Salmenes bok 81:4
Blæser i Trompeten i Nymaaneden, paa den bestemte Tid, paa vor Høitids Dag.
Blæser i Trompeten i Nymaaneden, paa den bestemte Tid, paa vor Høitids Dag.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Til Sangmesteren paa Githith; Asaphs (Psalme).
2Synger med Fryd for Gud, vor Styrke; raaber med Glæde for Jakobs Gud.
3Opløfter Røsten med en Lovsang og; giver Trommen hid, liflige Harper med Psalter.
5Thi det er en Skik i Israel, en Ret for Jakobs Gud.
5Thi han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob, og satte en Lov i Israel, hvilke han bød vore Fædre at kundgjøre deres Børn,
17Og han stadfæstede den for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt.
10Og han stillede den for Jakob til en Skik, for Israel til evig Pagt,
4Mose bød os en Lov, (som er) en Eiendom for Jakobs Forsamling.
19Han haver kundgjort Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Rette.
44Og denne er Loven, som Mose satte for Israels Børns Ansigt.
25Og det blev saa fra den samme Dag og derefter; thi han gjorde det til en Skik og til en Ret i Israel indtil denne Dag.
4Kommer Mose, min Tjeners, Lov ihu, hvilken jeg befoel ham paa Horeb, Skikke og Rette til al Israel.
4Thi Herren haver udvalgt sig Jakob, Israel til sin (synderlige) Eiendom.
4Thi de indtoge ikke Landet til Arv ved deres Sværd, og deres Arm frelste dem ikke, men din høire Haand og din Arm, og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
45paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!
34De gjøre efter den første Viis indtil denne Dag; hverken frygte de Herren, ei heller gjøre de efter deres Skikke og efter deres Rette og efter Loven og efter Budet, som Herren bød Jakobs Børn, hvis Navn han kaldte Israel,
46Disse ere de Skikke og de Rette og de Love, som Herren gav imellem sig og imellem Israels Børn paa Sinai Bjerg formedelst Mose Haand.
8Og Præsterne, Arons Sønner, skulle blæse i Basunerne; og de skulle være eder til en evig Skik hos eders Efterkommere.
4og Kongens Styrke, som elsker Ret; du, du haver befæstet Oprigtigheder, du, du haver gjort Ret og Retfærdighed i Jakob.
8Og hvilket er saa stort et Folk, som haver saa retfærdige Skikke og Rette, som al denne Lov er, som jeg sætter for eders Ansigt idag?
14Og Herren bød mig paa den samme Tid at lære eder Skikke og Rette, at I skulde gjøre derefter i det Land, hvortil I fare over, til at eie det.
4Hører Herrens Ord, Jakobs Huus og alle Israels Huses Slægter!
9Og det skal være dig til et Tegn paa din Haand og til en Ihukommelse imellem dine Øine, at Herrens Lov skal være i din Mund; thi Herren udførte dig af Ægypten med en stærk Haand.
10Og du skal tage vare paa denne Skik i sin bestemte Tid hvert Aar.
1Og disse ere de Love, som du skal sætte dem for.
1Der Israel drog ud af Ægypten, Jakobs Huus fra et Folk, som havde et fremmed Maal,
2(da) blev Juda til hans Helligdom, (og) Israel hans Herredømme.
16Derfor skulle Israels Børn tage vare paa Sabbaten, at holde Sabbaten hos deres Efterkommere til en evig Pagt.
14Og denne Dag skal være for eder til en Ihukommelse, og den skulle I høitideligholde til Høitid for Herren; hos eders Efterkommere, med en evig Skik, skulle I høitideligholde den.
20Kundgjører dette i Jakobs Huus, og lader det høres i Juda, saa der siges:
2som svoer Herren, som lovede Jakobs Mægtige, (sigende:)
19Jakobs Deel er ikke som disse, thi han er den, som danner Alting, og (Israel er) hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
9Thi der er et Bæger i Herrens Haand, og Vinen er rørt, det er fuldt af blandet (Viin), og han skjænker deraf; men Bærmen deraf, som man skal udkryste, skulle alle Ugudelige paa Jorden drikke.
16Jakobs Deel er ikke som disse; thi han er den, som haver dannet alle Ting, og Israel er hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
32Saa skulle I tage vare paa at gjøre efter alle de Skikke og Rette, som jeg lægger for eders Ansigt paa denne Dag.
31Denne skal være eder en Sabbatshvile, og I skulle ydmyge eders Sjæle, til en evig Skik.
4Og disse ere Ordene, som Herren talede til Israel og Juda;
4Og han sagde til Juda, at de skulde søge Herren, deres Fædres Gud, og gjøre Loven og Budet.
1Og Mose kaldte ad al Israel og sagde til dem: Hør, Israel, de Skikke og de Rette, som jeg taler for eders Øren idag; og lærer dem og bevarer dem, for at gjøre dem.
3og Kongens Deel af hans Gods til Brændofferne, til Brændoffere om Morgenen og om Aftenen, og Brændofferne til Sabbaterne og Nymaanederne og de bestemte Tider, som skrevet er i Herrens Lov.
5See, jeg haver lært eder Skikke og Rette, eftersom Herren min Gud befoel mig; at I skulle gjøre saaledes midt i Landet, hvorhen I skulle komme at eie det.
44Og Mose sagde om Herrens bestemte Tider til Israels Børn.
19Saa skriver eder nu denne Sang, og lær Israels Børn den, læg den i deres Mund, paa det at denne Sang maa være mig til et Vidne imod Israels Børn.
29Og disse Ting skulle være eder en beskikket Ret hos eders Efterkommere i alle eders Boliger.
24Hvo gav Jakob til at plyndres, og Israel til Røvere? mon ikke Herren? og han er den, vi syndede imod, og de vilde ikke vandre i hans Veie og ikke høre paa hans Lov.
1Og Herren talede til Mose og Aron i Ægypti Land og sagde:
36Om disse Skikke (kunde) aflade fra (at være) for mit Ansigt, siger Herren, (da) skal og Israels Sæd ophøre at være et Folk for mit Ansigt alle Dage.
1Og Herren talede til Mose og sagde: