Salmenes bok 80:17

Original Norsk Bibel 1866

Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 89:21 : 21 Jeg haver fundet David, min Tjener; jeg haver salvet ham med min hellige Olie.
  • Sal 80:15 : 15 Gud Zebaoth! vend dog om; sku af Himmelen og see til, og besøg dette Viintræ,
  • Sal 110:1 : 1 Davids Psalme. Herren sagde til min Herre: Sid hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.
  • Jes 53:5 : 5 Men han, han er saaret for vore Overtrædelser, er knust for vore Misgjerninger; Straffen (laae) paa ham, at vi (skulde nyde) Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar.
  • Dan 7:13-14 : 13 Jeg saae i Synerne om Natten, og see, der kom En i Himmelens Skyer, som Menneskens Søn, og han kom ind til den Gamle af Dage, og de førte ham frem for ham. 14 Og han gav ham Magt og Ære og Rige, at alle Folk, Almue og Tungemaal skulde ære ham; hans Herredømme er et evigt Herredømme, som ikke forgaaer, og hans Rige, som ikke skal fordærves.
  • Joh 5:21-29 : 21 Thi ligesom Faderen opvækker Døde og gjør levende, ligesaa gjør og Sønnen levende, hvilke han vil. 22 Thi Faderen dømmer ikke heller Nogen, men haver givet Sønnen al Dom, 23 paa det at Alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Hvo, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som ham udsendte. 24 Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvo, som hører mit Ord og troer den, som mig udsendte, haver et evigt Liv og kommer ikke til Dommen, men er gaaet over fra Døden til Livet. 25 Sandelig, sandelig siger jeg eder: Den Time kommer og er nu, da de Døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som den høre, skulle leve. 26 Thi ligesom Faderen haver Liv i sig selv, saaledes haver han og givet Sønnen at have Liv i sig selv; 27 og haver givet ham Magt ogsaa at holde Dom, fordi han er Menneskens Søn. 28 Forundrer eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de i Gravene skulle høre hans Røst; 29 og de skulle gaae frem, de, som have gjort Godt, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort Ondt, til Dommens Opstandelse.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 13Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.

  • 80%

    15Gud Zebaoth! vend dog om; sku af Himmelen og see til, og besøg dette Viintræ,

    16og den Pode, som din høire Haand plantede, og den Søn, som du bekræftede dig.

  • 5Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.

  • 11Hvorfor vender du din Haand, ja din høire Haand tilbage? tag den aldeles midt ud af din Barm.

  • 7Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.

  • 21Jeg haver fundet David, min Tjener; jeg haver salvet ham med min hellige Olie.

  • 16Herrens høire Haand er ophøiet, Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).

  • 23Men jeg (vil) stedse (blive) hos dig, du holder (mig) ved min høire Haand.

  • 25Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, og hans Horn skal ophøies i mit Navn.

  • 18Lad din Haand være over din høire Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du bekræftede dig.

  • 6Ophøi dig, Gud! over Himlene, og din Ære over al Jorden.

  • 75%

    16Lad din Gjerning sees for dine Tjenere, og din Herlighed over deres Børn.

    17Og Herrens, vor Guds, Liflighed være over os, og befæst du vore Hænders Gjerning hos os; ja, befæst vore Hænders Gjerning!

  • 5Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.

  • 8Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).

  • 10Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.

  • 6Herre, din høire Haand har beviist sig herlig med Styrke; Herre, du nedslog Fjenden med din høire Haand.

  • 10saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.

  • 5Herren er den, som bevarer dig; Herren er din Skygge over din høire Haand.

  • 42Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.

  • 6Sæt en Ugudelig over ham, og Satan skal staae ved hans høire Haand.

  • 74%

    1Davids Psalme. Herren sagde til min Herre: Sid hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.

    2Herren skal sende din Styrkes Spiir af Zion, (sigende): Regjer midt iblandt dine Fjender.

  • 14Den er Guds Veies Begyndelse; han, som den gjorde, laver sit Sværd (til den).

  • 8Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Høiestes Miskundhed skal han ikke snuble.

  • 27at de kunne kjende, at dette er din Haand, at du, Herre! du gjorde det.

  • 7Naar jeg vandrer midt i Angest, skal du holde mig i Live; du skal udrække din Haand over mine Fjenders Vrede, og din høire Haand skal frelse mig.

  • 25Thi David siger om ham: Jeg haver altid Herren for mine Øine; thi han er hos min høire Haand, at jeg ikke skal rokkes.

  • 35Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.

  • 10Haver Gud glemt at være naadig, eller haver han tillukket sine Barmhjertigheder ved Vrede? Sela.

  • 173Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg haver udvalgt dine Befalinger.

  • 31Thi han staaer ved en Fattigs høire Haand, at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.

  • 12De staae op paa den høire Side, (der ere som) en ung Dreng, de udstøde mine Fødder, og de bane deres Fordærvelses Veie imod mig.

  • 8Dine Hænder gjøre mig Smerte, endskjøndt de have skabt mig; (de have gjort mig) trindt om, dog vil du opsluge mig.

  • 10O Gud! vi tænke paa din Miskundhed inden i dit Tempel.

  • 8Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes.

  • 69Fra nu af skal Menneskens Søn sidde hos Guds Kraftes høire Haand.

  • 5Bag og for haver du dannet mig, og lagt din Haand paa mig.

  • 4Naar jeg seer din Himmel, dine Fingres Gjerning, Maanen og Stjernerne, som du beredte,

  • 8hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand.

  • 19Thi Herren er vort Skjold, og den Hellige i Israel vor Konge.

  • 15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

  • 6Og du haver ladet ham lidet blive ringere end Englene, men du skal krone ham med Ære og Hæder.

  • 11Udfri mig og red mig af en Fremmeds Børns Haand, hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand;

  • 34Thi David opfoer ikke til Himmelen; men han siger: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand,

  • 13Thi jeg er Herren din Gud, som tager fat paa din høire Haand, som siger til dig: Frygt ikke, jeg, jeg hjælper dig.

  • 11Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.

  • 4Bind dit Sværd ved din Side, du Vældige! (ja) din Majestæt og om Herlighed.

  • 44Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.