa det at dine Dage maae forlænges.
16De skulle fremføres med megen Glæde og Fryd, de skulle komme i Kongens Palads.
17Dine Sønner skulle være i dine Fædres Sted; dem skal du sætte til Fyrster i alt Landet.
6Dine Pile ere skjærpede, — Folk skulle falde under dig — (de skulle fare) i Kongens Fjenders Hjerte.
27Herrens Frugt skal formere Dagene, men de Ugudeliges Aar skulle forkortes.
29Jeg vil holde ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham troligen.
28Miskundhed og Sandhed skulle bevare en Konge, og han understøtter sin Throne ved Miskundhed.
36Jeg svoer eengang ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
9— thi deres Sjæls Forløsning skal koste meget og maatte holde op evindeligen —
10Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.
6Da sagde samme Mænd: Vi finde dog ingen Sag imod denne Daniel, uden vi, kunde finde den imod ham i hans Guds Lov.
13Herre! dit Navn er evindelig; Herre! din Ihukommelse er fra Slægt til Slægt.
21at eders Dage og eders Børns Dage maae blive mangfoldige i det Land, som Herren svoer eders Fædre at give dem, som Himmelens Dage over Jorden.
5De skulle frygte dig, saalænge Solen (er til), og saalænge Maanen (varer), fra Slægt til Slægter.
12Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.
16Jeg vil mætte ham med et langt Liv, og lade ham see paa min Salighed.
15Og han skal leve, og man skal give ham af Schebas Guld, og man skal altid bede for ham, man skal love ham den ganske Dag.
4(sigende:) Jeg gjorde en Pagt med min Udvalgte, jeg svoer David, min Tjener:
11Og det skal skee, naar dine Dage ere opfyldte, og du gaaer (herfra) med dine Fædre, da vil jeg opreise din Sæd efter dig, som skal være af dine Sønner, og jeg vil stadfæste hans Rige.
5Herren skal velsigne dig af Zion, og du skal see Jerusalems Gode alle dit Livs Dage.
6Og du skal see dine Børnebørn. Fred være over Israel!
10Herren skal regjere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!
24Han ydmygede min Kraft paa Veien, han forkortede mine Dage.
7Og jeg vil stadfæste hans Rige indtil evig (Tid), dersom han holder fast ved at gjøre mine Bud og mine Rette, som paa denne Dag.
16Men dit Huus og dit Rige skal blive bestandigt evindeligen for dit Ansigt, din Stol skal være fast evindeligen.
51som beviser sin Konge store Saligheder og gjør Miskundhed imod sin Salvede, mod David og mod hans Sæd evindeligen.
2Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de Oprigtiges Slægt skal velsignes.
31paa det de skulle frygte dig, at vandre i dine Veie alle de Dage, som de leve i Landet, som du haver givet vore Fædre.
6Visseligen, Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus en lang Tid.
15du, som haver holdt din Tjener David, min Fader, det, du talede til ham; thi du haver talet med din Mund og fuldkommet med din Haand, som (det sees) paa denne Dag.
1Davids Lov. Min Gud, du Konge! jeg vil ophøie dig, og love dit Navn evindelig og altid.
40Og du skal holde hans Skikke og hans Bud, som jeg byder dig idag, at det skal gaae dig vel, og dine Børn efter dig, og at du maa forlænge Dagene i dit Land, som Herren din Gud giver dig alle Dage.