| Bibelvers

Verse 26

og saa skal det ganske Israel frelses, som skrevet er: Den, som befrier, skal komme fra Zion og afvende Ugudeligheder fra Jakob;

Referenced Verses

Jes 59:20 : 20 Og der skal komme en Gjenløser til Zion og til dem, som omvende sig fra Overtrædelse i Jakob, siger Herren.
Hos 3:5 : 5 Derefter skulle Israels Børn omvende sig og søge Herren, deres Gud, og David, deres Konge, og de skulle frygte (og komme) til Herren og til hans Gode i de sidste Dage.
Amos 9:14-15 : 14 Og jeg vil omvende mit Folks Israels Fængsel, og de skulle bygge de ødelagte Stæder og boe (der), og plante Viingaarde og drikke Viin af dem, og de skulle gjøre Haver og æde Frugt af dem. 15 Og jeg vil plante dem i deres Land, og de skulle ikke ydermere oprykkes af deres Land, som jeg haver givet dem, sagde Herren din Gud.
Jer 31:31-37 : 31 See, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil gjøre med Israels Huus og med Judæ Huus en ny Pagt; 32 ikke efter den Pagt, som jeg gjorde med deres Fædre, der jeg tog dem ved Haanden for at udføre dem af Ægypti Land, thi de ryggede min Pagt, endskjøndt jeg, jeg var deres Ægtemand, siger Herren; 33 men denne skal være Pagten, som jeg vil gjøre med Israels Huus efter de samme Dage, siger Herren: Jeg giver min Lov inden i dem, og skriver den i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de, de skulle være mit Folk. 34 Og de skulle ikke lære ydermere, Nogen sin Næste, eller Nogen sin Broder, sigende: Kjender Herren; thi de skulle alle kjende mig, baade deres Smaae og deres Store, siger Herren; thi jeg vil forlade deres Ondskab, og ikke ydermere komme deres Synd ihu. 35 Saa sagde Herren, som giver Solen til Dagslys, Maanens og Stjernernes Skikke til Nattelys, han, som adskiller Havet, at dets Bølger bruse, Herre Zebaoth er hans Navn: 36 Om disse Skikke (kunde) aflade fra (at være) for mit Ansigt, siger Herren, (da) skal og Israels Sæd ophøre at være et Folk for mit Ansigt alle Dage. 37 Saa sagde Herren: Om Himlene (kunde) maales oventil, og Jordens Grundvolde (kunde) udforskes nedentil, (saa) vil jeg og forkaste al Israels Sæd for alt det, som de have gjort, siger Herren.
Sak 10:6-9 : 6 Og jeg vil bekræfte Judæ Huus, og frelse Josephs Huus, og føre dem tilbage og lade dem boe (tryggeligen); thi jeg haver forbarmet mig over dem, og de skulle blive, som jeg ikke havde bortkastet dem; thi jeg er Herren deres Gud, og vil bønhøre dem. 7 Og de skulle være som en Vældig af Ephraim, og deres Hjerte glædes ligesom af Viin, og deres Børn skulle see det og glæde sig, deres Hjerte skal fryde sig i Herren. 8 Jeg vil hvidsle ad dem og samle dem, thi jeg forløste dem; og de skulle formeres, saasom de vare formerede (før). 9 Og jeg vil saae dem iblandt Folkene, og de skulle ihukomme mig i de langt fraliggende Steder, og de skulle leve med deres Børn og komme tilbage. 10 Thi jeg vil føre dem tilbage fra Ægypti Land og samle dem fra Assyrien, og jeg vil føre dem til Gileads Land og Libanon, og der skal ikke findes (Rum) for dem. 11 Og Angest skal komme over Havet; men han skal slaae Bølgerne i Havet, og alle Strømmens Dybheder skulle borttørres, og Assyriens Hovmodighed skal fornedres, og Ægypti Spiir bortvige. 12 Og jeg vil bekræfte dem i Herren, og de skulle vandre frem i hans Navn, siger Herren.
Sal 14:7 : 7 Hvo vil give Israel Frelse af Zion? Naar Herren skal omvende sit Folks Fængsel, da skal Jakob fryde sig, (og) Israel skal glæde sig.
