Til Sangmesteren; Korahs Børns Psalme.

Herre! du havde Behagelighed, til dit Land, du omvendte Jakobs Fængsel.

Du borttog dit Folks Misgjerning, du skjulte al deres Synd. Sela.

Du bortsamlede al din Grumhed, du vendte om fra din grumme Vrede.

Omvend os, vor Saligheds Gud! og tilintetgjør din Fortørnelse imod os.

Vil du evindeligen være vred paa os? vil du drage din Vrede fra Slægt til Slægt?

Vil du ikke gjøre os levende igjen, at dit Folk maa glæde sig i dig?

Herre! lad os see din Miskundhed, og giv os din Salighed.

Jeg maa høre, hvad Gud Herren vil tale, thi han skal tale Fred til sit Folk og til sine Hellige, og de skulle ikke omvendes til Daarlighed.

Sandelig, hans Frelse er nær hos dem, som ham frygte, at Ære maa boe i vort Land.

Miskundhed og Sandhed skulle møde (hverandre), Retfærdighed og Fred skulle kysse (hverandre).

Sandhed skal opvoxe af Jorden, og Retfærdighed skal see ned af Himmelen.

Herren skal ogsaa give det Gode, og vort Land skal give sin Grøde.

Retfærdighed skal han lade gaae frem for sit Ansigt, og sætte dens Trin paa Veien.