Hvert Menneske være de foresatte Øvrigheder underdanig; thi der er ikke Øvrighed uden af Gud, men de Øvrigheder, som ere, haver Gud beskikket;

saa at hvo, som sætter sig imod Øvrigheden, imodstaaer Guds Forordning; men de, som imodstaae, skulle faae deres Dom.

Thi de Regjerende ere ikke til Skræk for gode Gjerninger, men for onde. Vil du da ikke frygte for Øvrigheden, saa gjør det, som godt er, og du skal have Bifald af den.

Thi den er Guds Tjener, dig til Gode. Men dersom du gjør det, som er ondt, da frygt dig, thi den bærer ikke Sværdet forgjæves; thi den er Guds Tjener, en Hevner til Straf over den, som gjør det Onde.

Derfor er det fornødent at være underdanig, ikke alene for Straffens Skyld, men ogsaa for Samvittighedens.

Thi af samme Aarsag betale I dem og Skat; thi de ere Guds Tjenere, som just skulle stadigen tage vare paa dette.

Giver derfor Alle, hvad I ere (dem) skyldige: Den Skat, (som bør) Skat; den Told, (som bør) Told; den Frygt, (som bør) Frygt; den Ære, (som bør) Ære.

Bliver Ingen Noget skyldige, uden det at elske hverandre; thi hvo, som elsker den Anden, haver opfyldt Loven.

Thi det: Du skal ikke bedrive Hor; du skal ikke ihjelslaae; du skal ikke stjæle; du skal ikke sige falskt Vidnesbyrd; du skal ikke begjære; og om der er noget andet Bud, det indbefattes, som i en Hovedsum, i dette Ord, det nemlig: Du skal elske din Næste som dig selv.

Kjærligheden tilføier Næsten intet Ondt; derfor er Kjærligheden Lovens Fylde.

Og dette (bør skee), efterdi vi vide Tiden, at Stunden allerede er der, at vi (skulle) opstaae af Søvne; thi vor Frelse er nu nærmere, end da vi bleve troende.

Natten er fremgangen og Dagen er kommen nær. Derfor lader os aflægge Mørkets Gjerninger og iføre Lysets Vaaben.

Lader os vandre skikkeligen, som om Dagen, ikke i Fraadseri og Drukkenskap, ikke i Løsagtighed og Uteerlighed, ikke i Kiv og Avind.

Men ifører den Herre Jesum Christum og pleier ikke Kjødet til (at vække) Begjærligheder.