Esek 37:21-28 : 21 Derefter siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg tager Israels Børn, at de skulle ikke være imellem Hedningerne, hvor de fore hen, og jeg vil samle dem trindt omkring fra, og lade dem komme til deres Land. 22 Og jeg vil gjøre dem til eet Folk i Landet, paa Israels Bjerge, og een Konge skal være deres alles Konge, og de skulle ikke ydermere være tvende Folk, og ei ydermere deles i to Riger fremdeles. 23 De skulle og ikke ydermere besmitte sig med deres (stygge) Afguder og med deres Slemheder eller nogen af deres Overtrædelser; jeg vil frelse dem af alle deres Boliger, som de have syndet udi, og vil rense dem, og de skulle være mit Folk, og jeg, jeg vil være deres Gud. 24 Og min Tjener David (skal være) Konge over dem, og der skal være een Hyrde for dem alle; og de skulle vandre i mine Rette og holde mine Skikke, og gjøre efter dem. 25 Og de skulle boe i Landet, som jeg gav min Tjener Jakob, som eders Fædre boede udi; og de skulle boe der, de og deres Børn og deres Børnebørn, til evig Tid, og David, min Tjener, (skal være) deres Fyrste evindeligen. 26 Og jeg vil gjøre Fredspagt med dem, det skal være dem en evig Pagt; og jeg vil sætte dem og formere dem, og sætte min Helligdom midt iblandt dem evindeligen. 27 Og mit Tabernakel skal være hos dem, og jeg vil være deres Gud, og de, de skulle være mit Folk. 28 Og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, som helliger Israel, naar min Helligdom bliver midt iblandt dem evindelig.
Esek 39:25-40:48 : 25 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Nu vil jeg vende Jakobs Fængsel, og forbarme mig over det ganske Israels Huus, og være nidkjær for mit hellige Navn. 26 Og de skulle bære deres Forsmædelse og al deres Forgribelse, med hvilken de have forgrebet sig imod mig, der de boede tryggeligen i deres Land, og Ingen var, som forfærdede (dem). 27 (Men) naar jeg fører dem tilbage fra Folkene, og sanker dem af deres Fjenders Lande, og naar jeg bliver helliggjort iblandt dem for mange Hedningers Øine, 28 da skulle de fornemme, at jeg er Herren deres Gud, idet jeg haver bortført dem til Hedningerne, og (nu) samler dem til deres Land, og jeg vil ikke ydermere lade der (Nogen) af dem blive tilovers. 29 Jeg vil og ikke ydermere skjule mit Ansigt for dem; thi jeg haver udøst min Aand over Israels Huus, siger den Herre Herre. 1 I det fem og tyvende Aar, efterat vi vare bortførte, i Aarets Begyndelse, paa den tiende (Dag) i Maaneden, i det fjortende Aar, efterat Staden blev slagen, paa den selvsamme Dag var Herrens Haand over mig og førte mig derhen. 2 (Ja) i Guds Syner førte han mig til Israels Land, og satte mig ned paa et saare høit Bjerg, og derpaa var der som en bygget Stad mod Sønden. 3 Da han havde ført mig derhen, see, da (var der) en Mand, hans Skikkelse var som Kobberets Skikkelse, og der var en linned Snor i hans Haand, og et Maalerør, og han stod i Porten. 