Romerbrevet 12:19
Hevner eder ikke selv, I Elskelige! men giver Vreden Tid; thi der er skrevet: Hevnen hører mig til, jeg vil betale, siger Herren.
Hevner eder ikke selv, I Elskelige! men giver Vreden Tid; thi der er skrevet: Hevnen hører mig til, jeg vil betale, siger Herren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17Betaler ikke Nogen Ondt for Ondt. Beflitter eder paa det Gode for alle Menneskers Aasyn.
18Dersom det er muligt, da holder Fred med alle Mennesker, saavidt det staaer til eder.
20Dersom da din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster, giv ham Drikke; thi naar du det gjør, samler du gloende Kul paa hans Hoved.
21Lad dig ikke overvinde af det Onde, men overvind det Onde med det Gode.
30Thi vi kjende den, som haver sagt: Mig hører Hevnen til, jeg vil betale, siger Herren; og atter: Herren skal dømme sit Folk.
18Du skal ikke hevne dig (selv), ei heller beholde (Vrede) imod dit Folks Børn, og du skal elske din Næste som dig selv; jeg er Herren.
35Hevnen og Betalingen hører mig til, paa (sin) Tid skal deres Fod snuble; thi deres Ulykkes Dag er nær, og de Ting, som ere beredte, haste (at komme) til dem.
22Siig ikke: Jeg vil betale Ondt; bi efter Herren, og han skal frelse dig.
9betaler ikke Ondt med Ondt, eller Skjældsord med Skjældsord, men tværtimod velsigner, vidende, at I dertil ere kaldte, at I skulle arve Velsignelse.
14Velsigner dem, som eder forfølge; velsigner og forbander ikke.
6efterdi det er retfærdigt for Gud at gjengjælde dem Trængsel, som trænge eder,
29Du skal ikke sige: Saasom han gjorde mig, saa vil jeg gjøre ham; jeg vil betale Enhver efter sin Gjerning.
15Seer til, at Ingen betaler Nogen Ondt for Ondt, men stræber altid efter det Gode, baade imod hverandre og imod Alle.
22thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.
8med Ilds Lue, naar han bringer Hevn over dem, som ikke kjende Gud, og over dem, som ikke ere vor Herres Jesu Christi Evangelium lydige;
6at Ingen skal forurette eller bedrage sin Broder i nogen Handel; thi Herren er Hevner over alt Saadant, som vi og forud have sagt og vidnet for eder.
1Herre! du Gud, hvem Hevnen hører til, du Gud, hvem Hevnen hører til, aabenbar dig herligen.
38I have hørt, at der er sagt: Øie for Øie, og Tand for Tand!
39Men jeg siger eder, at I skulle ikke sætte eder imod det Onde; men dersom Nogen giver dig et Slag paa dit høire Kindbeen, vend ham det andet ogsaa til.
26Blive I vrede, da synder ikke; Solen gaae ikke ned over Eders Fortørnelse;
27giver ikke heller Djævelen Rum.
7til at gjøre Hevn paa Hedningerne, og Straf paa Folkene,
18Efter (al) deres Fortjeneste, ja derefter skal han betale Grumhed til sine Modstandere, (og) Vederlag til sine Fjender; (ja dem paa) Øerne skal han betale (efter) Fortjeneste.
12Og betal vore Naboer syvfold i deres Barm deres Forsmædelse, hvormed de forhaanede dig, Herre!
6og ere rede til at straffe al Ulydighed, naar eders Lydighed er fuldkommet.
8Lad af fra Vrede og forlad Hastighed, lad (din Vrede) ikke optændes, (hvormed du) visseligen gjør ilde.
21Og dit Øie skal ikke spare: Liv for Liv, Øie for Øie, Tand for Tand, Haand for Haand, Fod for Fod.
19Jeg Paulus haver skrevet med min egen Haand, jeg vil betale, for at jeg ikke skal sige dig, at du er mig endog dig selv skyldig.
15Thi Herrens Dag er nær over alle Hedningerne; ligesom du gjorde, skal dig skee, dit Vederlag skal komme igjen paa dit Hoved.
2Gud er nidkjær, og Herren er en Hevner, (ja) Herren er en Hevner og haver Grumhed; Herren er en Hevner imod sine Modstandere, og den, som bevarer (Vreden) for sine Fjender.
10Og han betaler (hver af) dem, som ham hade, synligen, at lade ham omkomme; han skal ikke tøve med den, som hader ham, han skal betale ham synligen.
41Naar jeg skjærper mit Sværds Lynild, og min Haand griber til Ret, da vil jeg lade Hevnen komme igjen paa mine Fjender, og jeg vil betale dem, som mig hade.
24Øie for Øie, Tand for Tand, Haand for Haand, Fod for Fod,
25Brændt for Brændt, Saar for Saar, Blaatslaget for Blaatslaget.
20thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
6See, det er skrevet for mit Ansigt; jeg vil ikke tie, men betale, ja, jeg vil betale det i deres Skjød.
43I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende.
44Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som eder forbande, gjører dem godt, som eder hade, og beder for dem, som gjøre eder Skade og forfølge eder,
5Men dersom vor Uretfærdighed beviser Guds Retfærdighed, hvad ville vi da sige? mon Gud er uretfærdig, at han fører Vreden over os? — Jeg taler efter menneskelig Viis. —
25Men hvo, som gjør Uret, skal faae (Vederlag) for det, hvori han gjorde Uret; og der er ikke Persons Anseelse.
28velsigner dem, som eder forbande, og beder for dem, som gjøre eder Skade.
29Hvo, som slaaer dig paa det ene Kindbeen, byd ham og det andet til; og hvo som tager Kappen fra dig, forhold ham heller ikke Kjortelen.
64Du skal give dem Betaling igjen, Herre! efter deres Hænders Gjerning.
35Men elsker eders Fjender, og gjører vel og laaner, ventende Intet derfor, saa skal eders Løn være stor, og I skulle være den Høiestes Børn; thi han er god mod de Utaknemmelige og Onde.
17Og jeg vil gjøre stor Hevn paa dem med grumme Straffe; og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg fører min Hevn over dem.
47Herren lever, og lovet være min Klippe, og min Saligheds Gud skal ophøies,
8Bliver Ingen Noget skyldige, uden det at elske hverandre; thi hvo, som elsker den Anden, haver opfyldt Loven.
24Derfor siger Herren, den Herre Zebaoth, den Mægtige i Israel: Vee! jeg maa trøste mig paa mine Modstandere og hevne mig paa mine Fjender.
2og skikker eder ikke lige med denne Verden, men bliver forvandlede ved eders Sinds Fornyelse, saa at I maae skjønne, hvad der er den Guds gode og velbehagelige og fuldkomne Villie.