Salmenes bok 97:9

Original Norsk Bibel 1866

Thi du, Herre! er den Høieste over al Jorden, du er saare ophøiet over alle Guder.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 83:18 : 18 Lad dem blues og forfærdes stedse og altid, og blive tilskamme og omkomme.
  • Sal 95:3 : 3 Thi Herren er en stor Gud, ja en stor Konge over alle Guder.
  • 2 Mos 18:11 : 11 Nu veed jeg, at Herren er stor fremfor alle Guder; thi i den Ting, som de hovmodede sig af, (var han) over dem.
  • Sal 96:4 : 4 Thi Herren er stor og saare priselig, han er forfærdelig over alle Guder.
  • Sal 135:5 : 5 Thi jeg, jeg veed, at Herren er stor, og (at) vor Herre er (større) end alle Guder.
  • Jer 10:8 : 8 Og de ere tilsammen ufornuftige og handle daarligen; saadant et Træ er en forfængelig Underviisning.
  • Jer 10:10 : 10 Men den Herre Gud er Sandhed, han er den levende Gud og en evig Konge; Jorden skal bæve for hans Vrede; og Hedningerne kunne ikke taale hans Fortørnelse.
  • Ef 1:21 : 21 langt over alt Fyrstendom og Myndighed og Magt og Herredom og alt Navn, som nævnes, ikke alene i denne Verden, men ogsaa i den tilkommende,
  • Fil 2:9-9 : 9 Derfor haver og Gud høit ophøiet ham og skjenket ham et Navn, som er over alt Navn; 10 saa at i det Navn Jesus skal hvert Knee bøie sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden, 11 og hver Tunge skal bekjende, at Jesus Christus er en Herre til Gud Faders Ære.
  • Sal 115:3-8 : 3 Men vor Gud er i Himlene, han gjør Alt, hvad ham behager. 4 Deres Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning. 5 De have Mund, men kunne ikke tale, de have Øine, men kunne ikke see. 6 De have Øren, men kunne ikke høre, de have Næse, men kunne ikke lugte. 7 De have Hænder, men kunne ikke føle, de have Fødder, men kunne ikke gaae, de kunne ikke tale igjennem deres Strube. 8 Ligesom de ere, saa ere de, der gjøre dem, (ja) hver, som forlader sig paa dem.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    4Herren er høi over alle Hedninger, hans Ære er over Himlene.

    5Hvo er som Herren vor Gud, som haver sat sig høit,

  • 83%

    4Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene, og synge dig Psalmer iblandt (alle Slags) Folk.

    5Thi din Miskundhed er stor til over Himlene, og din Sandhed indtil de øverste Skyer.

  • 8at de Ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gjøre Uret, blomstre, indtil de blive ødelagte stedse og altid.

  • 11Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene, og din Sandhed indtil (de øverste) Skyer.

  • 5Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.

  • 80%

    4Thi Herren er stor og saare priselig, han er forfærdelig over alle Guder.

    5Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.

  • 2Herren er stor i Zion, og han er høi over alle Folk.

  • 3Thi Herren er en stor Gud, ja en stor Konge over alle Guder.

  • 25Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.

    26Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.

  • 2Alle Folk, klapper med Haand, raaber (med Glæde) for Gud med frydefuld Røst!

  • 18Lad dem blues og forfærdes stedse og altid, og blive tilskamme og omkomme.

  • 5Thi jeg, jeg veed, at Herren er stor, og (at) vor Herre er (større) end alle Guder.

  • 9Ophøier Herren vor Gud, og tilbeder for hans hellige Bjerg, thi Herren vor Gud er hellig.

  • 11Dig, Herre, hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Seier og Ære til, thi Alt i Himmelen og paa Jorden, (ja) Riget er dit, Herre! og du er ophøiet over Alt til et Hoved.

  • 1Til Sangmesteren paa Githith; Davids Psalme.

  • 75%

    7Beskjæmmede skulle alle de vorde, som tjene et udskaaret Billede, som rose sig af Afguder; tilbeder for ham, alle Guder!