4 Og Manden sagde til mig: Du Menneskesøn! see til med dine Øine, og hør med dine Øren, og sæt dit Hjerte til alt det, som jeg vil lade dig see, thi du er derfor hidført, for at (jeg vil) lade dig see det; forkynd Israels Huus alt det, du seer. 5 Og see, (der gik) en Muur udenom Huset trindt omkring, og i Mandens Haand var det Maalerør, sex Alen (langt, saa hver var en almindelig) Alen og en Haandbred, og han maalte Bygningens Bredde, eet Rør, og Høiden, eet Rør. 6 Og han kom til Porten, som var vendt til Veien, mod Østen, og gik op ad dens Trapper, og han maalte Portens Dørtærskel, eet Rør i Bredden, og den anden Dørtærskel, eet Rør i Bredden; 7 (hvert) Kammer, eet Rør i Længden og eet Rør i Bredden, og fem Alen imellem Kamrene, og Portens Dørtærskel ved Portens Forhuus indentil, eet Rør. 8 Og han maalte Portens Forhuus indentil, eet Rør. 9 Og han maalte det (andet) Forhuus ved Porten, otte Alen, og det øverste Dørtræ, to Alen, og Portens Forhuus var indentil. 10 Og Portens Kammere paa Veien mod Østen vare tre paa denne, og tre paa hiin(Side), de tre havde eet Maal; og der var eet Maal paa de øverste Dørtræer paa begge Sider. 11 Og han maalte Portens Dørs Bredde, ti Alen, (og) Portens Længde, tretten Alen. 12 Og (der var) en Plads foran Kamrene, een Alen (paa denne), og en Plads, een Alen paa den (anden Side), og (hvert) Kammer var sex Alen paa denne, og sex Alen paa den (anden Side). 13 Og han maalte Porten fra et Kammers Tag indtil et (andet Kammers) Tag, fem og tyve Alen bred; (der var) Dør mod Dør. 14 Og han gjorde de øverste Dørtræer tredsindstyve Alen, nemlig til Forgaardens øverste Dørtræ, trindt omkring Porten. 15 Og fra Portens Forside, hvor Indgangen er, indtil Forhusets Forside, (til) den inderste Port, (maalte han) halvtredsindstyve Alen. 16 Og der vare snevre Vinduer paa Kamrene og ved deres øverste Dørtræer indenfor Porten trindt omkring, og ligesaa i Forhusene, og der vare Vinduer trindt omkring indentil, og ved (hvert) øverste Dørtræ vare Palmer. 17 Og han førte mig til den yderste Forgaard, og see, der vare Kammere og et Gulv, lagt i Forgaarden trindt omkring; der vare tredive Kammere paa Gulvet. 18 Og der var et Gulv ved Portenes Side, tvært over for Portenes Længde; (det var) det nederste Gulv. 19 Og han maalte Bredden fra Forsiden af den nederste Port foran for den inderste Forgaard udentil, hundrede Alen mod Østen og mod Norden. 20 Og Porten, som var vendt paa Veien mod Norden, ved den yderste Forgaard, dens Længde og dens Bredde maalte han. 21 Og dens Kammere, tre paa denne, og tre paa den (anden Side), og dens øverste Dørtræer og dens Forhuse vare efter den første Ports Maal; halvtredsinds tyve Alen var Længden derpaa, og fem og tyve Alen Bredden. 22 Og dens Vinduer og dens Forhuse og dens Palmer vare efter Portens Maal, som var vendt mod Veien mod Østen, og man gik op ad syv Trapper dertil, og dens Forhuus var foran dem. 23 Og Porten til den inderste Forgaard var mod den Port mod Norden og mod Østen, og han maalte fra den (ene) Port til den anden hundrede Alen. 24 Og han førte mig paa Veien mod Sønden, og see, (der var) en Port paa Veien mod Sønden, og han maalte dens øverste Dørtræer og dens Forhuse efter disse Maal. 25 Og der vare Vinduer paa, ogsaa paa dens Forhuse trindt omkring, ligesom disse (andre) Vinduer; halvtredsindstyve Alen var Længden, og fem og tyve Alen Bredden. 26 Og Opgangene dertil havde syv Trapper, og Forhuset dertil var foran dem, og (der vare) Palmer derpaa, een paa denne, og een paa den (anden Side) paa dens øverste Dørtræ. 