Johannes' åpenbaring 1:10

Original Norsk Bibel 1866

Jeg henryktes i Aanden paa Herrens Dag, og jeg hørte bag mig en høi Røst, som en Basunes, der sagde:

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Åp 17:3 : 3 Og han førte mig i Aanden hen i Ørkenen; og jeg saae en Qvinde, som sad paa et skarlagenfarvet Dyr, fuldt med Bespottelsens Navne, som havde syv Hoveder og ti Horn.
  • Åp 21:10 : 10 Og han førte mig i Aanden hen paa et stort og høit Bjerg, og viste mig den store Stad, det hellige Jerusalem, som nedsteg af Himmelen fra Gud.
  • Åp 4:1-2 : 1 Derefter saae jeg, og see, der var en Dør opladt i Himmelen, og den første Røst, som jeg havde hørt som en Basunes, der talede med mig, sagde: Stig hid op, og jeg vil vise dig, hvad herefter skal skee. 2 Og strax henryktes jeg i Aanden, og see, en Throne var sat i Himmelen, og En sad paa Thronen.
  • Matt 22:43 : 43 Han sagde til dem: Hvorledes kalder da David ham i Aanden en Herre? da han siger:
  • Apg 20:7 : 7 Men paa den første Dag i Ugen, der Disciplene vare forsamlede for at bryde Brødet, talede Paulus for dem, da han vilde den anden Dag reise bort, og forlængede Talen indtil Midnat.
  • Apg 10:10-33 : 10 Men han blev meget hungrig og vilde have Noget at spise. Men imedens de lavede (det) til, overfaldt ham en Henrykkelse; 11 og han saae Himmelen aabnet og Noget fare ned til sig, som en stor linned Dug, der var bundet ved de fire Hjørner og nedlodes paa Jorden, 12 i hvilket vare allehaande Jordens fireføddede Dyr, baade vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle. 13 Og en Røst skede til ham: Staa op, Petrus, slagt og æd! 14 Men Petrus sagde: Ingenlunde, Herre! thi jeg haver aldrig ædet noget Vanhelligt eller Ureent. 15 Og Røsten sagde atter anden Gang til ham: Hvad Gud haver renset, holde du ikke for ureent! 16 Men dette skede tre Gange; og Dugen blev optagen igjen til Himmelen. 17 Men der Petrus tvivlede ved sig selv om, hvad det Syn skulde være, som han havde seet, see, da stode de Mænd for Døren, som vare udsendte af Cornelius og havde opspurgt Simons Huus; 18 og de raabte og spurgte, om Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus, var der til Herberge. 19 Men idet Petrus grublede over Synet, sagde Aanden til ham: See, tre Mænd lede efter dig; 20 men staa op, stig ned og drag med dem, uden at tvivle; thi jeg haver udsendt dem. 21 Men Petrus steg ned til Mændene, som vare sendte til ham fra Cornelius, og sagde: See, jeg er den, som I lede efter; hvad er Aarsagen, hvorfor I ere her? 22 Men de sagde: Cornelius, en Høvedsmand, en retfærdig Mand og som frygter Gud, som haver godt Vidnesbyrd af alt Jødernes Folk, haver faaet guddommelig Befaling ved en hellig Engel, at han skulde lade dig hente til sit Huus og høre dine Ord. 23 Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge; men den anden Dag drog Petrus ud med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe gik med ham. 24 Og den følgende Dag kom de til Cæsarea. Men Cornelius ventede paa dem og havde sammenkaldt sine Paarørende og nærmeste Venner. 25 Men som det skede, at Petrus gik ind, mødte Cornelius ham, og faldt ned for hans Fødder og tilbad. 