    8Zion hørte det og blev glad, og Judæ Døttre frydede sig for dine Dommes Skyld, Herre!

  • 5Ophøier Herren vor Gud, og tilbeder for hans Fødders Fodskammel, han er hellig.

  • 9Thi du, Herre! er min Tillid; — den Høieste haver du, (du Gudfrygtige!) sat til din Bolig.

  • 19Og din Retfærdighed (strækker sig), O Gud! til det Høie; du, som haver gjort store Ting, Gud! hvo er som du?

  • 9Fuglene under Himmelen og Fiskene i Havet, hvad som farer igjennem Stierne i Havet.

  • 28Du er min Gud, derfor vil jeg takke dig; min Gud! jeg vil ophøie dig.

  • 5Herren er ophøiet, thi han boer i det Høie; han haver opfyldt Zion med Ret og Retfærdighed.

  • 1En Psalme (og) Sang om Davids Huses Indvielse.

  • 73%

    8Der er Ingen som du iblandt Guderne, Herre! og der er ingen som dine Gjerninger.

    9Alle Hedninger, som du haver gjort, skulle komme og tilbede for dit Ansigt, Herre! og de skulle ære dit Navn.

    10Thi du er stor og den, som gjør underlige Ting; du, du er Gud alene.

  • 16Herre Zebaoth, Israels Gud, som sidder over Cherubim! du er den Gud alene over alle Riger paa Jorden, du, du gjorde Himlene og Jorden.

  • 6Du er den Herre, du alene, du haver gjort Himmelen, ja Himlenes Himle og al deres Hær, Jorden og alt det, som der er paa, Havet og alt det, som deri er, og du holder alle disse Ting i Live, og Himmelens Hær tilbeder dig.

  • 1Herre! du er min Gud, jeg vil ophøie dig, jeg vil bekjende dit Navn, thi du gjorde en underlig Ting; de Anslag, (som du haver sagt) længe tilforn, ere Trofasthed og Sandhed.

  • 13De skulle love Herrens Navn, thi hans Navn alene er ophøiet; hans Majestæt er over Jorden og Himmelen.

  • 1Halleluja! Lover Herren fra Himlene, lover ham i de høie (Stæder)!

  • 2Jeg vil takke Herren i mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underlige Ting.

  • 6Thi Herren er høi og seer til den Ringe, og den Høie kjender han langt fra.

  • 11Nu veed jeg, at Herren er stor fremfor alle Guder; thi i den Ting, som de hovmodede sig af, (var han) over dem.

  • 6Og Himlene, Herre! skulle bekjende din underlige Gjerning, ja din Sandhed er i de Helliges Menighed.

  • 11Hvo er som du iblandt Guderne, Herre? hvo er som du herlig beviist i Hellighed, forfærdelig at berømme, som gjør underlige Ting?

  • 8Thi Gud er al Jordens Konge; synger (Psalmer) forstandeligen.

  • 4(Dog er) Herren mægtigere i det Høie end mange Vandes Lyd, (ja) end de mægtige Bølger i Havet.

  • 14See, Himlene og Himlenes Himle høre Herren din Gud til, (ja) Jorden og alt det, som er deri.

  • 9Tilbeder for Herren i hellig Prydelse, bæver for hans Ansigt, al Jorden!

  • 4Der sønderbrød han Buens gloende (Pile), Skjold og Sværd og Krig. Sela.

  • 22Derfor er du storligen agtet, Herre Gud! thi der er Ingen som du, og der er ingen Gud, uden du, efter alt det, som vi have hørt med vore Øren.

  • 19Herren haver befæstet sin Throne i Himmelen, og hans Rige hersker over Alting.

  • 17De skulle fryde sig i dit Navn den ganske Dag, og ophøie sig i din Retfærdighed.

  • 19og at han vil sætte dig til at være høi over alle Folk, som han haver gjort, til Lov og til Navn og til Prydelse, og at du skal være Herren din Gud et helligt Folk, saasom han haver sagt.