27 Og (han maalte) Porten til den inderste Forgaard mod Sønden, og maalte fra den (ene) Port til den anden mod Sønden hundrede Alen. 28 Og han førte mig til den inderste Forgaard, til den Port mod Sønden, og han maalte den Port mod Sønden efter disse Maal. 29 Og (han maalte) dens Kammere og dens øverste Dørtræer og dens Forhuse efter disse Maal, og der vare Vinduer paa, ogsaa paa dens Forhuse trindt omkring; halvtredsindstyve Alen var Længden, og fem og tyve Alen Bredden. 30 Og (der vare) Forhuse trindt omkring; fem og tyve Alen var Længden, og fem Alen Bredden. 31 Og dens Forhuse vare mod den yderste Forgaard, og (der vare) Palmer paa dens øverste Dørtræer, og Opgangen dertil var otte Trapper. 32 Og han førte mig til den inderste Forgaard paa Veien mod Østen, og han maalte den Port efter disse Maal, 33 og dens Kammere og dens øverste Dørtræer og dens Forhuse efter disse Maal, og der vare Vinduer paa, ogsaa paa dens Forhuse trindt omkring; halvtredsindstyve Alen var Længden, og fem og tyve Alen Bredden. 34 Og dens Forhuse vare mod den yderste Forgaard, og (der vare) Palmer paa dens øverste Dørtræer paa denne og paa den (anden Side), og Opgangen dertil var otte Trapper. 35 Og han førte mig til den Port mod Norden, og han afmaalte (den) efter disse Maal, 36 dens Kammere, dens øverste Dørtræer og dens Forhuse, og der vare Vinduer paa trindt omkring; halvtredsindstyve Alen var Længden, og fem og tyve Alen Bredden. 37 Og dens øverste Dørtræer vare mod den yderste Forgaard, og (der vare) Palmer paa dens øverste Dørtræer paa denne og paa den (anden Side), og Opgangen dertil var otte Trapper. 38 Og et Kammer og dets Dør var ved Portenes øverste Dørtræer; der skulde de afskylle Brændofferet. 39 Og i Portens Forhuus (stode) to Borde paa denne, og to Borde paa den (anden Side), til at slagte paa dem Brændofferet og Syndofferet og Skyldofferet. 40 Og paa Siden udentil, ved Opgangen til Portens Dør, den mod Norden, (stode) to Borde, og paa den anden Side, som var ved Portens Forhuus, (stode) to Borde. 41 (Saa stode) fire Borde paa denne, og fire Borde paa den (anden Side) ved Siden af Porten, (det er) otte Borde, paa hvilke de skulde slagte. 42 Og de fire Borde til Brændofferet vare af hugne Stene, halvanden Alen lange, og halvanden Alen brede, og een Alen høie; paa dem, ja paa dem skulde de nedlægge Redskaberne, med hvilke de skulde slagte Brændofferet og Slagtofferet. 43 Og der vare to (Rader) Brandstene, (hver) en Haand bred, beredte i Huset trindt omkring; og paa Bordene (skulde lægges) Offerkjødet. 44 Og udenfor ved den inderste Port vare Kammere til Sangere i den inderste Forgaard, som vare ved Siden af den nordre Port, og de vare vendte til Veien mod Sønden; der var eet ved Siden af Østerporten, (som var) vendt til Veien mod Norden. 45 Og han sagde til mig: Dette Kammer, som er vendt til Veien mod Sønden, hører Præsterne til, som tage vare paa Husets Varetægt. 46 Men det Kammer, som er vendt paa Veien imod Norden, hører Præsterne til, som tage vare paa Alterets Varetægt; de ere Zadoks Børn, som af Levi Børn (alene) nærme sig til Herren for at tjene ham. 47 Og han maalte Forgaarden, (dens) Længde var hundrede Alen, og Bredden hundrede Alen, fiirkantet; og Alteret stod lige for Huset. 48 Og han førte mig til Husets Forhuus, og maalte Forhusets øverste Dørtræ, fem Alen paa denne, og fem Alen paa den (anden Side), og Portens Bredde var tre Alen paa denne, og tre Alen paa den (anden Side).