26 Men Petrus reiste ham op og sagde: Staa op; jeg er og selv et Menneske. 27 Og der han havde talet med ham, gik han ind og fandt Mange, som vare komne tilsammen. 28 Og han sagde til dem: I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand, at omgaaes med eller komme til En, som er af et fremmed Folk; men Gud viste mig, ikke at kalde noget Menneske vanhelligt og ureent. 29 Derfor kom jeg og uden Modsigelse, der jeg blev hentet; jeg spørger eder derfor, hvorfor I hentede mig. 30 Og Coruelius sagde: For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Huus; og see, en Mand stod for mig i et skinnende Klædebon; 31 og han sagde: Cornelius! din Bøn er bønhørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud. 32 Send derfor til Joppe og lad kalde til dig Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus; han er til Herberge i Garveren Simons Huus ved Havet; han skal tale til dig, naar han kommer. 33 Derfor sendte jeg strax til dig; og du gjorde vel, at du kom. Nu ere vi derfor alle tilstede for Guds Aasyn, for at høre alt det, som dig er befalet af Gud.
  • 2 Kor 12:2-4 : 2 Jeg kjender et Menneske i Christo, som for fjorten Aar siden — hvad heller han var i Legemet, veed jeg ikke, eller udenfor Legemet, veed jeg ikke, Gud veed det — blev henrykket indtil den tredie Himmel. 3 Og jeg kjender et saadant Menneske, — hvad heller han var i Legemet eller udenfor Legemet, veed jeg ikke, Gud veed det — 4 at han blev henrykket ind i Paradiis og hørte uudsigelige Ord, hvilke det ikke er et Menneske tilladt at udtale.
  • Åp 10:3-8 : 3 Og han raabte med høi Røst, som en Løve brøler; og der han havde raabt, talede de syv Tordener deres Røster. 4 Og der de syv Tordener havde talet deres Røster, vilde jeg til at skrive; og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde til mig: Forsegl, hvad de syv Tordener talede, men nedskriv det ikke. 5 Og Engelen, som jeg saae staae paa Havet og paa Jorden, opløftede sin Haand til Himmelen, 6 og svoer ved den, som lever i al Evighed, som skabte Himmelen og hvad derudi er, og Jorden og hvad derudi er, og Havet og hvad derudi er, at der ikke mere skal gives Tid; 7 men i de Dage, da den syvende Engels Røst høres, naar han skal basune, skal Guds Hemmelighed, fuldkommes, saa som han haver bebudet sine Tjenere, Propheterne. 8 Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talede atter med mig og sagde: Gak hen, tag den liden Bog, som er opladt i Engelens Haand, der staaer paa Havet og paa Jorden.
  • 1 Kor 16:2 : 2 Paa den første (Dag) i Ugen lægge Enhver af eder hos sig selv tilside og samle som Liggendefæ, hvad han faaer Lykke til, at Hjælpen ikke skal blive samlet (først) da, naar jeg kommer.
  • Joh 20:19 : 19 Der det da var Aften den samme Dag, som var den første i Ugen, og Dørene vare lukkede der, hvor Disciplene vare forsamlede, af Frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og siger til dem: Fred være med eder!
  • Joh 20:26 : 26 Og efter otte Dage vare atter hans Disciple inde, og Thomas med dem. Jesus kom, der Dørene vare lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: Fred være med eder!

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Åp 1:8-9
    2 vers
    84%

    8Jeg er Alpha og Omega, Begyndelsen og Enden, siger Herren Gud, den, som er, og som var, og som kommer, den Almægtige.

    9Jeg Johannes, som og er eders Broder og meddeelagtig i Trængslen og i Riget og i Jesu Christi Taalmodighed, var paa den Ø, som kaldes Patmos, for Guds Ords og for Jesu Christi Vidnesbyrds Skyld.

  • Åp 1:11-13
    3 vers
    78%

    11Jeg er Alpha og Omega, den Første og den Sidste; og hvad du seer, skriv det i en Bog og send det til de syv Menigheder i Asien, til Ephesus og til Smyrna og til Pergamus og til Thyatira og til Sardes og til Philadelphia og til Laodicea.

    12Og jeg vendte mig for at see Røsten, som talede med mig; og da jeg vendte mig, saae jeg syv Guld-Lysestager,

    13og imellem de syv Lysestager En, lig et Menneskes Søn, iført en sid Kjortel og opbunden under Brystet med et Guldbælte.

  • Åp 1:15-19
    5 vers
    78%

    15og hans Fødder lige det skinnende Kobber, som om de vare glødede i en Ovn, og hans Røst som mange Vandes Lyd.

    16Og han havde syv Stjerner i sin høire Haand, og et tveegget skarpt Sværd udgik af hans Mund, og hans Ansigt var som Solen, naar den skinner i sin Kraft.

    17Og der jeg saae ham, faldt jeg ned for hans Fødder som en Død; og han lagde sin høire Haand paa mig og sagde til mig:

    18Frygt ikke! Jeg er den Første og den Sidste og den Levende; og jeg var død, og see, jeg er levende i al Evighed! Amen. Og jeg haver Helvedes og Dødens Nøgler.

    19Skriv, hvad du saae, baade det, som er, og det, som skal skee herefter,

  • Åp 4:1-2
    2 vers
    76%

    1Derefter saae jeg, og see, der var en Dør opladt i Himmelen, og den første Røst, som jeg havde hørt som en Basunes, der talede med mig, sagde: Stig hid op, og jeg vil vise dig, hvad herefter skal skee.

    2Og strax henryktes jeg i Aanden, og see, en Throne var sat i Himmelen, og En sad paa Thronen.

  • Åp 1:1-5
    5 vers
    76%

    1Jesu Christi Aabenbaring, som Gud haver givet ham, for at vise sine Tjenere de Ting, som snart skulle skee; og han udsendte sin Engel og betegnede (dem) ved ham for sin Tjener Johannes,

    2som haver vidnet om det Guds Ord og Jesu Christi Vidnesbyrd, hvilkesomhelst Ting han haver seet.

    3Salig er den, som læser, og de, som høre Prophetiens Ord og bevare det, som er skrevet i den; thi Tiden er nær.

    4Johannes, til de syv Menigheder i Asien: Naade være med eder og Fred fra den, der er, og der var, og der kommer, og fra de syv Aander, som ere for hans Throne,

    5og fra Jesu Christo, det tro Vidne, den Førstefødte af de Døde og den Jordens Kongers Fyrste, som os elskede og aftvættede os fra vore Synder med sit Blod,

  • Åp 22:8-10
    3 vers
    75%

    8Og jeg Johannes er den, som saae og hørte disse Ting; og der jeg havde hørt og seet, faldt jeg ned at tilbede for Engelens Fødder, som viste mig disse Ting.

    9Og han siger til mig: Gjør det ikke! thi jeg er din Medtjener, og dine Brødres, Propheternes, og deres, som bevare denne Bogs Ord; tilbed Gud!

    10Og han siger til mig: Du skal ikke forsegle denne Bogs Propheties Ord; thi Tiden er nær.

  • Åp 10:1-5
    5 vers
    73%

    1Og jeg saae en anden vældig Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og en Regnbue var paa hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen, og hans Fødder som Ildstøtter.

    2Og han havde i sin Haand en liden Bog, som var opladt, og han satte sin høire Fod paa Havet, men den venstre paa Jorden.

    3Og han raabte med høi Røst, som en Løve brøler; og der han havde raabt, talede de syv Tordener deres Røster.

    4Og der de syv Tordener havde talet deres Røster, vilde jeg til at skrive; og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde til mig: Forsegl, hvad de syv Tordener talede, men nedskriv det ikke.

    5Og Engelen, som jeg saae staae paa Havet og paa Jorden, opløftede sin Haand til Himmelen,

  • Åp 10:8
    73%

    8Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talede atter med mig og sagde: Gak hen, tag den liden Bog, som er opladt i Engelens Haand, der staaer paa Havet og paa Jorden.

  • Åp 21:10
    72%

    10Og han førte mig i Aanden hen paa et stort og høit Bjerg, og viste mig den store Stad, det hellige Jerusalem, som nedsteg af Himmelen fra Gud.

  • Åp 19:10-11
    2 vers
    72%

    10Og jeg faldt ned for hans Fødder, for at tilbede ham; og han siger til mig: Gjør det ikke! Jeg er din Medtjener, og dine Brødres, som have Jesu Vidnesbyrd; tilbed Gud; thi Vidnesbyrdet om Jesu er Prophetiens Aand.