Jer 3:17-23 : 17 Paa den samme Tid skulle de kalde Jerusalem Herrens Throne, og alle Hedningerne skulle forsamles til den for Herrens Navns Skyld i Jerusalem, og de skulle ikke ydermere vandre efter deres onde Hjertes Stivhed. 18 I de samme Dage skal Judæ Huus gaae til Israels Huus, og de skulle komme tilhobe fra et Land af Norden til Landet, som jeg gav eders Fædre til Arv. 19 Og jeg, jeg sagde: Hvorledes vil jeg forskaffe dig Børn og give dig et ønskeligt Land, en deilig Arv, som er Hedningernes Hæres? og jeg sagde: Min Fader skal du kalde mig, og ikke vende dig tilbage fra mig. 20 Dog, (ligesom) en Qvinde bliver troløs imod sin Boler, saa ere I af Israels Huus blevne troløse imod mig, siger Herren. 21 Der er hørt en Røst paa de høie Steder, Israels Børns ydmyge Begjæringers Graad; thi de have forvendt deres Vei, de have forglemt Herren deres Gud. 22 Saa vender om, I forvendte Børn! jeg vil læge eders Afvendelser. See, vi, vi komme til dig, du er Herren vor Gud. 23 Sandeligen, (det er idel) Bedrageri med Høiene, med den Mængde paa Bjergene; sandeligen, Israels Frelse er i Herren Vor Gud.
Jer 30:17-22 : 17 Thi jeg vil lade din Lægedom tage til, og læge dig af dine Saar, siger Herren; thi de kaldte dig den Fordrevne, (og sagde), det er Zion, Ingen spørger efter det. 18 Saa siger Herren: See, jeg vil omvende Jakobs Pauluners Fængsel og forbarme mig over hans Boliger, og Staden skal bygges paa sin Dynge, og der skal blive Palads efter sin Viis. 19 Og Taksigelse og deres Røst, som lege, skal udgaae fra dem; thi jeg vil formere dem, og de skulle ikke formindskes, og jeg vil ære dem, og de skulle ikke blive ringe. 20 Og hans Sønner skulle være som fordum, og hans Menighed skal befæstes for mit Ansigt, og jeg vil hjemsøge Alle, som fortrykke ham. 21 Og hans herlige (Fyrste) skal være af ham, og hans Regent skal udgaae midt ud af ham, og jeg vil lade ham nærme sig og komme nær til mig; thi hvo er (ellers) den, som kan være Borgen med sit Hjerte, at (I maae) komme nær til mig? siger Herren. 22 Og I skulle være mit Folk, og jeg, jeg vil være eders Gud.
Mika 7:15-20 : 15 Jeg vil lade ham see underlige Ting, som i de Dage du gik ud af Ægypti Land. 16 Hedningerne skulle see det og beskjæmmes for al deres Styrke, de skulle lægge Haand paa Mund, deres Øren skulle blive døve. 17 De skulle slikke Støv som Slangen; som (Orme), der krybe paa Jorden, skulle de bevæge sig af deres indelukkede (Huller); de skulle forskrækkes (og løbe) til Herren vor Gud, og frygte sig for dig. 18 Hvo er en Gud som du, som borttager Misgjerning, og som gaaer Overtrædelse forbi, for det Overblevne af hans Arv? som ikke holder fast ved sin Vrede evindeligen, fordi han haver Lyst til Miskundhed. 19 Han skal igjen forbarme sig over os, han skal undertrykke vore Misgjerninger; ja du skal kaste alle deres Synder i Havets Dybheder. 20 Du skal bevise Jakob Sandhed, Abraham Miskundhed, som du haver svoret vore Fædre fra de gamle Dage af.
Sef 3:12-20 : 12 Men jeg vil lade et elendigt og ringe Folk blive tilovers midt i dig, og de skulle troe paa Herrens Navn. 13 De Overblevne af Israel skulle ikke gjøre Uret og ei tale Løgn, og der skal ikke findes en svigefuld Tunge i deres Mund; thi de, de skulle fødes (som Hjorden) og lægge sig, og der skal Ingen forfærde dem. 14 Syng (med Fryd), Zions Datter! raab (med Glæde), o Israel! vær glad og, fryd dig i (dit) ganske Hjerte, Jerusalems Datter! 15 Herren haver borttaget dine Domme, udryddet din Fjende; Herren, Israels Konge, er inden i dig, du skal ikke see Ulykke ydermere. 16 Paa den samme Dag skal siges til Jerusalem: Frygt ikke; (til) Zion: Lad dine Hænder ikke synke. 17 Herren din Gud er inden i dig, en Vældig, (som) skal frelse; han skal være glad over dig med Glæde, han skal tie for sin Kjærligheds Skyld, han skal fryde sig over dig med Frydesang. 18 Dem, som vare bedrøvede, fordi de ikke kom til Høitidens Forsamling, haver jeg sanket, (fordi) de vare af dig; Forhaanelse har været en Byrde paa hende. 19 See, jeg vil gjøre (Ende) paa Alle, som plage dig, paa den samme Tid, og jeg vil frelse hende, som halter, og sanke hende, som er fordreven, og sætte dem til Lov og til et (herligt) Navn i alt Landet, som de vare beskjæmmede udi. 20 Paa den samme Tid vil jeg lade eder komme, ja paa den Tid sanker jeg eder; thi jeg vil sætte eder til et (herligt) Navn og til en Lov iblandt alle Folk paa Jorden, naar jeg omvender eders Fængsler for eders Øine, sagde Herren.