    11Og jeg saae Himmelen opladt, og see, en hvid Hest, og den, der sad paa den, kaldes trofast og sanddru, og han dømmer og strider med Retfærdighed.

  • Åp 14:1-2
    2 vers
    72%

    1Og jeg saae, og see, Lammet stod paa Bjerget Zion, og med det hundrede fire og fyrretyve Tusinde, som havde dets Faders Navn skrevet i deres Pander.

    2Og jeg hørte en Røst af Himmelen, som mange Vandes Lyd, og som en stærk Tordens Lyd, og jeg hørte Harpelegeres Lyd, som legede paa deres Harper.

  • Åp 5:1-2
    2 vers
    72%

    1Og jeg saae i hans høire Haand, som sad paa Thronen, en Bog, beskreven inden og uden, og beseglet med syv Segl.

    2Og jeg saae en vældig Engel, som udraabte med høi Røst: Hvo er værdig til at oplade Bogen og bryde dens Segl?

  • Åp 17:3
    71%

    3Og han førte mig i Aanden hen i Ørkenen; og jeg saae en Qvinde, som sad paa et skarlagenfarvet Dyr, fuldt med Bespottelsens Navne, som havde syv Hoveder og ti Horn.

  • Åp 6:1
    71%

    1Og jeg saae, at Lammet oplod et af de syv Segl, og jeg hørte et af de fire Dyr sige, som en Tordens Røst: Kom og see!

  • Åp 13:1
    71%

    1Og jeg saae et Dyr stige op af Havet, som havde syv Hoveder og ti Horn, og paa sine Horn ti Kroner og paa sine Hoveder Bespottelsens Navn.

  • Åp 21:1
    71%

    1Og jeg saae en ny Himmel og en ny Jord; thi den første Himmel og den første Jord var forgaaet, og Havet var ikke mere.

  • Åp 3:13
    70%

    13Hvo, som haver Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne!

  • Åp 2:29
    70%

    29Hvo, som haver Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne!

  • Åp 2:8
    69%

    8Og skriv til Menighedens Engel i Smyrna: Dette siger den Første og den Sidste, han, som var død og er bleven levende:

  • Åp 11:1
    69%

    1Og mig blev givet et Rør, ligesom en Maalestok; og Engelen stod der, sigende: Staa op og maal Guds Tempel og Alteret og dem, som tilbede derudi.

  • Åp 14:14
    69%

    14Og jeg saae, og see, en hvid Sky, og En sad paa Skyen, lig et Menneskes Søn, som havde en Guldkrone paa sit Hoved og en skarp Segel i sin Haand.

  • Åp 2:10
    69%

    10Frygt ikke for det, du skal lide! See Djævelen skal kaste Nogle af eder i Fængsel, paa det I skulle fristes, og I skulle have Trængsel i ti Dage. Vær tro indtil Døden, saa vil jeg give dig Livsens Krone.

  • Esek 3:12
    69%

    12Da løftede en Aand mig op, og jeg hørte bag mig et stort Bulders Røst, sigende: Lovet være Herrens Herlighed fra sit Sted!

  • Esek 37:1
    69%

    1Herrens Haand var over mig, og Herren udførte mig i en Aand og satte mig ned midt i en Dal, og den var fuld af Been.

  • Åp 3:6
    69%

    6Hvo, som haver Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne!

  • Åp 8:2
    69%

    2Og jeg saae de syv Engle, som staae for Gud; og dem bleve givne syv Basuner.

  • Åp 16:1
    69%

    1Og jeg hørte en stærk Røst fra Templet, som sagde til de syv Engle: Gaaer hen og udgyder Guds Vredes Skaaler paa Jorden.

  • Åp 5:11
    68%

    11Og jeg saae, og hørte mange Engles Røst omkring Thronen og Dyrene og de Ældste; og deres Tal var titusinde Gange Titusinde, og tusinde Gange Tusinde,

  • Åp 3:20
    68%

    20See, jeg staaer for Døren, og banker; dersom Nogen hører min Røst og oplader Døren, til ham vil jeg gaae ind og holde Nadvere med ham, og han med mig.