Joel 3:16-21 : 16 Slaaer eder tilhobe og kommer, alle Hedninger trindt omkring, og samler eder! Herre, lad dine Vældige komme did ned! 17 Hedningerne skulle opvækkes og fare op til Josaphats Dal; thi der vil jeg sidde at dømme alle Hedningerne trindt omkring. 18 Udstrækker Seglen, thi Høsten er moden; kommer, farer ned, thi Viinpersen er fuld, Persekarrene løbe over; thi deres Ondskab er stor. 19 (Der skal være) Mængde (hos) Mængde i den bestemte (Doms) Dal; thi Herrens Dag er nær i den bestemte (Doms) Dal. 20 Sol og Maane skulle blive sorte, og Stjernerne forholde deres Skin. 21 Og Herren skal brøle af Zion, og udgive sin Røst af Jerusalem, og Himmelen og Jorden skulle bæve; men Herren skal være en Tilflugt for sit Folk, og en Befæstning for Israels Børn.
Sal 106:47 : 47 Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.
Jes 11:11-16 : 11 Thi det skal skee paa den samme Dag, (da) skal Herren anden Gang lægge sin Haand paa, at forhverve sig det Overblevne af sit Folk, som skal blive tilovers fra Assyrien og fra Ægypten og fra Patros og fra Morland og fra Elam og fra Sinear og fra Hamath og fra Øerne i Havet. 12 Og han skal opløfte et Banner for Hedningerne og sanke Israels Fordrevne, og samle de Adspredte i Juda fra de fire Jordens Hjørner. 13 Og Ephraims Nidkjærhed skal vige, og Judæ Fjender skulle udryddes; Ephraim skal ikke være nidkjær imod Juda, og Juda skal ikke trænge Ephraim. 14 Men de skulle flyve paa Philisternes Skuldre imod Vesten, de skulle røve tilhobe dem, som boe imod Østen; imod Edom og Moab skulle de sende deres Magt, og Ammons Børn (skulle bevise) dem Lydighed. 15 Og Herren skal sætte Ægyptens Havs Odde i Band, og bevæge sin Haand over Floden med sit stærke Veir, og han skal slaae (den) i de syv Bække, og lade (dem) fremgaae der igjennem med Skoe paa. 16 Og der skal være en banet Vei for de Overblevne af hans Folk, som skulle blive tilovers fra Assyrien, ligesom der var for Israel den Dag, han drog op af Ægypti Land.
Jes 45:17 : 17 Israel er frelst ved Herren, ved en evig Frelse; I skulle ikke beskjæmmes, ei heller forhaanes indtil Evigheds Evigheder.
Jes 54:6-9 : 6 Thi Herren haver kaldet dig som en forladt Qvinde og bedrøvet i Aanden; dog (er du ham) en Ungdoms Hustru, skjøndt du var forkastet, sagde din Gud. 7 Jeg haver forladt dig i et lidet Øieblik, men jeg vil samle dig med store Barmhjertigheder. 8 Det Lidet, Vreden (varede), skjulte jeg mit Ansigt et Øieblik fra dig, men jeg haver forbarmet mig over dig med evig Miskundhed, sagde Herren, din Gjenløser. 9 Thi dette (skal være) mig (som) Noe Vande, om hvilke jeg svoer, at Noe Vande skulde ikke ydermere gaae over Jorden; saa haver jeg (og) svoret, at jeg ikke (mere) vil være vred paa dig eller skjælde paa dig. 10 Thi Bjergene skulle (vel) vige, og Høiene bevæges, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt (ikke) bevæges, sagde Herren, din Forbarmer.
Jer 32:37-41 : 37 See, jeg samler dem af alle Landene, hvorhen jeg fordrev dem i min Vrede og i min Grumhed og med stor Fortørnelse, og jeg vil føre dem tilbage til dette Sted og lade dem boe tryggeligen. 38 Og de skulle være mig et Folk, og jeg, jeg vil være dem en Gud. 39 Og jeg vil give dem eet Hjerte og een Vei til at frygte mig alle Dage, at det skal gaae dem vel og deres Børn efter dem. 40 Og jeg vil gjøre en evig Pagt med dem, at jeg ikke vil vende tilbage fra dem, at gjøre dem Godt, og jeg vil give min Frygt i deres Hjerte, at de ikke skulle vige fra mig. 41 Og jeg vil glæde mig over dem, at gjøre dem Godt, og jeg vil plante dem i dette Land i Sandhed af mit ganske Hjerte og af min ganske Sjæl.
Jer 33:24-26 : 24 Haver du ikke seet, hvad dette Folk talede og sagde: (Der vare) to Slægter, som Herren havde udvalgt, og han haver forkastet dem; og de foragte mit Folk, som om det skulde ikke ydermere være et Folk for deres Ansigt. 25 Saa sagde Herren: Dersom min Pagt med Dag og Nat ikke bliver ved, og (om) jeg ikke haver sat Himmelens og Jordens Skikke, 26 da vil jeg ogsaa forkaste Jakobs og Davids, min Tjeners, Sæd, saa jeg ikke tager af hans Sæd dem, som skulle herske over Abrahams, Isaks og Jakobs Sæd; thi jeg vil omvende deres Fængsel og forbarme mig over dem.
Esek 34:22-31 : 22 derfor vil jeg frelse mine Faar, og de skulle ikke ydermere være til Rov, og jeg vil dømme imellem Lam og imellem Lam. 23 Og jeg vil opreise over dem een Hyrde, og han skal føde dem, (nemlig) min Tjener David; han, han skal føde dem, og han skal være deres Hyrde. 24 Og jeg, Herren, jeg vil være deres Gud, men min Tjener David (skal være) en Fyrste midt iblandt dem; jeg, Herren, jeg haver talet det. 25 Og jeg vil gjøre med dem en Fredspagt, og lade onde Dyr ophøre af Landet; og de skulle boe i Ørken tryggeligen, og sove i Skovene. 26 Og jeg vil gjøre dem og (de Steder, som ere) trindt omkring min Høi, til en Velsignelse, og jeg vil lade Regnen nedfare i sin Tid, de skulle være Velsignelses-Regne. 27 Og Træer paa Marken skulle give sin Frugt, og Jorden skal give sin Grøde, og de skulle være i deres Land tryggeligen; og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg bryder deres Aags Bomme og redder dem af deres Haand, som lode sig, tjene af dem. 28 Og de skulle ikke ydermere være Hedningerne til Rov, og intet (vildt) Dyr paa Jorden skal æde dem; men de skulle boe tryggeligen, og der skal Ingen forfærde (dem). 29 Og jeg vil opreise dem en Plantelse til et Navn, og de skulle ikke ydermere borttages af Hunger i Landet, og ei bære ydermere Hedningernes Forsmædelse. 30 Og de skulle fornemme, at jeg, Herren deres Gud, er med dem, og (at) de ere mit Folk, Israels Huus, siger den Herre Herre. 31 Og I, mine Faar, (som ere) min Fødes Faar, I ere Mennesker, (men) jeg, er eders Gud, siger den Herre Herre.
Matt 1:21 : 21 Men hun skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi han skal frelse sit Folk fra deres Synder.
Apg 3:26 : 26 Til eder haver Gud, der han opreiste sin Søn Jesum, først sendt ham for at velsigne eder, idet hver (af eder) vender sig fra sin Ondskab.
Tit 2:14 : 14 som gav sig selv for os, at han maatte, forløse os fra al Uretfærdighed og rense sig selv et Eiendoms-Folk, nidkjært til gode Gjerninger.